Vi kigger i denne artikel på alt, du skal vide, om ægteskab skat, så du har styr på alle reglerne.
Hvad er ægteskab skat (sambeskatning)?
Ægteskab skat er det, der med et finere ord hedder sambeskatning. Det betyder, at I eksempelvis har mulighed for at overføre uudnyttede personfradrag og underskud mellem jer.I bliver helt automatisk sambeskattet fra det år, I bliver gift.
Det betyder også, at hvis den ene af jer ikke selv kan udnytte hele personfradraget, vil det helt automatisk blive overført til den anden person.
Det er dog vigtigt at nævne, at det er en forudsætning, at forskudsopgørelsen er angivet korrekt. Det betyder altså, at selvom I nu har sambeskatning, skal hver part stadig lave en forskudsopgørelse.
Som regel har det ikke en betydning for størrelsen af den samlede skat, hvordan I fordeler kapitalindtægter og -udgifter. Det har kun betydning for fordelingen af skatten mellem jer - men altså ikke den samlede skat.
Det er også vigtigt at nævne, at Skat automatisk overfører følgende mellem jer ved årets udgang, hvis I bor sammen:
- Underskud
- Uudnyttet personfradrag
- Uudnyttet grundbeløb, der vedrører skat af aktieindkomst samt negativ aktieindkomst og uudnyttet negativ skat af aktieindkomst
- Uudnyttet grundbeløb i positiv nettokapitalindkomst vedrørende topskat
- Negativ kapitalindkomst med betydning for bundskat og topskat
Skattemæssige fordele ved at blive gift
Som du måske allerede har luret, så er der faktisk nogle skattemæssige fordele ved at blive gift. Som nævnt ovenfor er det muligt at udnytte uudnyttede personfradrag. Dette er også, selvom du bruger dit eget personfradrag. Dette sker dog først ved indkomstårets udgang, og det skal noteres på din egen selvangivelse.
En anden fordel i forhold til skat og at blive gift, er, at du kan trække eventuelt underskud i din personlige virksomhed fra i din ægtefælles skattepligtige indkomst. Dette gør altså, at din ægtefælles skattepligtige indkomst reduceres, og dermed får din ægtefælle “rabat” i skat.
Derudover har I det, der hedder gensidig forsørgelsespligt, når I er gift. Det betyder rent lavpraktisk, at I kan overføre ubegrænsede mængder af midler til hinanden, uden at modtageren bliver beskattet. Det betyder altså, at hvis du har lyst til at overføre halvdelen af din indkomst til din ægtefælle, fordi personen måske ikke har en indkomst, kan du gøre det.
💡 I 2023 kan man have et personfradrag på op til 48.000 kroner.
Hvad hvis min ægtefælle har gæld?
Bare rolig, du hæfter ikke for din ægtefælles gæld. Din ægtefælle kan som ovenfor nævnt trække et eventuelt underskud i en personlig virksomhed fra i din skattepligtige indkomst, hvilket betyder, at du/I dermed får en skatterabat.
Men din ægtefælle kan altså ikke overføre sin gæld til dig, og du hæfter heller ikke for den. Vær dog opmærksom på, at du ved din ægtefælles død, i nogle tilfælde kan risikere, at hæfte for gælden.
Hvad hvis man bliver skilt?
Ved både separation og skilsmisse ophører jeres sambeskatning fra det år, I skilles. Det sker automatisk.
Formuen skal dog stadig gøres op, og det er her, en skilsmisse godt kan gå hen at blive en dyr affære.
Få styr på dine juridiske dokumenter hos Aatos
Når I bliver gift, får I formuefællesskab. Det vil altså siges, at jeres formuer og ejendele bliver slået sammen, så I ejer halvdelen hver.
Dette har ikke den store betydning i selve ægteskabet, men hvis I en dag skulle blive skilt, kan det have stor betydning. Derfor kan det også være en god idé at lave en ægteskabspagt.
Hvis du skal giftes, eller du allerede er gift, anbefaler vi, at du opretter en ægteskabspagt, så begge parter er beskyttede i tilfælde af skilsmisse.
Hos Aatos ved vi, at det kan være svært at finde hoved og hale i juridiske dokumenter, såsom ægtepagter, testamenter og fremtidsfuldmagter. Derfor har vi gjort det nemt og overskueligt for dig, så du hurtigt og billigt kan oprette alle dine juridiske dokumenter ét sted.