Gen­si­dig for­sør­ger­pligt for sam­le­vende

To mennesker krammer.
A photo of Anna
Anna
18.8.2023 ● 3 minutter
Del artiklen
Reg­ler­ne om gen­si­dig for­sør­ger­pligt blev ind­ført helt til­bage i 1926, men reg­ler­ne er dog blevet ændret og ju­ste­ret siden den­gang. Læs med i ar­tik­len her, og bliv klo­gere på, hvad gen­si­dig for­sør­ger­pligt er, hvor­dan gen­si­dig for­sør­ger­pligt på­vir­ker sam­le­vende, og hvor­dan reg­ler­ne er i dag.

Gen­si­dig for­sør­ger­pligt be­ty­der, at æg­te­fæl­ler har pligt til at for­sørge hin­an­den. 

Gen­si­dig for­sør­ger­pligt gælder for dig og din æg­te­fæl­le, hvis I er gift, og hvis enten du eller din æg­te­fæl­le mod­ta­ger kon­tant­hjælp eller ud­dan­nel­ses­hjælp. Hvis den ene af æg­te­fæl­ler­ne har en fast ind­tægt, vil kom­mu­nen ganske enkelt vur­dere, om den anden æg­te­fæl­le rent fak­tisk er be­ret­ti­get til øko­no­misk støtte, eller om den anden æg­te­fæl­le tjener nok til at for­sørge begge parter. 

⚠️ Hvis æg­te­fæl­lens ind­tægt ikke er høj nok, kan den anden æg­te­fæl­le godt mod­tage ud­dan­nel­ses­hjælp eller kon­tant­hjælp. Dog vil kom­mu­nen vur­dere, hvor højt be­lø­bet skal være, så det er ikke sik­kert, at man kan få fuld sats.

Er gen­si­dig for­sør­ger­pligt blevet af­skaf­fet?

Reg­ler­ne om­kring gen­si­dig for­sør­ger­pligt blev ændret i 2016, hvil­ket har gjort, at nogle tror, at gen­si­dig for­sør­ger­pligt helt er blevet af­skaf­fet.

Dette er dog ikke til­fæl­det. Dog blev gen­si­dig for­sør­ger­pligt for sam­le­vende i nogle til­fælde af­skaf­fet.

I 2016 blev reg­ler­ne for gen­si­dig for­sør­ger­pligt af­skaf­fet for:

  • Sam­le­vende, hvor den ene part mod­ta­ger ud­dan­nel­ses­hjælp
  • Sam­le­vende, hvor den ene part mod­ta­ger kon­tant­hjælp

💡 Det vil altså sige, at selvom den ene sam­le­ver har en fast ind­tægt, uanset stør­rel­sen, kan den anden part­ner få ud­dan­nel­ses­hjælp og kon­tant­hjælp. 

Dog gælder den gen­si­dige for­sør­ger­pligt for sam­le­vende stadig i disse til­fælde:

  • Sam­le­vende, hvor den ene part er pen­sio­nist
  • Sam­le­vende, hvor den ene part er før­tids­pen­sio­nist

Der­u­d­over gælder reg­ler­ne for gen­si­dig for­sør­ger­pligt for:

  • Æg­te­par, hvor den ene part er pen­sio­nist
  • Æg­te­par, hvor den ene part er før­tids­pen­sio­nist
  • Æg­te­par, hvor den ene part mod­ta­ger kon­tant­hjælp
  • Æg­te­par, hvor den ene part mod­ta­ger ud­dan­nel­ses­hjælp

Hvad er reg­ler­ne for gen­si­dig for­sør­ger­pligt for sam­le­vende?

Der er kun gen­si­dig for­sør­ger­pligt for sam­le­vende, hvis den ene part er på pen­sion eller før­tids­pen­sion. Som oven­for nævnt blev gen­si­dig for­sør­ger­pligt for sam­le­vende af­skaf­fet i for­hold til kon­tant­hjælp og ud­dan­nel­ses­hjælp.

Men hvad er en sam­le­ver egent­lig? En sam­le­ver er en person, du deler hus­fø­relse med, og som du efter dansk lov­giv­ning ville kunne indgå et æg­teskab med. Det vil altså sige, at hvis du bor med en sø­skende eller en for­æl­der, er I na­tur­lig­vis ikke sam­le­vende. Men det kan altså godt være en ven, ve­ninde, kol­lega, grand­ku­sine osv.

