Hvad er en æg­te­pagt?

Useat hääparit tekevät avioehtosopimuksen
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
21.6.2022 ● 5 minutter
Med en ægtepagt kan I aftale, at ikke alt jeres formue skal deles ligeligt mellem jer i tilfælde af separation og skilsmisse, og i visse tilfælde dødsfald. Hvis I som ægtefæller vil undgå at dele jeres respektive formuer ligeligt, er det nødvendigt at lave en ægtepagt. Det behøves hverken at være dyrt eller tage lang tid at lave en ægtepagt.

Med en æg­te­pagt kan I aftale, at ek­sem­pel­vis spe­ci­fik­ke ejen­de­le, en sum eller fast ejen­dom skal være særeje. Et særeje kan så­le­des om­fat­te alle, spe­ci­fik­ke eller dele af for­skel­li­ge for­mu­e­e­le­men­ter. 

Hvis noget er særeje, be­ty­der det, at der ikke skal ske li­ge­de­ling af vær­di­en heraf i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, og i visse til­fæl­de døds­fald. Uden en æg­te­pagt deles den sam­le­de værdi af jeres for­mu­e­e­le­men­ter - for­mu­e­fæl­les­ska­bet - li­ge­ligt mellem jer.

Med en æg­te­pagt opnår I tryg­hed for frem­ti­den

Der kan være mange grund til at lave en æg­te­pagt, men i sidste ende er be­ho­vet for en æg­te­pagt i høj grad et in­di­vi­du­elt spørgs­mål. Det er jeres kon­kre­te livs­si­tu­a­tion, respek­ti­ve for­mu­er og fa­mi­lie­for­hold der typisk afgør, om en æg­te­pagt er hen­sigts­mæs­sig og nød­ven­dig.

Dette kan ek­sem­pel­vis være hvor for­mu­e­for­hol­det er skævt eller hvis den ene part har egen virk­som­hed, hvor­for denne ikke ønskes delt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, og i visse til­fæl­de døds­fald. 

Det er nemt og ikke dyrt at lave en æg­te­pagt. Man kan enten gøre det selv på bag­grund af en ska­be­lon online. Eller man kan bruge en online juri­disk ser­vi­ce, der hur­tigt kan ud­fær­di­ge en æg­te­pagt, som er til­pas­set ens si­tu­a­tion og spe­ci­fik­ke ønsker.

Æg­te­skab og for­mu­e­fæl­les­skab

Når I bliver viet, siger I ikke blot ja til hin­an­den, I siger også ja til at indgå i et for­mu­e­fæl­les­skab. For­mu­e­fæl­les­skab be­ty­der, at alt, hvad I som æg­te­fæl­ler ejer af for­mu­e­e­le­men­ter og ejen­dom, er de­lings­for­mue. I til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, og i visse til­fæl­de døds­fald, skal for­mu­e­fæl­les­ska­bet op­gø­res og de­lings­for­mu­en som ud­gangs­punkt deles li­ge­ligt mellem æg­te­fæl­ler­ne.

Hvem der har er­hver­vet spe­ci­fik­ke gen­stan­de eller ejen­dom og for­melt står som ejer heraf, har ingen ind­vir­ken på, at gen­stan­den eller ejen­dom­men er en del af for­mu­e­fæl­les­ska­bet og de­lings­for­mu­en, hvor­for vær­di­en heraf skal deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, og i visse til­fæl­de døds­fald. 

En æg­te­pagt er en und­ta­gel­se til ud­gangs­punk­tet

Hvis man vil undgå at dele li­ge­ligt, er det nød­ven­digt at lave en æg­te­pagt. I en æg­te­pagt af­ta­les det at alt, noget eller dele af jeres respek­ti­ve for­mu­er skal være særeje. At noget er særeje be­ty­der, at formue om­fat­tet af særeje ikke skal indgå i for­mu­e­fæl­les­ska­bet ved se­pa­ra­tion og skils­mis­se, og i visse til­fæl­de døds­fald, og derfor ikke deles li­ge­ligt. 

Du bør ek­sem­pel­vis over­ve­je at lave en æg­te­pagt i de føl­gen­de si­tu­a­tio­ner: 

  • Hvis en af jer har væ­sent­ligt mere formue end den anden
  • Hvis en af af jer driver egen virk­som­hed
  • Hvis en af jer har væ­sent­lig mere gæld i for­hold til den anden 
  • Hvis en af jer har gen­stan­de af af­fek­tions­vær­di eller anden særlig værdi
  • Hvis en af jer ejer som­mer­hus i sameje med fa­mi­lie, såsom sø­sken­de eller for­æl­dre

I alle disse si­tu­a­tio­ner kan det være hen­sigts­mæs­sigt at over­ve­je at lave en æg­te­pagt, idet vær­di­en af de nævnte for­mu­e­e­le­men­ter som ud­gangs­punkt skal deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, og i visse til­fæl­de døds­fald.

Læs mere: hvor­dan bliver man skilt?

Typer af særeje - hvad kan og bør jeg vælge?

Der findes tre former for særeje, som man kan be­nyt­te og kom­bi­ne­re i en æg­te­pagt. Disse er skils­mis­se­sæ­re­je, fuld­stæn­digt særeje og kom­bi­na­tions­sæ­re­je. Par­ter­ne har af­ta­le­fri­hed til at be­stem­me om alt, noget eller blot en del af noget skal være særeje for hver part. End­vi­de­re kan man ek­sem­pel­vis bruge tids­be­græns­ning eller aftrap­ning på hele eller dele af sæ­re­jet. 

