For­mu­e­fæl­les­skab og æg­te­pagt

Familie middag
aatos-author-icon.png
Aatos
2.10.2022 ● 4 minutter
Del artiklen
Hvad i al­ver­den er for­mu­e­fæl­les­skab? Hvad tæller med i for­mu­e­fæl­les­ska­bet, og hvad gør ikke? Hvad sker der i til­fælde af skils­mis­se? For­mu­e­fæl­les­skab er måske ikke så ro­man­tisk at tale om, men ikke desto mindre er det vig­tigt for dig og din æg­te­fæl­le at vide præcis, hvad det be­ty­der for jer.

Når dig og din æg­te­fæl­le siger ja til hin­an­den, siger I også ja til au­to­ma­tisk at få for­mu­e­fæl­les­skab - med­min­dre I op­ret­ter en æg­te­pagt om særeje, hvil­ket vi vil komme ind på lidt senere i ar­tik­len. 

For­mu­e­fæl­les­ska­bet in­klu­de­rer alt, hvad I hver især ejer. Dette gælder også alt, der er er­hver­vet, inden æg­te­ska­bets ind­gå­else - ja endda, før I mødte hin­an­den. Der­u­d­over indgår na­tur­lig­vis alt, I ef­ter­føl­gende er­hver­ver.

Det vil altså sige, at hvis den ene af jer ejer et som­mer­hus, indgår dette som­mer­hus nu i fæl­lese­jet. Det samme gælder biler, møbler, arv…

Ge­ne­relt om for­mu­e­for­hold mellem æg­te­fæl­ler

Tra­di­tio­nelt set, er der det man kalder et for­mu­e­fæl­les­skab i æg­te­ska­bet. Dette be­ty­der, at I begge deler hin­an­dens formue; dette er hvad man kalder de­lings­for­mue. Som ud­gangs­punkt er alt, hvad æg­te­fæl­ler­ne ejer ved æg­te­ska­bets ind­gå­else, og hvad I senere er­hver­ver, de­lings­for­mue. Derfor bliver alt hvad I ejer li­ge­ligt for­delt ud mellem jer, med­min­dre I har ind­ført en æg­te­pagt.

Skab øko­no­misk tryg­hed med en juri­disk bin­dende æg­te­pag

Med Aatos online ser­vi­ce kan du op­ret­te en juri­disk bin­dende æg­te­pagt på kun 10 mi­nut­ter, til en pris på kun 399 kr.

Det er en simpel og ef­fek­tiv måde at skabe klar­hed og tryg­hed om­kring jeres øko­no­miske for­hold.

Er for­mu­e­fæl­les­ska­bet gyl­digt til evig tid?

Det af­hæn­ger af, om I bliver sammen til evig tid. For­mu­e­fæl­les­ska­bet op­hø­rer ved se­pa­ra­tion, skils­mis­se og død. Mange tror fejl­ag­tigt, at for­mu­e­fæl­les­skab be­ty­der, at I nu begge to ejer det hele sammen, men dette er fak­tisk ikke helt kor­rekt. Lad os tage som­mer­hu­set i ek­semp­let oven­for - per­so­nen ejer stadig som­mer­hu­set. Det er ikke sådan, at æg­te­fæl­len nu au­to­ma­tisk står på skødet og er me­de­jer af som­mer­hu­set.

For­mu­e­fæl­les­ska­bet be­ty­der der­i­mod, at I skal dele jeres for­mu­er (bodele) li­ge­ligt mellem jer, hvis I bliver se­pa­re­ret eller skilt. Dette gælder dog kun, hvis bo­de­lene er po­si­tive. Er net­to­bo­de­len ne­ga­tiv, deles den ikke. Så til­bage til vores som­mer­hus. Det be­ty­der altså, at hvis I skal skil­les, har æg­te­fæl­len krav og ret til halv­de­len af som­mer­hu­sets værdi, så er som­mer­hu­set 1.000.000 kroner værd, ja så har æg­te­fæl­len krav på 500.000 kroner. Og det er her, at det godt kan blive rigtig dyrt ikke at have en æg­te­pagt om særeje. Læs blot, hvor øko­no­misk galt det kan gå under en skils­mis­se.

