Mundt­lige af­ta­lers bin­dende virk­ning

Mundt­lige af­ta­ler er gyl­dige og bin­dende på samme måde som skrift­lige af­ta­ler er. Dog har mundt­lige af­ta­ler den ulempe, at de er langt svæ­rere at bevise, og det kan derfor være svært at støtte ret på en mundt­lig aftale.

Af­ta­le­loven

Den danske af­ta­le­ret udgør det juri­diske grund­lag for af­ta­ler inden for for­mu­e­ret­ten i Dan­mark. Af­ta­le­ret­ten fast­læg­ger reg­ler­ne for ind­gå­el­sen af af­ta­ler, her­un­der an­gå­ende gyl­dig­hed og op­hæ­velse af af­ta­ler. Af­ta­le­ret­ten ba­se­res også på prin­cip­per om af­ta­le­fri­hed, loy­a­li­tets­pligt og ri­me­lig­hed. Der gælder ingen form­krav til, hvor­dan en aftale skal ud­fær­di­ges.

Det juri­diske grund­lag for af­ta­len va­ri­e­rer af­hæn­gig af juris­dik­tion samt hvil­ken lov, der er gæl­dende i for­hold til den på­gæl­dende aftale.

Den juri­diske de­fi­ni­tion af en mundt­lig aftale

En aftale er juri­disk set et løfte mellem to eller flere parter, der danner rammen for, hvor­dan par­ter­ne skal op­træde for at op­fylde deres for­plig­tel­ser.

En aftale kan angå køb og salg, men det kan også angå for­ret­nings­af­ta­ler, af­ta­ler om an­sæt­telse etc. Det cen­tra­le i en aftale er den af­gi­vet vil­je­ser­klæ­ring, der binder par­ter­ne til hver især at levere i over­ens­stem­melse med af­ta­len.

Det er vig­tigt at skelne mellem, om der fo­re­lig­ger en bin­dende aftale eller ej. Bin­dende af­ta­ler for­plig­ter par­ter­ne til at levere i over­ens­stem­melse med af­ta­len og en bin­dende aftale kan hånd­hæ­ves ved dom­sto­lene.

En bin­dende aftale kan indgås mundt­ligt, skrift­ligt eller in­di­rek­te ved samtyk­ke­gi­vende adfærd. Samtyk­ke­gi­vende adfærd kan ek­sem­pel­vis være be­ta­lin­gen af en vare eller på­be­gyn­del­sen af en tje­ne­stey­delse.

Uanset, om der er tale om va­re­køb i en butik, køb eller salg af et hus, af­ta­ler om tje­ne­stey­del­ser mod be­ta­ling etc., er det af­gø­rende par­ter­nes udtryk for, at de ønsker at være bundet af vil­je­ser­klæ­rin­gen. Dette er, hvad giver af­ta­lens bin­dende ka­rak­ter og gyl­dig­hed.

Tilbud og accept

En aftale er bin­dende for par­ter­ne, når der er af­gi­vet et tilbud og til­bud­det ef­ter­føl­gende ac­cep­te­res. Et tilbud bliver altså bin­dende, når til­buds­gi­ver mod­ta­ger accept fra til­buds­mod­ta­ge­ren. En sådan aftale vil være bin­dende, uanset om til­bud­det er givet skrift­ligt eller mundt­ligt.

Det gælder for et bin­dende tilbud, at det skal være ty­de­ligt for­mu­le­ret og rettet til én be­stemt person eller en be­stemt gruppe af per­so­ner. Hvis der er givet en frist for accept i til­bud­det, skal ac­cep­ten være kommet frem til til­buds­gi­ver inden fri­stens udløb.

Ac­cep­ten af et tilbud kan gives eks­pli­cit eller stil­tiende. Eks­pli­cit accept kan gives enten ved at sige ”ja” til til­bud­det eller ved un­der­skri­vel­sen af en kon­trakt. Men et tilbud kan også ac­cep­te­res stil­tiende. Stil­tiende accept kan ek­sem­pel­vis fo­re­lig­ge, når en person hand­ler på en samtyk­ke­gi­vende måde eller ved ikke at have pro­teste­ret.

💬­Ek­sem­pel: Laura ringer til en maler for at finde ud af, hvad det koster at få malet sin lej­lig­hed. Maler Peter kigger forbi fredag ef­ter­mid­dag og gen­nem­går lej­lig­he­den. Prisen er 15.000 kr.
Laura har kun 10.000 kr. til at få malet lej­lig­he­den, og hun for­tæl­ler Maler Peter dette. Mandag morgen dukker Maler Peter op med alt sit udstyr, klar til at male.

Denne adfærd kan anses som ad­færds­gi­vende samtyk­ke til prisen på 10.000 kr.

Uove­r­ens­stem­melse mellem tilbud og accept

Så­fremt der ændres eller tages for­be­hold i den accept, der gives til et givent tilbud, vil der som ud­gangs­punkt ikke fo­re­lig­ge accept af til­bud­det, da tillæg eller for­be­hold i et tilbud med­fø­rer, at der i stedet frem­sæt­tes et nyt tilbud, som den op­rin­de­lige til­buds­gi­ver nu kan vælge af ac­cep­tere.

