Se­pa­ra­tion og skils­mis­se med en æg­te­pagt - bo­de­ling i prak­sis

Riger i vatten
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
21.6.2022 ● 4 minutter
Med en ægtepagt om særeje kan I imødegå mulige negative økonomiske virkninger i tilfælde af separation og skilsmisse, såvel som opnå tryghed og viden om, hvordan I hver især er stillet økonomisk. 

En æg­te­pagt med det rette særeje for jer, kan give stor tryg­hed for frem­ti­den.

Hvor­for lave en æg­te­pagt?

Der kan være mange grund til at lave en æg­te­pagt, men i sidste ende er be­ho­vet for en æg­te­pagt i høj grad et in­di­vi­du­elt spørgs­mål. Det er jeres kon­kre­te livs­si­tu­a­tion, respek­ti­ve for­mu­er og fa­mi­lie­for­hold der typisk afgør, om en æg­te­pagt er hen­sigts­mæs­sig og nød­ven­dig.

Med en æg­te­pagt kan I be­stem­me at alt, noget eller dele af jeres respek­ti­ve for­mu­e­e­le­men­ter og ejen­dom skal gøres til særeje, hvor­for det i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se ikke indgår i for­mu­e­fæl­les­ska­bet og for­mu­e­de­lin­gen, der finder sted. 

Alle for­mu­e­e­le­men­ter, såsom fast ejen­dom, kon­tan­ter og løsøre, I hver især har er­hver­vet inden æg­te­ska­bet bliver ved ind­gå­el­se af æg­te­skab en del af for­mu­e­fæl­les­ska­bet. At én af jeg har er­hver­vet ek­sem­pel­vis aktier og er re­gi­stre­ret ejer heraf, skal ses se­pa­rat fra for­mu­e­fæl­les­ska­bet og retsvirk­nin­ger­ne heraf. 

Bo­de­ling ved skils­mis­se med en æg­te­pagt

I prak­sis fun­ge­rer en deling af for­mu­e­fæl­les­ska­bet, også be­teg­net de­lings­for­mu­en, så­le­des, at I hver især be­reg­ner stør­rel­sen på jeres respek­ti­ve for­mu­er. Fordi I har en æg­te­pagt om særeje, så skal for­mu­e­e­le­men­ter un­der­lagt særeje som ud­gangs­punkt holdes ude af op­gø­rel­sen af jeres respek­ti­ve bodele. 

Hvis sæ­re­jet om­fat­ter alt, hvad I hver ejer, det vil sige har ind­bragt i æg­te­ska­bet og er­hve­ret under æg­te­ska­bet, så kan der være meget lidt der reelt er for­mu­e­fæl­les­skab. Modsat kan en stor del fort­sat være for­mu­e­fæl­les­skab, så­fremt sæ­re­jet kun om­fat­ter en eller få spe­ci­fik­ke gen­stan­de. 

Be­reg­nin­gen er simple, nemlig en op­gø­rel­se over hvad I hver især ejer og en op­gø­rel­se over hvad I hver især skyl­der. Husk at særeje holdes helt ude af be­reg­nin­gen. Her­ef­ter træk­kes skyld­be­lø­bet fra ejer­be­lø­bet. Hvis tallet her­ef­ter viser over­skud, har du en po­si­tiv bodel og hvis tallet viser un­der­skud, har du en ne­ga­tiv bodel. Her­ef­ter skal man ud­lig­ne even­tu­el­le for­skel­le i bo­de­le­ne, for på den måde at sikre en li­ge­lig for­de­ling af den sam­le­de de­lings­for­mue.

Ud­lig­ning i prak­sis - kom­bi­na­tions­sæ­re­je og fuld­stæn­digt særeje

Chri­sti­an og Gitte har ansøgt om skils­mis­se. De har før de blev gift lavet en æg­te­pagt om kom­bi­na­tions­sæ­re­je for alt, hvad de hver især ejer. Op­gø­rel­sen af deres respek­ti­ve bodele og hvad der skal indgå i for­mu­e­de­lin­gen er som ud­gangs­punkt in­gen­ting, idet alt er særeje, hvor­for de ikke skal dele noget. Hver be­hol­der sit i hen­hold til æg­te­pag­ten. 

