Dette er på trods af, at antallet af skilsmisser i Danmark har været ganske svingende med for eksempel hele 19.400 skilsmisser i 2014, mens antallet i 2019 faldt til 10.500 skilsmisser.
I 2021 endte tallet på 12.900 skilsmisser, og selvom dette er en stigning fra 2019, kan det ses, at det stadig er et fald i forhold til det sidste årti. Nedenfor kan du læse meget mere om skilsmissestatistik i Danmark, Europa og verden.
Skilsmissestatistik og fakta om skilsmisse i Danmark
Inden vi dykker ned i Danmarks skilsmissestatistik, er det relevant at skabe sig et overblik over, hvor mange der i Danmark bliver gift, og hvordan disse tal har udviklet sig i løbet af årene.
Hvor mange bliver gift i Danmark?
I 2021 fandt 27.645 vielser sted. Dette er det laveste antal siden 2014, og for eksempel var der i 2021 15 procent færre vielser i Danmark end i 2018.
Antallet af vielser er altså faldende, og dette gælder især for vielser mellem en mand og en kvinde. Antallet af vielser mellem to af samme køn er derimod ganske stabil med henholdsvis 171 og 257 vielser mellem to mænd og to kvinder i 2021.
Det er også værd at bemærke, at den mest vielsesmættede måned i 2021 var august med hele 4768 vielser, mens januar tog sidstepladsen med 1041 vielser.
Hvor mange procent ender i skilsmisse?
Som fastslået viser skilsmissestatistikker, at antallet af skilsmisser faldt i 2021 sammenlignet med det foregående årti.
Skilsmisseprocenten var på sit højeste i 2014 med 54,39, mens den i 2021 faldt til 41,76. Hvis man ser bort fra den allerlaveste procent på 35,38 i 2019, er dette den laveste procent siden 1997, hvor skilsmisseprocenten lå på 41,05.
Overvejer du at lave en ægtepagt?
En ægtepagt er som en forsikring. Den betaler sig, hvis ægteskabet ikke forløber som forventet.
💡Din guide til forståelse og anvendelse af skilsmissesæreje
Prøv Aatos' service for ægtepagt her:
Hvornår bliver danskere oftest skilt?
Der kan være lige så mange grunde til at blive skilt, som der er skilsmisser. Alligevel viser skilsmissestatistik, hvornår danskerne oftest bliver skilt.
- Hvis parret har fælles børn, bliver de oftest skilt, når det yngste barn er fem år
- Hvis parret har fælles børn, falder skilsmissehyppigheden, når det yngste barn er 17 år
- Ca. hver tredje skilsmisse blandt par med fælles børn sker, inden det yngste barn fylder ti år
- Skilsmisseraten for par uden fælles børn og par med fælles børn under 18 år har fulgt hinanden gennem årene, mens par med fælles børn over 18 år bliver skilt i langt lavere grad
- Danskernes skilsmisser fordeler sig jævnt over alle årets måneder
Læs mere: Skilsmisse og børn
Hvordan bliver man skilt?
Hvis man ønsker en skilsmisse i Danmark, kan det i dag foregå både med eller uden en forudgående separation.
Før 2013 var det et krav, at man inden en skilsmisse havde 6 eller 12 måneders separation med undtagelse af visse omstændigheder, for eksempel ved utroskab. Siden 2013 har det dog været muligt at blive skilt uden denne forudgående separation.
💡 Hvis I har truffet et valg om skilsmisse, er det vigtigt, at det foregår retfærdigt, og at I sammen gennemgår de vigtige spørgsmål omkring bolig, eventuel forældremyndighed og økonomi.
Statistik er én ting - men hvad er den hyppigste årsag til skilsmisse?
Skilsmissestatistik kan give et overblik over, hvor mange der bliver skilt, og hvornår de gør det, men det kan ikke på samme måde svare på, hvorfor så meget skilsmisse finder sted. Som nævnt kan der være lige så mange årsager, som der er skilsmisser, men ifølge eksperter er der en fællesnævner, der går igen hos mange ægtepar, og som kan være med til at svare på, hvorfor så mange bliver skilt.
En betydelig årsag til skilsmisse og problemer generelt er manglende kommunikation. Hvis man i sit forhold ikke kommunikerer, - eller ikke formår at kommunikere med ærlighed og åbenhed i centrum - kan man meget vel skabe grundlaget for at blive en del af skilsmissestatistikken.