Hvil­ken be­tyd­ning har for­mu­e­fæl­les­ska­bet?

Som nævnt oven­for, er I hver især stadig ejere af de ejen­de­le, I hver især har bragt ind i æg­te­ska­bet, og na­tur­lig­vis også hvad der ef­ter­føl­gende er­hver­ves. Så længe I er gift, er for­mu­e­fæl­les­skab egent­lig ikke rig­tigt et pro­blem, og I kan som ud­gangs­punkt råde frit over jeres ejen­de­le. Hvis per­so­nen ek­sem­pel­vis gerne vil sælge som­mer­hu­set, be­hø­ver per­so­nen ikke æg­te­fæl­lens samtyk­ke - ved fælles bolig og indbo skal der selv­føl­ge­lig være samtyk­ke.

I hæfter også hver især for gæld. Så hvis den ene part har en stu­di­e­gæld, kan kre­di­to­rer ikke bede æg­te­fæl­len om at betale gælden - for­ud­sat at gælden kun er stif­tet af den ene part. SKAT er dog en anden sag - her er æg­te­fæl­len som ud­gangs­punkt nemlig med­hæf­tende.

Men hvad sker der så, hvis vi bliver skilt?

Det er her, for­mu­e­fæl­les­skab kan blive en rigtig ho­ved­pine og en meget dyr affære. Ved se­pa­ra­tion, skils­mis­se og død gøres jeres bodele/net­to­for­mu­er op.

Jeres ak­ti­ver bliver ganske enkelt vur­de­ret, og der ind­hen­tes op­lys­nin­ger om gæld (pas­si­ver), hvor­ef­ter net­to­for­mu­er­ne be­reg­nes. Er bo­de­len po­si­tiv, deles den li­ge­ligt. Er den ne­ga­tiv, deles den der­i­mod ikke.

Hvor­dan kan for­mu­e­fæl­les­ska­bet på­virke skils­mis­se?

For­mu­e­fæl­les­ska­bet er et prin­cip som går ud på, at man i et æg­teskab har fælles formue og derfor også de­lings­for­mue, hvis man bliver skilt. Dette kan have en stor ind­fly­delse på begge æg­te­fæl­ler, alt efter deres ind­komst, og evt. arv.

Hvis du er bedre stil­let, rent øko­no­misk, end din part­ner og har en fx større op­spa­ring og en større ind­komst, kan du stå rigtig dår­ligt stil­let, når du skal skil­les. Hvis du for ek­sem­pel har en formue i alt på 1.000.000 kr., og din æg­te­fæl­le har en på 100.000 kr., kommer du til at miste en stor del af din formue efter skils­mis­sen. Dette skyl­des æg­te­ska­bet prin­cip om for­mu­e­fæl­les­skab.

Jeres de­lings­for­mue, når boet skal skif­tes vil derfor så­le­des komme til at se sådan her ud:

 Formue før skifteDe­lings­for­mueFormue efter skifte
Æg­te­fæl­les 1  formue1.000.000 kr.500.000 kr.550.000 kr.
Æg­te­fæl­les 2 formue100.000 kr.50.000 kr.550.000 kr.

Vi kan derfor klart an­be­fa­le, at man skal over­veje at få lavet en æg­te­pagt. 

Ne­den­for kan du læse mere om, hvilke ejen­de­le og ejen­dom­me du kan have som dit særeje.

For­skel­lige typer af særeje

En aftale om særeje, kan være mange for­skel­lige slags særeje, så som: gen­stands­sæ­reje, er­hver­vel­ses­sæ­reje, brøk­dels­sæ­reje, sum­de­ling eller sum­sæ­reje.