💬­Ek­sem­pel: Søren sender Lise et tilbud på en ha­ve­trak­tor til 11.999 kr. med le­ve­ring d. 12. august 2024. Lise ac­cep­te­rer til­bud­det, men med det for­be­hold, at trak­to­ren le­ve­res d. 1. juli 2024.

I dette til­fælde fo­re­lig­ger der altså ikke accept af det op­rin­de­lige tilbud. Der­i­mod fo­re­lig­ger der et afslag på Sørens op­rin­de­lige tilbud og det er nu Lise, der har frem­sat et nyt tilbud, som Søren kan vælge at ac­cep­tere.

Mis­lig­hol­delse af en aftale

Mis­lig­hol­delse af en aftale opstår, når en af par­ter­ne i af­ta­len ikke lever op til sine for­plig­tel­ser. Mis­lig­hol­delse af en aftale kan fo­re­kom­me i både pri­vate og pro­fes­sio­nel­le re­la­tio­ner. I pro­fes­sio­nel­le re­la­tio­ner vil det have for­mel­le kon­se­kven­ser, mens det i pri­vate re­la­tio­ner ofte kan have mere per­son­lige kon­se­kven­ser.

Kon­se­kven­ser­ne af mis­lig­hol­delse af­hæn­ger af den en­kelte si­tu­a­tion, her­un­der væ­sent­lig­he­den af mis­lig­hol­del­sen, og de juri­diske rammer for af­ta­len. Ty­piske kon­se­kven­ser for mis­lig­hol­delse kan være er­stat­ning eller op­hæ­velse af af­ta­len.

Mundt­lige af­ta­lers gyl­dig­hed

Ifølge af­ta­le­loven er mundt­lige af­ta­ler ligeså gyl­dige og bin­dende for par­ter­ne, som skrift­lige af­ta­ler. En mundt­lig aftale giver flek­si­bi­li­tet og er be­lej­lig i visse si­tu­a­tio­ner. Dog har mundt­lige af­ta­ler den ulempe, at de er svære at bevise og derfor svære at hånd­hæve ved brug af rets­mid­ler i til­fælde af mis­lig­hol­delse samt den øget risiko for mis­for­stå­el­ser mellem par­ter­ne.

Så selvom en mundt­lig aftale er bin­dende, så kan du ikke gøre noget krav gæl­dende, hvis af­ta­len ikke kan be­vi­ses. Det an­be­fa­les derfor, at du altid får en aftale på skrift, uanset om det er en kon­trakt, e-mail, sms etc. Derved har du noget hånd­gri­be­ligt at for­holde dig det og du kan derfor gøre krav gæl­dende, hvis af­ta­len mis­lig­hol­des.

Hvis en aftale mis­lig­hol­des, og du ønsker at gøre krav gæl­dende, er det nemlig dig, der skal løfte be­vis­byr­den for, hvor­for af­ta­len er mis­lig­holdt. Hvis du kun har en mundt­lig aftale at lægge til grund for dit krav, vil be­vis­byr­den være meget svær at løfte.

Af­ta­ler, hvor skrift­lig­hed er et krav

Selvom skrift­lig­hed er klogt, når det kommer til af­ta­ler, er det som ud­gangs­punkt ikke et krav.

Ek­sem­pel­vis gælder der for af­ta­ler inden for en­tre­pri­se­ret­ten ikke krav om, at en­tre­pri­se­af­ta­len er skrift­lig, selvom dette dog er klart an­be­fa­let. Et andet ek­sem­pel kan være i af­ta­ler mellem virk­som­he­der og ho­ve­d­ak­tio­næ­rer, hvor der heller ikke læn­gere gælder noget ube­tin­get krav om skrift­lig­hed.

Dog findes der af­ta­ler, hvor skrift­lig­hed er en be­tin­gelse for af­ta­lens gyl­dig­hed.

Ek­sem­pel­vis gælder der ifølge funk­tio­nær­loven et krav om, at der indgås en skrift­lig kon­trakt mellem funk­tio­næ­ren og ar­bejds­gi­ve­ren, hvis der skal gælde et for­kor­tet op­si­gel­ses­var­sel ved læn­gere tids sygdom (også kendt som 120-dages-reglen) eller hvis der skal gælde et for­læn­get op­si­gel­ses­var­sel.

Dog er det klare ud­gangs­punkt, at der ikke gælder nogle form­krav til af­ta­ler, og at mundt­lige og skrift­lige af­ta­ler derfor er lige bin­dende for par­ter­ne.

❗Hvis du er i tvivl om, hvor­vidt en aftale er bin­dende eller om der gælder krav om skrift­lig­hed ved en særlig type aftale, bør du søge juri­disk rå­d­giv­ning!

✍️Prøv Aatos