Hvad er en æg­te­pagt?

Useat hääparit tekevät avioehtosopimuksen
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
21.6.2022 ● 5 minutter
Med en ægtepagt kan I aftale, at ikke alt jeres formue skal deles ligeligt mellem jer i tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald. Hvis I som ægtefæller vil undgå at dele jeres respektive formuer ligeligt, er det nødvendigt at lave en ægtepagt. Det behøves hverken at være dyrt eller tage lang tid at lave en ægtepagt.

Med en ægtepagt kan I aftale, at eksempelvis specifikke ejendele, en sum eller fast ejendom skal være særeje. Et særeje kan således omfatte alle, specifikke eller dele af forskellige formueelementer. Hvis noget er særeje, betyder det, at der ikke skal ske ligedeling af værdien heraf i tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald. Uden en ægtepagt deles den samlede værdi af jeres formueelementer - formuefællesskabet - ligeligt mellem jer.

Med en ægtepagt opnår I tryghed for fremtiden

Der kan være mange grund til at lave en ægtepagt, men i sidste ende er behovet for en ægtepagt i høj grad et individuelt spørgsmål. Det er jeres konkrete livssituation, respektive formuer og familieforhold der typisk afgør, om en ægtepagt er hensigtsmæssig og nødvendig.

Dette kan eksempelvis være hvor formueforholdet er skævt eller hvis den ene part har egen virksomhed, hvorfor denne ikke ønskes delt i tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald. 

Det er nemt og ikke dyrt at lave en ægtepagt. Man kan enten gøre det selv på baggrund af en skabelon online. Eller man kan bruge en online juridisk service, der hurtigt kan udfærdige en ægtepagt, som er tilpasset ens situation og specifikke ønsker.

Ægteskab og formuefællesskab

Når I bliver viet, siger I ikke blot ja til hinanden, I siger også ja til at indgå i et formuefællesskab. Formuefællesskab betyder, at alt, hvad I som ægtefæller ejer af formueelementer og ejendom, er delingsformue. I tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald, skal formuefællesskabet opgøres og delingsformuen som udgangspunkt deles ligeligt mellem ægtefællerne.

Hvem der har erhvervet specifikke genstande eller ejendom og formelt står som ejer heraf, har ingen indvirken på, at genstanden eller ejendommen er en del af formuefællesskabet og delingsformuen, hvorfor værdien heraf skal deles ligeligt i tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald. 

En ægtepagt er en undtagelse til udgangspunktet

Hvis man vil undgå at dele ligeligt, er det nødvendigt at lave en ægtepagt. I en ægtepagt aftales det at alt, noget eller dele af jeres respektive formuer skal være særeje. At noget er særeje betyder, at formue omfattet af særeje ikke skal indgå i formuefællesskabet ved separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald, og derfor ikke deles ligeligt. 

Du bør eksempelvis overveje at lave en ægtepagt i de følgende situationer: 

  • Hvis en af jer har væsentligt mere formue end den anden
  • Hvis en af af jer driver egen virksomhed
  • Hvis en af jer har væsentlig mere gæld i forhold til den anden 
  • Hvis en af jer har genstande af affektionsværdi eller anden særlig værdi
  • Hvis en af jer ejer sommerhus i sameje med familie, såsom søskende eller forældre

I alle disse situationer kan det være hensigtsmæssigt at overveje at lave en ægtepagt, idet værdien af de nævnte formueelementer som udgangspunkt skal deles ligeligt i tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald.

Typer af særeje - hvad kan og bør jeg vælge?

Der findes tre former for særeje, som man kan benytte og kombinere i en ægtepagt. Disse er skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Parterne har aftalefrihed til at bestemme om alt, noget eller blot en del af noget skal være særeje for hver part. Endvidere kan man eksempelvis bruge tidsbegrænsning eller aftrapning på hele eller dele af særejet. 

Den mest brugte særejeform er kombinationssæreje, som ikke blot sikrer særeje for begge parter i tilfælde af separation og skilsmisse, men også begunstiger den længstlevende ægtefælle i tilfælde af dødsfald.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at formueelementer, såsom fast ejendom, kontanter og virksomhed, der er er omfattet af skilsmissesæreje ikke skal deles ligeligt i tilfælde af separation og skilsmisse. Det, der ikke er omfattet af særejet, indgår i formuefællesskabet og deles ligeligt. 

I tilfælde af dødsfald bortfalder skilsmissesærejet for begge ægtefæller, hvorfor hele formuefællesskabet skal indgå i dødsboskifte efter afdøde. Dette kan sætte den længstlevende i en dårlig situation, hvorfor mange fravælger denne form for særeje. 

Eksempelvis kan du som længstlevende komme til at betale for afdødes gæld, idet gæld kan ske at skulle dækkes af den fælles formue. Grundet sådanne uhensigtsmæssige virkninger, benyttes rent skilsmissesæreje sjældent. 

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at formueelementer, der er omfattet af fuldstændigt særeje ikke skal deles ligeligt i tilfælde af separation og skilsmisse. Det, der ikke er omfattet af særejet, indgår i formuefællesskabet og deles ligeligt. I tilfælde af dødsfald gælder det fuldstændige særeje også. 

Det er ikke muligt for længstlevende at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde havde fuldstændigt særeje. Fuldstændigt særeje anses ofte som et særeje der begunstiger børn fremfor længstlevende ægtefælle. 

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Kombinationssæreje betyder, at formueelementer ikke skal deles ligeligt i tilfælde af separation og skilsmisse. Det, der ikke er omfattet af særejet, indgår i formuefællesskabet og deles ligeligt. 

I tilfælde af dødsfald bortfalder skilsmissesærejet for afdøde, mens skilsmissesærejet for længstlevende automatisk overgår til fuldstændigt særeje. Dette betyder, at længstlevendes særeje ikke skal indgå i afdødes dødsboskifte, mens længstlevende samtidig får mulighed for at arve af afdøde. Længstlevende har endvidere mulighed for at sidde i uskiftet bo med afdødes formue. Denne form for særeje er således særlig gunstig for længstlevende ægtefælle.

Formkrav, tinglysning og pris - hvordan laver man en ægtepagt?

En ægtepagt kan oprettes både før og efter vielsen. Selvom ægtepagten indgås efter vielsen, kan ægtepagten gælde formueelementer og ejendom, som er erhvervet før ægteskabet såvel som under ægteskabet. 

Der er få formkrav til en ægtepagt, men det er nødvendigt at dokumentet:

  • Er skriftlig
  • Underskrives af begge parter, og
  • Tinglyses i Personbogen

For at blive gyldig, skal ægtepagten tinglyses digitalt i Personbogen ved Tinglysningsretten. Dette koster 1 750 Kr. 

Får man en advokat til at udfærdige ægtepagten koster det typisk mellem 2 000 - 3 000 kr. Det behøves dog ikke at være så dyrt. Man kan enten gøre det selv eller man kan gøre brug af en online juridisk service, der hurtigt kan udfærdige en ægtepagt, som er tilpasset ens situation og specifikke ønsker. 

Med Aatos kan du nemt og til en god pris udfærdige en ægtepagt. Ved at svare på en række simple spørgsmål kortlægger tjenesten jeres situation og på den baggrund udfærdiges en ægtepagt, som er både juridisk korrekt og indenholder, hvad I ønsker.