En fortrolighedsaftale kan benyttes i flere situationer, hvor der er behov for beskyttelse af visse oplysninger. Fortrolighedsaftaler mellem virksomheder ses beskrevet i lov om forretningshemmeligheder, mens eksempelvis tavshedspligt for offentlige ansatte følger af forvaltningsloven og straffeloven.
Definition af en fortrolighedsaftale
En fortrolighedsaftale er en skriftlig aftale, der har til formål at beskytte visse oplysninger. En sådan aftale er en kontraktlig aftale, der ofte indgås mellem to eller flere parter i forbindelse med samarbejder, ansættelser, handler, leverancer o.lign.
En fortrolighedsaftale kan altså oprettes i flere forskellige sammenhænge og er ikke begrænset til enkelte situationer.
En fortrolighedsaftale indgås, når parterne i kontrakten ønsker at sikre sig, at der ikke videregives fortrolige oplysninger på noget tidspunkt, hverken før, under eller efter samarbejdet. En sådan kontrakt kan angå alt fra økonomiske forhold til interne strukturer i en virksomhed eller ved ansættelser.
En fortrolighedsaftale kan kun omfatte fortrolige oplysninger og kan altså ikke angå forhold, der allerede er offentligt tilgængelige.
💡Læs mere om mundtlige aftalers bindende virkning
Situationer, hvor du bør oprette en fortrolighedsaftale
Du bør oprette en fortrolighedsaftale, hvis du ønsker at holde visse oplysninger hemmelige. Det kan eksempelvis være forhold angående produktionsinformationer, kundeinformationer, økonomiske forhold etc.
Med en juridisk bindende aftale vil de implicerede parter være bundet af kontrakten, og de må derfor ikke videregive de oplysninger, som fortrolighedsaftalen omfatter. En fortrolighedsaftale kan give ro i de situationer, hvor du bliver nødt til at dele fortrolige oplysninger med andre parter. Derved sikrer du dig, at der ikke opstår misforståelser eller tvister angående videregivelse af oplysninger mellem de implicerede parter.
En fortrolighedsaftale kan derfor være med til at give de bedste forudsætninger fra starten af. Det er dog vigtigt, at kontrakten udfærdiges efter den konkrete situation, så de involverede parter er dækket på optimal vis.
Gensidig eller ensidig fortrolighedsaftale
En fortrolighedsaftale kan være gensidig eller ensidig.
Ved en ensidig fortrolighedsaftale er det kun den ene part, der har pligt til at holde oplysninger fortrolige, mens det ved en gensidig fortrolighedsaftale er pålagt alle implicerede parter at holde oplysningerne fortrolige.
Det afgørende er ofte, om der er tale om et samarbejde, hvor der deles fortrolige oplysninger begge veje, eller om det kun er den ene part, der deler fortrolige oplysninger med de implicerede parter.
👉 Eksempelvis er en fortrolighedsaftale i forbindelse med en ansættelse ofte udformet som en ensidig erklæring. Det skyldes, at en arbejdsgiver automatisk vil være forpligtet til at beskytte medarbejdernes fortrolige personoplysninger på baggrund af databeskyttelsesforordningen. Der er derfor kun et behov for, at medarbejderen bliver underlagt en fortrolighedserklæring.
Indholdet i en fortrolighedsaftale
En fortrolighedsaftale kan se ud på mange forskellige måder, og den bør oprettes til den konkrete situation. Der er dog visse punkter, som langt de fleste fortrolighedsaftaler bør indeholde, hvis den skal fungere i praksis og være juridisk bindende.
En fortrolighedsaftale bør besvare følgende spørgsmål:
- Hvem er de involverede parter?
- Hvordan defineres omfanget af de fortrolige oplysninger?
- Er aftalen ensidig eller gensidig?
- Har den/de modtagende part(er) tilladelse til at dele oplysninger med visse andre udvalgte parter, eksempelvis deres egen virksomhed?
- Gælder der et udløbstidspunkt for kontrakten?
- Hvordan skal de implicerede parter forholde sig i tilfælde af konflikter?
- Er kontrakten opsigelig, og under hvilke forhold ville dette gøre sig gældende?
- Hvad er sanktionen ved brud på kontrakten? Det kan eksempelvis være et aftalt beløb, en konventionalbod, i tilfælde af brud.
Brud på fortrolighedsaftalen
Hvis en part bryder en fortrolighedsaftale, hvorved fortrolige oplysninger bliver offentliggjort eller delt med andre parter, kan det få alvorlige konsekvenser for den part, der bryder aftalen. Hvis fortrolige oplysninger, der er beskyttet af fortrolighedsaftalen, bliver offentliggjort eller delt uden tilladelse, kan den part, der lider skade eller tab som følge af bruddet på aftalen, kræve erstatning eller betaling af en aftalt konventionalbod.
🅰️ Erstatning: Den skadelidende part i aftalen kan kræve erstatning for sit tab eller skade forårsaget af bruddet på fortrolighedsaftalen. Dette kan inkludere både et direkte tab samt et indirekte tab, som følger af offentliggørelsen af fortrolige oplysninger. Forretningshemmelighedshaverens erstatningsret følger af dansk rets almindelige regler om erstatning.
🅱️ Konventionalbod: Ofte vil en fortrolighedsaftale indeholde bestemmelser om en konventionalbod. Det er et fastsat beløb, der skal betales i tilfælde af, at en part deler fortrolige oplysninger. En konventionalbod er en pragmatisk måde, hvorpå vanskeligheden ved at føre bevis for et økonomisk tab kan håndteres.
Opsummering
Du bør være påpasselig med at udarbejde en fortrolighedsaftale uden juridisk bistand. Det er nødvendigt, at alle relevante punkter er dækket i aftalen, så der ikke opstår tvister senere hen og så du er tilstrækkeligt beskyttet af aftalen.
Der er flere relevante punkter, der bør tages stilling til i aftalen. Derudover kan det være svært at fastsætte en konventionalbod, der kan dække et eventuelt tab i tilfælde af, at aftalen bliver brudt.
💡 Vidste du? Med Aatos bekymringsfri abonnement kan du få al din hverdagsjura samlet ét sted, herunder blandt andet en gratis juridisk support. Prøv det for 499 kr. allerede nu!