  • Brøk­dels­sæ­reje er udtryk for, at en an­gi­ven brøk­del eller pro­cent­del af en æg­te­fæl­les formue er dennes særeje.
  • Sum­de­ling: Et særeje med sum­de­ling be­ty­der, at man som ho­ved­re­gel får særeje på alle ens ak­ti­ver, men der­u­d­over kan man vælge et be­stemt beløb, der skal være fæl­leseje.
  • Sum­sæ­reje er udtryk for, at et be­stemt beløb eller et be­stemt beløb af vær­di­en af et eller flere ak­ti­ver som skal være den på­gæl­den­des særeje.

Som noget nyt kan æg­te­fæl­ler også ved æg­te­pagt aftale, i hvil­ket omfang gæld skal fradra­ges i de­lings­for­mu­en i til­fælde af skifte ved se­pa­ra­tion, skils­mis­se eller død.

Særeje i for­bin­delse med arv og gaver

Der­u­d­over kan særeje også blive be­stemt uden­for en æg­te­pagt, hvis en ar­ve­la­der eller ga­vey­der be­stem­mer, at en given arv eller gave skal være mod­ta­ge­rens fuld­stæn­dige særeje. Denne type gave og arv, bliver ikke en del af de­lings­for­mu­en under en evt. skil­mis­se, hvis gaven eller arven er fuld­stæn­dig særeje.

Læs mere: Fuld­stæn­digt særeje - alt du skal vide

Hvad gør vi, hvis vi ikke har lyst til at have for­mu­e­fæl­les­skab?

Måske sidder I og tænker, at det egent­lig ikke lyder så fan­ta­stisk med for­mu­e­fæl­les­skab - det kan nemlig blive en dyr affære i til­fælde af skils­mis­se. Det er netop på grund af for­mu­e­fæl­les­skab, du hører om nogle, der bliver øko­no­misk ru­i­ne­ret ved en skils­mis­se.

Hel­dig­vis er der en måde at komme uden om for­mu­e­fæl­les­skab, hvis I ønsker det. I kan nemlig op­ret­te en æg­te­pagt om særeje. Dette kan I både gøre, inden I siger ja til hin­an­den, og efter I er blevet gift. 

Hvad kan være en del af dit særeje i en æg­te­pagt?

Sort set alt hvad I hver især ejer, kan være særeje. I kan i en æg­te­pagt be­stem­me at alt, hvad I hver især ejede før æg­te­ska­bet, samt hvad I hver især er­hver­ver i frem­ti­den, vil være jeres respek­tive særeje.

Men bare for at gøre det lidt mere uover­sku­e­ligt har vi her lavet en liste over de ty­piske ting, som de fleste vælger, at have som deres særeje:

  • Helårs­bo­lig
  • Er­hverv 
  • Le­je­mål
  • Som­mer­hus
  • Gen­stande med vis be­tyd­ning (arve smyk­ker osv)
  • Aktier
  • Bil

Du kan des­u­den også gøre dig flere tanker om, hvil­ken slags særeje du ønsker at have, så som: kom­bi­na­tions­sæ­reje, fuld­stæn­digt særeje, eller skils­mis­se særeje. Du kan læse mere om de for­skel­lige typer af særeje i vores ar­ti­kel om “Hvad er særeje?

Lav din æg­te­pagt igen­nem Aatos

Du kan få lavet din æg­te­pagt igen­nem os for kun 399 kr. Det tager kun 10 mi­nut­ter, og du kan altid prøve vores tje­ne­ste gratis og se om det er noget for dig. 

Aatos er en online juri­disk tje­ne­ste, lavet sammen juri­ster og vores tech team. Du er derfor sikret at alle dine do­ku­men­ter er juri­disk kor­rek­te og at vores tje­ne­ste er nem og be­ha­ge­lig at bruge.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.