Nogle par kan blive for optagede af selv at blive hørt og miste blikket for også at lytte til sin partner, hvilket ofte resulterer i to mennesker, der hverken hver især eller sammen får bearbejdet sine konflikter.
Udover manglende kommunikation er der naturligvis et utal af andre mulige årsager til skilsmisse. Det kan for eksempel være utroskab, en ulige fordeling af arbejdsopgaver, at man vokser fra hinanden, vold, manglende intimitet, manglende fælles værdier og meget mere.
Hvordan sammenligner danskernes skilsmissestatistik sig med resten af verden?
Vi har nu fået et grundigt indblik i Danmarks skilsmissestatistik, men hvordan sammenligner denne sig med Skandinavien, Europa og resten af verden? Nedenfor sammenligner vi skilsmisserater hele verden rundt.
Skilsmissestatistik i Europa og Skandinavien
Der er i skrivende stund 27 lande, der er medlem af EU, og disse føres der også skilsmissestatistik over. Det estimeres, at der i 2020 foregik 1,4 millioner vielser i EU-landene og 0,7 millioner skilsmisser.
Mens de lande, der - relativt til antal indbyggere - havde flest vielser, var Ungarn, Letland og Litauen, var Danmark blandt de lande, der havde den højeste skilsmisserate på 2,7 skilsmisser pr. 1000 indbyggere. Interessant nok havde Letland og Litauen samme rate som Danmark.
Hvis vi sammenligner Danmarks skilsmisserate med vores nærmeste nabolande i Skandinavien, kan vi se dette billede tegne sig:
- Danmark, 2,68
- Sverige, 2,47
- Finland, 2,44
- Island, 1,89
- Norge, 1,83
I 2020 faldt både antallet af vielser og skilsmisser i EU-landene, men som det eneste land havde Danmark faktisk en stigning i antallet af skilsmisser.
Læs mere: Sådan påvirker skilsmisse din økonomi
Skilsmissestatistik i verden
Hvis vi kigger ud over Europa, er det Maldiverne, der klart indtager førstepladsen som det land i verden, der har flest skilsmisser relativt til antal indbyggere med en rate på 5,52 skilsmisser pr. 1000 indbyggere. Herefter viser statistikken, at Kazakhstan følger trop på en andenplads med Rusland på en tredjeplads.
Danmark indtager en 10. plads på denne liste og er altså det land i verden med den tiende højeste skilsmisserate. Denne plads deles som nævnt med Letland og Litauen.
Hvis vi derimod vender blikket den anden vej, vil vi se, at der også er lande med en ganske lav skilsmisserate. På toppen af denne liste har vi Sri Lanka, der har en skilsmisserate på 0,15 skilsmisser pr. 1000 indbyggere. Lige efter Sri Lanka findes Guatemala og Vietnam, hver med en rate på 0,20.
Selvom nogle lande har en lav skilsmisserate, betyder dette ikke nødvendigvis, at indbyggerne er lykkeligere. I nogle lande kan det være svært at få en skilsmisse, og kvinder kan have svært ved at forlade et ægteskab, hvis der er grund til at frygte for hendes eller hendes børns sikkerhed samt økonomiske situation.
Det lyder hårdt, men det kan være godt at forberede sig på skilsmisse, selvom det aldrig skulle ske
Selvom ens tanker sandsynligvis er langt fra skilsmisse, når man vælger at gifte sig, kan det alligevel være en fordel og en tryghed at forberede sig på, at skilsmisse kan blive en del af fremtiden. Du kan heldigvis nemt og prisvenligt opnår sikkerhed i tilfælde af skilsmisse.
Den fremmeste måde at skabe denne tryghed er ved at lave en ægtepagt, mens I begge kan blive enige. Dette kan skabe økonomisk tryghed og gøre en eventuel skilsmisse nemmere og mere fredelig samt skabe de bedste betingelser for det nye ægteskab.
Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.
Vi kan også hjælpe med, at du får oprettet ægtepagten korrekt til tinglysning, som er et krav for, at ægtepagten bliver gyldig. Prøv vores service gratis idag. vores jurister sidder klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål undervejs.
Kilde
Danmarks Statistik
Eurostat
World population review