Du be­hø­ver altså ikke at være i et ro­man­tisk for­hold med den person, du er sam­le­vende med, og du be­hø­ver heller ikke at have de­ci­de­ret de­leø­ko­nomi med per­so­nen.

💡 Ifølge dansk lov­giv­ning vur­de­res det, at du deler hus­fø­relse med en:

  • Du deler bolig med 
  • Du har øko­no­misk fordel af, du deler reg­nin­ger med osv.
  • Du deler an­sva­ret for prak­tiske op­ga­ver med. Det kan være mad­lav­ning, bør­ne­pas­ning, ren­gø­ring og lig­nende

Sikre din frem­tid med æg­te­pagt

For­ne­den kan du klikke på knap­pen “start” for at prøve sy­ste­met af, og se hvor­dan det fun­ge­rer at lave en æg­te­pagt online. Prøv, hvor nemt det er at skrive juri­disk bin­dende æg­te­pagt på egen hånd.

Hvor­når anses et beløb som for­sør­gelse?

Hvis man er gift, an­ta­ges det også, at der er en eller anden form for fæl­les­ø­ko­nomi, og at over­førs­ler mellem æg­te­fæl­ler typisk er til for­sør­gelse af den ene eller anden art. 

Det kan ek­sem­pel­vis være be­ta­ling til ud­gif­ter. Når æg­te­fæl­len mod­ta­ger et beløb til for­sør­gelse, så er det beløb som ud­gangs­punkt mod­ta­ge­rens part. Hvis det er et lån og ikke en til for­sør­gelse, bør der op­ret­tes en lå­ne­af­ta­le mellem par­ter­ne. Dog anses denne lå­ne­af­ta­le som bort­fal­det, hvis be­lø­bet bruges til for­sør­gelse. 

⚠️ Dog skal det nævnes, at hvis der er tale om store beløb, og be­lø­bet ek­sem­pel­vis bruges til at købe fast ejen­dom, anses det som et lån - også hvis der ikke er op­ret­tet en lå­ne­af­ta­le. 

Har den gen­si­dige for­sør­ger­pligt be­tyd­ning i for­hold til det of­fent­lige?

Det be­ty­der, at hvis den ene part hos sam­le­vende skal have pen­sion eller før­tids­pen­sion, vil det of­fent­lige kigge på din part­ners ind­komst. 

Dette kan betyde, at man ikke kan få så meget i før­tids­pen­sion eller pen­sion. Hos æg­te­fæl­ler gælder dette også ud­dan­nel­ses­hjælp og kon­tant­hjælp.

Hvor­når op­hø­rer den gen­si­dige for­sør­ger­pligt?

Den gen­si­dige for­sør­ger­pligt op­hø­rer som ud­gangs­punkt, når æg­te­ska­bet eller sam­li­vet op­hø­rer. Så hvis der er gen­si­dig for­sør­ger­pligt for sam­le­vende, vil det stoppe, når I ek­sem­pel­vis går fra hin­an­den, I flyt­ter fra hin­an­den og lig­nende. For et æg­teskab vil det være en skils­mis­se. 

Der kan i visse om­stæn­dig­he­der blive bi­drags­pligt for den bedst stil­lede part over for den anden part.

Læs mere: Æg­te­skab eller sam­le­ven­de - hvad er det rette for os?

Opret en æg­te­pagt online hos Aatos

Det er en rigtig god idé at op­ret­te en æg­te­pagt for at be­skyt­te hin­an­dens for­mu­er. Selvom I selv­føl­ge­lig tænker, at I skal blive sammen for evigt, når I siger ja til hin­an­den, er det ikke altid sådan, vir­ke­lig­he­den er. 

Med en æg­te­pagt be­stem­mer I selv, hvor­dan jeres formue skal for­de­les imel­lem jer i til­fælde af skils­mis­sen, så for­mu­e­fæl­les­ska­bet ikke nød­ven­dig­vis for­de­les li­ge­ligt mellem jer i til­fælde af skils­mis­se.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.