Sådan på­vir­ker skils­mis­se din øko­nomi

Kvinde på en bærbar computer
aatos-author-icon.png
Aatos
16.3.2023 ● 4 minutter
Del artiklen
Der kan være mange år­sa­ger til, at et æg­te­par vælger at blive skilt. Der kan uden tvivl ligge lige så mange over­vej­el­ser i, hvor­vidt en skils­mis­se er det rette valg.

Når først valget er truf­fet, falder alle disse år­sa­ger og over­vej­el­ser dog po­ten­ti­elt i bag­grun­den, og et nyt pres­se­rende spørgs­mål dukker op – hvor­dan kommer skils­mis­sen til at på­virke min øko­nomi?

Dan­mark er det land i Skan­di­navien, der har den hø­je­ste skils­mis­se­rate. Fak­tisk steg dan­sker­nes antal af skils­mis­ser i 2020 som det eneste land i EU, hvor resten af lan­dene så et fald i både vi­el­ser og skils­mis­ser.

Det kan derfor for mange være re­le­vant at sætte sig ind i, hvor­dan skils­mis­se kan på­virke ens øko­nomi. Det er netop det, vi i denne ar­ti­kel vil ud­folde. Du kan derfor læne dig til­bage og læse med, mens vi gen­nem­går de for­skel­lige spørgs­mål, der kan opstå i for­hold til, hvor­dan en skils­mis­se kan på­virke din øko­nomi.

Hvor­dan deler man øko­nomi ved skils­mis­se?

Når man bliver skilt, skal man plud­se­lig gå fra at være fælles om øko­no­miske spørgs­mål til at finde ud af, hvor­dan i al­ver­den øko­no­mien skal deles op ved skils­mis­sen. Det er sådan, at når I bliver skilt, skal en så­kaldt bo­de­ling finde sted.

Denne kan få for­skel­lige udfald af­hæn­gigt af, om I har en æg­te­pagt eller ej, samt hvor store jeres respek­tive for­mu­er og gæld er. I det næste vil vi gen­nem­gå, hvad bo­de­ling egent­lig er for noget, samt hvor­dan for­skel­lige fak­to­rer øko­no­misk kan på­virke jer ved en skils­mis­se.

Juri­disk bin­dende æg­te­pagt med det samme

Æg­te­pagt be­skyt­ter æg­te­fæl­ler­nes øko­nomi ved skils­mis­se og døds­fald og gør op­de­lin­gen mindre kom­pli­ce­ret ved skils­mis­se

What is pro­perty di­vi­sion?

En bo­de­ling er en deling af et æg­te­pars fælles formue, når de vælger at blive skilt. I prak­sis fo­re­går det sådan, at I hver især skal be­regne stør­rel­sen på hver jeres formue. Hvis I har en æg­te­pagt, skal de ejen­de­le, der indgår i æg­te­pag­ten, holdes uden for jeres be­reg­nin­ger.

Det vil altså sige, at jeres fælles formue kan se for­skel­lig ud af­hæn­gigt af, hvor­vidt I har en æg­te­pagt, og hvor meget denne i så fald om­fat­ter. Hvis den for ek­sem­pel om­fat­ter stort set alt det, I ejer, så kan jeres fælles formue - også kaldet for­mu­e­fæl­les­ska­bet - være ganske lille, men hvis den der­i­mod om­fat­ter nogle få eller be­stemte ejen­de­le, kan jeres fælles formue være stor.

Hvis I ikke har en æg­te­pagt, har I ikke aftalt særeje over nogle ejen­de­le, og derfor skal al jeres formue indgå i be­reg­nin­gen.

💡 Din guide til for­stå­else og an­ven­delse af skils­mis­se­sæ­reje

Ek­sem­pel: En bo­de­ling ved skils­mis­se

Vi vil i det føl­gende give et ek­sem­pel på, hvor­dan en bo­de­ling kan se ud ved skils­mis­se.

Ek­sem­pel: Jonas og Silje har valgt at blive skilt. De har en æg­te­pagt, der be­stem­mer, at Jonas har særeje over et som­mer­hus, mens Silje har særeje over en bil. Disse holdes derfor uden for bo­de­lin­gen.