Den mest brugte sæ­re­je­form er kom­bi­na­tions­sæ­re­je, som ikke blot sikrer særeje for begge parter i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, men også be­gun­sti­ger den længst­le­ven­de æg­te­fæl­le i til­fæl­de af døds­fald.

Skils­mis­se­sæ­re­je

Skils­mis­se­sæ­re­je be­ty­der, at for­mu­e­e­le­men­ter, såsom fast ejen­dom, kon­tan­ter og virk­som­hed, der er er om­fat­tet af skils­mis­se­sæ­re­je ikke skal deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se. Det, der ikke er om­fat­tet af sæ­re­jet, indgår i for­mu­e­fæl­les­ska­bet og deles li­ge­ligt. 

I til­fæl­de af døds­fald bort­fal­der skils­mis­se­sæ­re­jet for begge æg­te­fæl­ler, hvor­for hele for­mu­e­fæl­les­ska­bet skal indgå i døds­boskif­te efter afdøde. Dette kan sætte den længst­le­ven­de i en dårlig si­tu­a­tion, hvor­for mange fra­væl­ger denne form for særeje. 

Ek­sem­pel­vis kan du som længst­le­ven­de komme til at betale for af­dø­des gæld, idet gæld kan ske at skulle dækkes af den fælles formue. Grun­det så­dan­ne uhen­sigts­mæs­si­ge virk­nin­ger, be­nyt­tes rent skils­mis­se­sæ­re­je sjæl­dent. 

Fuld­stæn­digt særeje

Fuld­stæn­digt særeje be­ty­der, at for­mu­e­e­le­men­ter, der er om­fat­tet af fuld­stæn­digt særeje ikke skal deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se. Det, der ikke er om­fat­tet af sæ­re­jet, indgår i for­mu­e­fæl­les­ska­bet og deles li­ge­ligt. I til­fæl­de af døds­fald gælder det fuld­stæn­di­ge særeje også. 

Det er ikke muligt for længst­le­ven­de at sidde i uskif­tet bo, hvis afdøde havde fuld­stæn­digt særeje. Fuld­stæn­digt særeje anses ofte som et særeje der be­gun­sti­ger børn frem­for længst­le­ven­de æg­te­fæl­le. 

Kom­bi­na­tions­sæ­re­je æg­te­pagt

Kom­bi­na­tions­sæ­re­je er en kom­bi­na­tion af skils­mis­se­sæ­re­je og fuld­stæn­digt særeje. Kom­bi­na­tions­sæ­re­je be­ty­der, at for­mu­e­e­le­men­ter ikke skal deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se. Det, der ikke er om­fat­tet af sæ­re­jet, indgår i for­mu­e­fæl­les­ska­bet og deles li­ge­ligt. 

I til­fæl­de af døds­fald bort­fal­der skils­mis­se­sæ­re­jet for afdøde, mens skils­mis­se­sæ­re­jet for længst­le­ven­de au­to­ma­tisk over­går til fuld­stæn­digt særeje. Dette be­ty­der, at længst­le­ven­des særeje ikke skal indgå i af­dø­des døds­boskif­te, mens længst­le­ven­de sam­ti­dig får mu­lig­hed for at arve af afdøde. Længst­le­ven­de har end­vi­de­re mu­lig­hed for at sidde i uskif­tet bo med af­dø­des formue. Denne form for særeje er så­le­des særlig gun­stig for længst­le­ven­de æg­te­fæl­le.

Form­krav, ting­lys­ning og pris - hvor­dan laver man en æg­te­pagt?

En æg­te­pagt kan op­ret­tes både før og efter vi­el­sen. Selvom æg­te­pag­ten indgås efter vi­el­sen, kan æg­te­pag­ten gælde for­mu­e­e­le­men­ter og ejen­dom, som er er­hver­vet før æg­te­ska­bet såvel som under æg­te­ska­bet. 

Der er få form­krav til en æg­te­pagt, men det er nød­ven­digt at do­ku­men­tet:

  • Er skrift­lig
  • Un­der­skri­ves af begge parter, og
  • Ting­ly­ses i Per­son­bo­gen

For at blive gyldig, skal æg­te­pag­ten ting­ly­ses di­gi­talt i Per­son­bo­gen ved Ting­lys­nings­ret­ten. Dette koster 1 750 kr. 

Får man en ad­vo­kat til at ud­fær­di­ge æg­te­pag­ten koster det typisk mellem 2 000 kr.-3 000 kr. Det be­hø­ves dog ikke at være så dyrt. Man kan enten gøre det selv eller man kan gøre brug af en online juri­disk ser­vi­ce, der hur­tigt kan ud­fær­di­ge en æg­te­pagt, som er til­pas­set ens si­tu­a­tion og spe­ci­fik­ke ønsker. 

Med Aatos kan du nemt og til en god pris ud­fær­di­ge en æg­te­pagt online. Ved at svare på en række simple spørgs­mål kort­læg­ger tje­ne­sten jeres si­tu­a­tion og på den bag­grund ud­fær­di­ges en æg­te­pagt, som er både juri­disk kor­rekt og in­den­hol­der, hvad I ønsker.