Rent juridisk og skattemæssigt, så anses man ikke længere for to samlevende individer, når man vælger at indgå ægteskab. Efter indgåelse af ægteskab vil man blive anset som det fællesskab, et ægteskab jo er.
Dette medfører forpligtelser og rettigheder, som I, som ægtefolk, skal efterleve.
Formuefællesskab
Når I vælger at blive gift, vil jeres formuer som udgangspunkt blive slået sammen, og der vil derved opstå formuefællesskab.
Ved formuefællesskab ejer I halvdelen hver, af den samlede formue. At I har formuefællesskab har ikke den store betydning under selve ægteskabet, men får stor betydning, hvis jeres ægteskab en dag skulle ophøre enten ved separation, skilsmisse eller død.
I kan dog undgå denne standard ved oprettelse af ægtepagt. I en ægtepagt kan I aftale jer ud af formuefællesskabet og bestemme, at I skal have særeje i jeres ægteskab.
💡 Læs mere: Hvad er en ægtepagt?
Sikre din fremtid med ægtepagt
Med Aatos kan I udfærdige en ægtepagt online. Du svarer på en række simple spørgsmål og vores service tager dine individuelle behov og ønsker i betragtning.
Fælleseje og fællesøkonomi
Disse to begreber kan være nemme at forveksle med hinanden, men de har ikke samme betydning. Som nævnt, er udgangspunktet i et ægteskab fælleseje. Men det er ikke ensbetydende med, at I også skal have fællesøkonomi.
Fællesøkonomi er den daglige økonomiske drift. Det vil sige, når jeres indkomster bliver ført ind på den samme konto, som også bruges til at dække alle typer af jeres udgifter.
Fællesøkonomi er altså ikke et juridisk begreb og er ikke et krav, selvom I indgår ægteskab.
Gensidig forsørgelsespligt
Når I siger ”ja” til hinanden i ægteskab, siger I ikke kun ja til troskab og til at tilbringe livet sammen, I siger også ja til at forsørge hinanden igennem livet. Når I bliver gift, gælder der nemlig en gensidig forsørgelsespligt.
Denne pligt indebærer, at I skal forsørge hinanden i medgang og modgang, men det betyder også, at I kan føre midler frem og tilbage til hinanden uden at blive beskattet.
Eksempelvis ses det, at gaver af større værdi bliver beskattet for alle andre end ægtefæller. I 2023 er den højeste skattefrie gavesats 71.500 kr., der kan gives til den nærmeste familie. Men ægtefæller falder uden for denne kategori. Mellem ægtefæller gælder der nemlig ingen øvre grænse for, hvor mange penge I kan give hinanden.
Hvis I derfor vælger ikke at blive gift, vil I være ugifte samlevende. I så fald må I, hvis I har været samlevende i mere end 2 år, give hinanden gaver for en værdi på 71.500 kr. Herefter vil i blive beskattet med 15% af det overstigende beløb.
💡 Læs mere: Værd at vide om gaveafgift
Skattemæssige fordele
Sambeskatning kan have betydning for jer som ægtefolk. Sambeskatning medfører, at I, efter indgåelse af ægteskab, blandt andet kan overføre uudnyttede personfradrag og underskud, hvis én af jer ikke udnytter det til fulde. I skal dog stadig udfylde hver jeres selvangivelse.
Hvis én af jer ikke selv kan udnytte hele personfradraget, vil det automatisk blive overført til den anden part.
Pensioner og forsikringer
Når I bliver gift og derved får formuefællesskab, medmindre I fraviger dette i en ægtepagt, vil det ofte være relevant at revurdere begge jeres pensioner og forsikringer.
Eksempelvis kan I tilpasse jeres pensionsindbetalinger, så økonomisk set har sikret jer, såfremt én af jer skulle miste sit job, blive syg eller af anden grund miste sin indtægt. Det kan være en invalidepension. I så fald vil der blive udbetalt et engangsbeløb eller et månedligt beløb, hvis én af jer skulle blive invalid eller længerevarende syg.
I forbindelse med alle disse ændringer, der følger med at blive gift, kan I også tage vurdere, om I bør tegne en ægtefællepension. Med en sådan pension, vil den længstlevende ægtefælle få et månedligt beløb udbetalt, i tilfælde af, at én af jer går bort tidligt.
👉 Det er også en mulighed at tegne en livsforsikring, så en eller flere udvalgte efterladte modtager en livsforsikring i tilfælde af dødsfald.
Arvemæssige fordele
En betydningsfuld fordel ved at være gift er, at I automatisk arver efter hinanden. Derudover arver I uden at skulle betale afgift af arven, også kaldet boafgift. At indgå ægteskab, er som udgangspunkt den eneste måde at kunne arve på, uden at skulle betale afgift.
Hvis I derimod er ugifte samlevende, så vil I ikke automatisk arve efter hinanden. Det vil derimod kræve, at I opretter et testamente herom. Med et testamente, kan I altså sikre at I arver efter hinanden, men I vil stadig betale arveafgift af den faldne arv.
Dog kan I også oprette et testamente, selvom I er gift, hvor I begunstiger hinanden anderledes, end hvad der ellers følger af arvereglerne. Dog skal I være opmærksom på, at der er en tvangsarv til både børn og ægtefælle, som man ikke kan testamentere sig udenom.
💡 Læs mere: Alt du bør vide om arv
Derudover, vil den længstlevende ægtefælle også have mulighed for at sidde i udskiftet bo, hvis I er gift. Det indebærer, at boet efter afdøde ikke skiftes med det samme, men at længstlevende ægtefælle derimod råder over hele formuen. Længstlevende ægtefælle kan dog kun sidde i uskiftet bo med fællesbørn eller afdødes særbørn, hvis disse giver samtykke hertil.
❗ Der gælder dog nogle regler og betingelser, der skal være tilstede, før længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Opret en ægtepagt med Aatos
Hvis I ønsker at fravige det økonomiske udgangspunkt om formuefællesskab, så opret en ægtepagt allerede i dag med aatos for kun 499 kr. og sikre jeres økonomiske situation i tilfælde af, at jeres ægteskab en dag skulle ophøre.