Silje opgør sin formue til at være 500.000 kr., mens hun har en gæld på 100.000 kr. Disse beløb skal træk­kes fra hin­an­den, sådan at Silje ender med en po­si­tiv bodel på 400.000 kr. Jonas’ formue ender på 100.000 kr., mens han ingen gæld har. Han ender altså med en po­si­tiv bodel på 100.000 kr.

De po­si­tive bodele skal nu ud­lig­nes, så Jonas og Silje ender med at have lige meget. Dette gøres ved først at lægge be­lø­bene sammen for der­ef­ter at dele med to. Det vil altså sige, at det fulde beløb bliver 500.000 kr., og at Jonas og Silje derfor ender med at få 250.000 kr. hver. I prak­sis skal Silje så betale et beløb til Jonas, så de ender ud med at få det beløb, de har ret til.

Dette ek­sem­pel kunne have udar­tet sig an­der­le­des, hvis…

  • … Jonas og Silje i deres æg­te­pagt havde valgt at lave fuld­stæn­digt særeje for alt, de hver især ejer. I dette til­fælde ville de ikke skulle lave en bo­de­ling, da de blot ville skulle be­holde hver deres for­mu­er og ejen­de­le som aftalt i æg­te­pag­ten.
  • … Jonas og Silje ikke havde lavet en æg­te­pagt, i hvil­ket til­fælde de ikke ville kunne holde be­stemte ejen­de­le uden for deres fælles formue. Det be­ty­der, at Jonas’ som­mer­hus og Siljes bil ville skulle indgå i be­reg­nin­ger­ne.

Ek­sem­pel: Hvad så hvis én af os har gæld, men den anden ikke har?

I har nu for­hå­bent­ligt fået en for­stå­else for, hvor­dan bo­de­ling fun­ge­rer, og hvor­dan den kan se for­skel­lig ud alt efter, om I har en æg­te­pagt, og hvad denne in­de­bæ­rer. Men det kan jo også være sådan, at en af jer fak­tisk har en gæld, der er større end jeres formue – og hvad sker der så?

Ek­sem­pel: Jonas og Silje skal skil­les og er ved at opgøre hver deres for­mu­er. Silje finder ud af, at mens hendes formue ender på 500.000 kr., har hun fak­tisk en gæld på 600.000 kr. Det be­ty­der, at hun ikke ender med en po­si­tiv bodel, men med en ne­ga­tiv bodel på 100.000 kr. Jonas’ formue ender på 300.000 kr., mens han har gæld på 100.000 kr. Han ender derfor med en po­si­tiv bodel på 200.000 kr.

Det er sådan, at det ved skils­mis­sen kun er po­si­tive bodele, der skal deles. Det vil sige, at Siljes ne­ga­tive bodel ikke skal tælles med, og at det derfor er Jonas’ po­si­tive bodel, der skal deles. Det ender derfor med, at de skal dele de 200.000 kr., hvil­ket giver 100.000 kr. til dem hver.

Ek­sem­pel: Okay, men hvad nu hvis vi begge har ret meget gæld?

I ved nu, at det ved bo­de­ling kun er de po­si­tive bodele, der skal deles mellem jer. Men hvad nu hvis der slet ikke er nogen po­si­tive bodele?

Ek­sem­pel: Jonas og Silje er helt klare på at blive skilt, og de giver sig derfor i kast med at opgøre hver deres for­mu­er. De finder dog begge ud af, at deres gæld er større end deres for­mu­er, og de ender derfor begge med en ne­ga­tiv bodel.

Fordi de begge har en ne­ga­tiv bodel, skal de ikke ud­ligne eller dele noget. I stedet skal de gå hver til sit med hver deres ne­ga­tive bodel.

Hvad så med min øko­nomi efter skils­mis­sen?

Når først skils­mis­sen er over­stå­et, be­gyn­der en ny hver­dag. Det kan være ud­for­drende både prak­tisk og men­talt, men det kan også være ud­for­drende øko­no­misk. Vi vil derfor i det føl­gende tage dig igen­nem, hvad du skal være op­mærk­som på i for­hold til din øko­nomi efter en skils­mis­se.

