Den digitale fuldmagt oprettes som udgangspunkt på borger.dk ved brug af NemID/MitID. Med den digitale fuldmagt kan fuldmagtshaveren (den der modtager en fuldmagt) handle på vegne af fuldmagtsgiveren (den der giver en fuldmagt) i et eller flere forhold af digital karakter.
Det er den konkrete digitale fuldmagt der fastsætter rammerne for, hvad den omfatter og fuldmagtshavers kompetence.
Hvordan opretter man en digital fuldmagt?
En digital fuldmagt kan oprettes enten ved at fuldmagtsgiveren selv opretter den digitale fuldmagt på borger.dk eller at fuldmagtshaver anmoder om, at der oprettes en digital fuldmagt.
Fuldmagten skal altid specificeres, således at det er tydeligt hvilke beføjelser og handlinger fuldmagtshaver har ret til at udføre. Når fuldmagten er oprettet og godkendt, kan fuldmagtshaver handle på vegne af den person, der har givet fuldmagten.
For langt de fleste er en fremtidsfuldmagt den rigtige løsning.
Beskyt dine fremtidige interesser nu og vælg en, som du stoler på og holder af til at være din fremtidsfuldmægtig.
Hvem kan bruge en digital fuldmagt?
Du kan bruge en digital fuldmagt, hvis du er over 15 år og kan handle fornuftsmæssigt.
Modsat kan du ikke gøre brug af en digital fuldmagt, hvis du er mindreårig og ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt, samt hvis du ikke kan underskrive med digital signatur eller fysisk signatur.
Hvad kan jeg bruge en digital fuldmagt til?
En digital fuldmagt kan bruges til en lang række formål, såsom:
- Registrere flytning
- Søge byggetilladelse
- Bestille dåbsattest
- Begære registerindsigt
- Kontakte ATP Pension
- SU forhold
- Forhold omhandlende sundhedsoplysninger eller lægebesøg
💡 Det er vigtigt, at den digitale fuldmagt udfærdiges, så den dækker de beføjelser og handlinger, som fuldmagtshaver skal kunne udføre.
Fordele og ulemper ved en digital fuldmagt
En af de store fordele ved digital fuldmagt er, at det giver en effektiv og bekvem måde at administrere ens digitale forhold på. Den digitale fuldmagt giver typisk større fleksibilitet og kontrol over ens personlige forhold både for fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver.
En potentiel ulempe ved digital fuldmagt er, at det kan være mere sårbart over for misbrug eller svig. Derfor er det vigtigt at vælge en fuldmagtshaver, du stoler på, og at føre tilsyn med fuldmagtshaver.
Er der forskel på digital fuldmagt, fremtidsfuldmagt og generalfuldmagt?
Her er nogle af forskellene mellem de tre typer af fuldmagter: digital fuldmagt, fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt.
Digital fuldmagt
En digital fuldmagt er som udgangspunkt kun beregnet til digitale forhold og er af fuldmagtens natur begrænset til kun at omfatte forhold, hvor det er nødvendigt at betjene sig af digitale løsninger, typisk i forhold til den offentlige.
Den træder i kraft med det samme og udløber først når formålet med fuldmagten er udtømt.
Fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt fastlægger, hvem som skal håndtere og varetage ens forhold, hvis man ikke længere selv er i stand til det.
Typisk omfatter en fremtidsfuldmagt alle personlige og økonomiske forhold. Den træder først i kraft, når der anmodes herom til Familieretshuset. Det vil sige, når fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver(e) skønner, at det er hensigtsmæssigt at anmode om ikrafttræden.
Generalfuldmagt
En generalfuldmagt er en fuldmagt, hvor en fuldmagtsgiver giver en fuldmagtshaver ret til at handle på dennes vegne inden for et bredere sæt af forhold.
Generalfuldmagt kan være begrænset eller ubegrænset, og den træder typisk i kraft med det samme og er i effekt så længe, som aftalt mellem parterne.
Læs mere: Hvad er forskellen på en fuldmagt og en fremtidsfuldmagt?
Overvejer du at lave en fremtidsfuldmagt?
Det tager kun 10 minutter at beslutte, hvem som skal tage vare på dig og dine forhold, hvis du ikke længere selv er i stand til det.
Her er tre grunde til, hvorfor alle bør overveje at lave en fremtidsfuldmagt.
- Tryghed: En fremtidsfuldmagt giver tryghed for både dig og dine pårørende ved at sikre, at det er en person, som du kender, som kan træffe beslutninger på dine vegne, hvis du bliver ude af stand til at gøre det selv på grund af sygdom eller ulykke.
- Kontrol: Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, hvem der skal have fuldmagten, og hvad han eller hun skal have lov til at beslutte på dine vegne.
- Undgå tvister: En fremtidsfuldmagt kan også være med til at undgå tvister mellem dine pårørende om, hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du bliver ude af stand til det.
Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.
Prøv vores service gratis!