Har Chri­sti­an og Gitte i stedet lavet en æg­te­pagt med kom­bi­na­tions­sæ­re­je, der kun dækker spe­ci­fik­ke gen­stan­de, ek­sem­pel­vis Chri­sti­ans bil og Gittes som­mer­hus, skal så­dan­ne for­mu­e­e­le­men­ter holdes ude af op­gø­rel­sen af par­ter­nes bodele. Resten af vær­di­er­ne i for­hol­det udgør som ud­gangs­punkt for­mu­e­fæl­les­ska­bet og skal deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se. 

Chri­sti­an har nu op­gjort sin formue til 1 200 000 kr. og sin gæld til 400 000 kr. Chri­sti­an har en po­si­tiv bodel på 800 000 kr. (1 200 000 kr. - 400 000 kr. = 800 000 kr). Gitte har op­gjort sin formue til 700 000 kr. og sin gæld til 500 000 kr. Gitte har en po­si­tiv bodel på 200 000 kr. 

De to beløb 800 000 kr. og 200 000 kr. skal nu ud­lig­nes, så par­ter­ne ender med at have lige meget. Ud­lig­nin­gen fo­re­går ved, at man lægger be­lø­be­ne sammen (800 000 kr. + 200 000 kr. 1 000 000 kr.) og deler med to (1 000 000 kr. / 2). Dette giver 500 000 kr. til hver part. Idet Chri­sti­an have 800 000 kr. i po­si­tiv bodel og Gitte have 200 000 kr. i po­si­tiv bodel, skal Chri­sti­an betale 300 000 kr. til Gitte. Her­ef­ter har par­ter­ne begge 500 000 kr. og for­mu­e­fæl­les­ska­bet er delt li­ge­ligt mellem dem, uden at vær­di­en af Chri­sti­an bil og Gittes som­mer­hus er blevet ind­dra­get. 

I til­fæl­de af, at par­ter­ne har lavet en æg­te­pagt om fuld­stæn­digt særeje for alt hvad de hver især ejer, dvs. ind­brin­ger i og er­hver­ver under æg­te­ska­bet, vil op­gø­rel­sen af deres respek­ti­ve bodele og hvad der skal indgå i for­mu­e­de­lin­gen være in­gen­ting, idet alt er særeje, hvor­for de ikke skal dele noget. Hver be­hol­der sit i hen­hold til æg­te­pag­ten. 

Hvis Chri­sti­an og Gitte har lavet en æg­te­pagt om fuld­stæn­digt særeje, der kun dækker spe­ci­fik­ke gen­stan­de, ek­sem­pel­vis Chri­sti­ans bil og Gittes som­mer­hus, så skal disse to for­mu­e­e­le­men­ter holdes ude af op­gø­rel­sen af par­ter­nes bodele. Resten af vær­di­er­ne i for­hol­det er for­mu­e­fæl­les­ska­bet og skal som ud­gangs­punkt deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se med ud­gangs­punkt i samme be­reg­ning og deling som il­lu­stre­ret under ek­semp­let med kom­bi­na­tions­sæ­re­je for spe­ci­fik­ke for­mu­e­e­le­men­ter. 

Hvor­dan er jeg stil­let i til­fæl­de af døds­fald?

Et vig­tigt spørgs­mål at tage stil­ling til, hvis man har be­slut­tet sig for at lave en æg­te­pagt, er, hvor­dan man ønsker ens æg­te­fæl­le og børn skal være stil­let, hvis man afgår ved døden. En æg­te­pagt og i sær­de­les­hed det valgte særeje har meget for­skel­li­ge virk­nin­ger i til­fæl­de af døds­fald, hvor­for det er vig­tigt at over­ve­je og vælge det rette særeje for netop jer, der giver tryg­hed og klar­hed også i til­fæl­de af døds­fald.        

Med Aatos kan du nemt og hur­tigt ud­fær­di­ge en æg­te­pagt online, der er til­pas­set jeres si­tu­a­tion og kon­kre­te ønsker. Det be­hø­ves så­le­des ikke at være be­svær­ligt og dyrt at opnå en form for smart tryg­hed for jer begge i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se og døds­fald.

Læs mere Se­pa­ra­tion og skils­mis­se uden en æg­te­pagt