Vi vil over­ord­net give de føl­gende råd, som vi her­ef­ter vil gen­nem­gå og uddybe:

  • Læg et budget
  • Tjek din skat, pen­sion og for­sik­rin­ger
  • Over­vej jeres børns øko­nomi

Læs mere: Salg af hus ved skils­mis­se

Læg et budget

Ved skils­mis­se kan de ud­gif­ter og ind­tæg­ter, I har været vant til, plud­se­lig ændre sig. Det vil derfor være en god idé fra start at lægge et budget for at få et over­blik over, hvor­dan din øko­nomi ser ud. Med et budget kan du finde ud af, hvad du har råd til i for­hold til for ek­sem­pel bolig, bil, mad, ferier, tøj osv.

Hvis du ikke før har lagt et budget, kan det virke som en stor og uover­sku­e­lig opgave. Hel­dig­vis er der hjælp at hente. Du kan for ek­sem­pel få hjælp i din bank, der dog nok vil opkræve en be­ta­ling for dette. Det kan også være, du har venner eller fa­mi­lie, der har prøvet at lægge et budget, og som kan give dig hjælp og gode råd. Find ud af, hvilke mu­lig­he­der du har, og hvad der vil fun­gere bedst for dig.

Tjek din skat, pen­sion og for­sik­rin­ger

Når vi snak­ker om øko­nomi, kan vi ikke undgå at snakke om skat. Fordi din øko­nomi efter en skils­mis­se vil se an­der­le­des ud, kan dette også på­virke din skat. Sørg derfor for, at du får tjek­ket dine forskud­s­re­gi­stre­rin­ger ud fra din nye øko­no­miske si­tu­a­tion, så du ikke ender med en ke­de­lig over­ra­skel­se, når skat­ten skal gøres op.

Der­u­d­over vil vi råde dig til også at gen­nem­gå dine even­tu­el­le pen­sio­ner og for­sik­rin­ger. Før skils­mis­sen var I sand­syn­lig­vis be­gun­sti­get på hin­an­dens pen­sio­ner og for­sik­rin­ger. Efter skils­mis­sen kan dette have ændret sig til at være even­tu­el­le børn, der bliver be­gun­sti­gede. Det kan også være, at du har an­gi­vet din tid­li­gere æg­te­fæl­le ved navn som den, der skal have din pen­sion eller for­sik­rin­gen i til­fælde af døds­fald, men at du nu ønsker, det skal være dine børn. Det vil derfor være til­rå­de­ligt at skabe dig et over­blik over, hvem der står til at få hvad, og hvor­vidt det stem­mer overens med dine ønsker.

Læs mere: Før­tids­pen­sion for sam­le­ven­de

Over­vej jeres børns øko­nomi

Hvis I har fælles børn, er det også noget, I øko­no­misk skal tage stil­ling til ved en skils­mis­se. I skal for ek­sem­pel finde ud af:

  • hvilke ud­gif­ter I hver især skal betale til jeres børn
  • hvem der skal mod­tage bør­ne­penge
  • hvor­vidt I vil fort­sæt­te med at betale til en fælles bør­ne­op­spa­ring
  • hvor­dan I vil spare op til for ek­sem­pel en even­tu­el kon­fir­ma­tion eller et ef­ter­sko­le­op­hold

I kan vælge at lægge et fælles bør­ne­bud­get, hvor I bl.a. kan aftale, hvad bør­ne­pen­gene skal gå til, hvem der skal betale hvad, og hvor mange penge I vil bruge på ting som gaver, tøj, lom­me­penge osv.

En skils­mis­se vil uden tvivl på­virke din øko­nomi …

… men det be­hø­ver ikke at blive så uover­sku­e­ligt, som det til tider kan virke. Vi har i denne ar­ti­kel for­søgt at vise dig, hvor­dan en skils­mis­se kan på­virke din øko­nomi på for­skel­lig vis. Du ved nu, hvor­dan bo­de­ling fun­ge­rer i for­skel­lige sce­na­ri­er, og du har fået råd til, hvor­dan du kan hånd­tere din øko­nomi efter skils­mis­sen. Vi håber, at det har hjul­pet dig og givet dig et over­blik samt en for­stå­else, du kan tage med dig, som for­hå­bent­ligt vil gøre skils­mis­sen en smule mere over­sku­e­lig.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.