Gensidig forsørgerpligt betyder, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden.
Gensidig forsørgerpligt gælder for dig og din ægtefælle, hvis I er gift, og hvis enten du eller din ægtefælle modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hvis den ene af ægtefællerne har en fast indtægt, vil kommunen ganske enkelt vurdere, om den anden ægtefælle rent faktisk er berettiget til økonomisk støtte, eller om den anden ægtefælle tjener nok til at forsørge begge parter.
⚠️ Hvis ægtefællens indtægt ikke er høj nok, kan den anden ægtefælle godt modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Dog vil kommunen vurdere, hvor højt beløbet skal være, så det er ikke sikkert, at man kan få fuld sats.
Er gensidig forsørgerpligt blevet afskaffet?
Reglerne omkring gensidig forsørgerpligt blev ændret i 2016, hvilket har gjort, at nogle tror, at gensidig forsørgerpligt helt er blevet afskaffet.
Dette er dog ikke tilfældet. Dog blev gensidig forsørgerpligt for samlevende i nogle tilfælde afskaffet.
I 2016 blev reglerne for gensidig forsørgerpligt afskaffet for:
- Samlevende, hvor den ene part modtager uddannelseshjælp
- Samlevende, hvor den ene part modtager kontanthjælp
💡 Det vil altså sige, at selvom den ene samlever har en fast indtægt, uanset størrelsen, kan den anden partner få uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Dog gælder den gensidige forsørgerpligt for samlevende stadig i disse tilfælde:
- Samlevende, hvor den ene part er pensionist
- Samlevende, hvor den ene part er førtidspensionist
Derudover gælder reglerne for gensidig forsørgerpligt for:
- Ægtepar, hvor den ene part er pensionist
- Ægtepar, hvor den ene part er førtidspensionist
- Ægtepar, hvor den ene part modtager kontanthjælp
- Ægtepar, hvor den ene part modtager uddannelseshjælp
Hvad er reglerne for gensidig forsørgerpligt for samlevende?
Der er kun gensidig forsørgerpligt for samlevende, hvis den ene part er på pension eller førtidspension. Som ovenfor nævnt blev gensidig forsørgerpligt for samlevende afskaffet i forhold til kontanthjælp og uddannelseshjælp.
Men hvad er en samlever egentlig? En samlever er en person, du deler husførelse med, og som du efter dansk lovgivning ville kunne indgå et ægteskab med. Det vil altså sige, at hvis du bor med en søskende eller en forælder, er I naturligvis ikke samlevende. Men det kan altså godt være en ven, veninde, kollega, grandkusine osv.
Du behøver altså ikke at være i et romantisk forhold med den person, du er samlevende med, og du behøver heller ikke at have decideret deleøkonomi med personen.
💡 Ifølge dansk lovgivning vurderes det, at du deler husførelse med en:
- Du deler bolig med
- Du har økonomisk fordel af, du deler regninger med osv.
- Du deler ansvaret for praktiske opgaver med. Det kan være madlavning, børnepasning, rengøring og lignende
Sikre din fremtid med ægtepagt
Forneden kan du klikke på knappen “start” for at prøve systemet af, og se hvordan det fungerer at lave en ægtepagt online. Prøv, hvor nemt det er at skrive juridisk bindende ægtepagt på egen hånd.
Hvornår anses et beløb som forsørgelse?
Hvis man er gift, antages det også, at der er en eller anden form for fællesøkonomi, og at overførsler mellem ægtefæller typisk er til forsørgelse af den ene eller anden art.
Det kan eksempelvis være betaling til udgifter. Når ægtefællen modtager et beløb til forsørgelse, så er det beløb som udgangspunkt modtagerens part. Hvis det er et lån og ikke en til forsørgelse, bør der oprettes en låneaftale mellem parterne. Dog anses denne låneaftale som bortfaldet, hvis beløbet bruges til forsørgelse.
⚠️ Dog skal det nævnes, at hvis der er tale om store beløb, og beløbet eksempelvis bruges til at købe fast ejendom, anses det som et lån - også hvis der ikke er oprettet en låneaftale.
Har den gensidige forsørgerpligt betydning i forhold til det offentlige?
Det betyder, at hvis den ene part hos samlevende skal have pension eller førtidspension, vil det offentlige kigge på din partners indkomst.
Dette kan betyde, at man ikke kan få så meget i førtidspension eller pension. Hos ægtefæller gælder dette også uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Hvornår ophører den gensidige forsørgerpligt?
Den gensidige forsørgerpligt ophører som udgangspunkt, når ægteskabet eller samlivet ophører. Så hvis der er gensidig forsørgerpligt for samlevende, vil det stoppe, når I eksempelvis går fra hinanden, I flytter fra hinanden og lignende. For et ægteskab vil det være en skilsmisse.
Der kan i visse omstændigheder blive bidragspligt for den bedst stillede part over for den anden part.
Læs mere: Ægteskab eller samlevende - hvad er det rette for os?
Opret en ægtepagt online hos Aatos
Det er en rigtig god idé at oprette en ægtepagt for at beskytte hinandens formuer. Selvom I selvfølgelig tænker, at I skal blive sammen for evigt, når I siger ja til hinanden, er det ikke altid sådan, virkeligheden er.
Med en ægtepagt bestemmer I selv, hvordan jeres formue skal fordeles imellem jer i tilfælde af skilsmissen, så formuefællesskabet ikke nødvendigvis fordeles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse.
