Hvad er for­skel­len på en fuld­magt og en frem­tids­fuld­magt?

Landskab i Danmark
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
11.10.2022 ● 3 minutter
Del artiklen
Ordene fuld­magt og frem­tids­fuld­magt minder meget om hin­an­den og juri­disk er disse i fa­mi­lie, men for­skel­len er stor, når man ser på, hvad for­må­let med de to typer af do­ku­men­ter er.

Hvor en fuld­magt tra­di­tio­nelt har givet be­myn­di­gel­se for en person til at handle på vegne af en anden person, sær­ligt i for­ret­nings­ø­je­med, så ved­rø­rer en frem­tids­fuld­magt det sær­li­ge formål, at den først sættes i kraft, når per­so­nen, som har lavet den, ikke læn­ge­re kan tage vare for sig selv. En frem­tids­fuld­magt er så­le­des i dvale indtil den ak­ti­ve­res.

Typer af fuld­magt

Det juri­di­ske kon­cept med en fuld­magt, det vil sige at en person (ho­ved­man­den) af­ta­ler med en anden person (fuld­mæg­ti­gen), at fuld­mæg­ti­gen kan agere på vegne af ho­ved­man­den i kon­kre­te spørgs­mål har ek­si­ste­ret i mange år og kommer til udtryk i for­skel­li­ge si­tu­a­tio­ner. 

En fuld­magt kan om­hand­le for­skel­li­ge formål og kan være både mundt­lig og skrift­lig. Al­min­de­li­ge fuld­mag­ter, hvor en person be­myn­di­ger en anden til at handle, op­ret­tes typisk uden nogen form for re­gi­stre­ring eller ting­lys­ning. Det mod­sat­te er gæl­den­de for en frem­tids­fuld­magt, som skal re­gi­stre­res i ting­lys­nings­sy­ste­met og no­ta­ri­sers ef­ter­føl­gen­de. 

Fuld­mag­ter ved­rø­rer ofte et øko­no­misk for­hold, såsom ind­gå­el­se af af­ta­ler på be­myn­di­gel­se af andre, ek­sem­pel­vis i ud­spring af den stil­ling, som en person har. I så­dan­ne til­fæl­de er der tale om en stil­lings­fuld­magt. Tæt for­bun­det hermed er en så­kaldt ad­færds­fuld­magt, hvor det er en per­sons adfærd, pas­si­vi­tet eller ak­ti­vi­tet, som kan lede til, at en tred­je­part bliver bundet af en aftale.

Læs mere: Hvad er di­gi­tal fuld­magt?

Prøv gratis:

Frem­tids­fuld­mag­ten

Kon­cep­tet med en frem­tids­fuld­magt har mere til­fæl­les med den tra­di­tio­nel­le vær­ge­ord­ning end med oven­nævn­te ek­semp­ler på fuld­mag­ter i øko­no­mi­ske for­hold. En frem­tids­fuld­magt er et re­la­tivt nyt kon­cept, som har til hen­sigt at give per­so­ner mere kon­trol over, hvor­dan deres per­son­li­ge og øko­no­mi­ske for­hold skal va­re­ta­ges, så­fremt de ikke læn­ge­re selv er i stand til det.

Gennem mange år, har per­so­ner, som har mistet evnen til at tage vare for dem selv, fået ud­pe­get en værge, der skulle va­re­ta­ge per­so­nens in­ter­es­ser efter bedste evne.

Med en frem­tids­fuld­magt kan man selv be­stem­me (fuld­magts­gi­ver), hvem der skal tage vare for en (frem­tids­fuld­mæg­tig); i hvilke for­hold dette skal være; om der skal være én eller flere frem­tids­fuld­mæg­ti­ge; om de skal tage be­slut­nig­ner på egen hånd eller i fæl­les­skab og meget mere. Kort sagt, så giver frem­tids­fuld­mag­ten mu­lig­hed for, at man enten i ge­ne­rel­le ven­din­ger eller i de­tal­jer kort­læg­ger, hvor­dan man gerne ser, at ens øko­no­mi­ske og/eller per­son­li­ge for­hold va­re­ta­ges, når man ikke læn­ge­re selv er i stand til det.

💡 Frem­tid­ste­sta­men­te er et udtryk, som nogle men­ne­sker bruger til at hen­vi­se til frem­tids­fuld­magt. Frem­tid­ste­sta­men­te og frem­tids­fuld­magt er prak­tisk talt de samme ting.

Øko­no­mi­ske og per­son­li­ge for­hold

En stor for­skel fra andre typer af fuld­mag­ter er, at en frem­tids­fuld­magt ofte ved­rø­rer per­son­li­ge for­hold og ikke kun øko­no­mi­ske for­hold. Det vil sige, at en frem­tids­fuld­mæg­tig kan gives be­myn­di­gel­se til at træffe be­slut­nin­ger i for­hold, som ved­rø­rer ek­sem­pel­vis an­søg­ning til det of­fent­li­ge om hjælp og ydel­ser og træffe be­slut­nin­ger og pleje.  

Re­gi­stre­ring og no­ta­ri­se­ring

En anden stor for­skel er, at en frem­tids­fuld­magt skal re­gi­stre­res di­gi­talt i ting­lys­nings­sy­ste­met og ef­ter­føl­gen­de ved­ken­des for en notar ikke mere end seks (6) må­ne­der efter, at fuld­magts­gi­ver har un­der­skre­vet frem­tids­fuld­mag­ten di­gi­talt. 

Dette to­del­te gyl­dig­heds­krav tjener for­skel­li­ge formål. Med re­gi­stre­ring og un­der­skrift di­gi­talt i ting­lys­nings­sy­ste­met, sikrer både fuld­magts­gi­ver og re­le­van­te myn­dig­he­der sig, at det er nemt at of­fent­lig­gø­re frem­tids­fuld­mag­ten, når dette er nød­ven­digt.

Med of­fent­lig­gø­rel­sen af frem­tids­fuld­mag­ten ved ak­ti­ve­ring heraf, vil tred­je­per­so­ner, såsom banker, få klar­hed over, at fuld­magts­gi­ver nu ikke læn­ge­re selv er i stand til at træffe be­slut­nin­ger, og at det nu er frem­tids­fuld­mæg­tig(e), der kan handle. Med kravet om, at frem­tids­fuld­mag­ten skal ved­ken­des for en notar, sikrer man sig at fuld­magts­gi­ver fak­tisk ønsker at op­ret­te frem­tids­fuld­mag­ten samt at per­so­nen for­står kon­se­kven­ser­ne heraf.

Læs mere: Skal vi som æg­te­fæl­ler skrive en frem­tids­fuld­magt?

Lav en frem­tids­fuld­magt med Aatos

Med Aatos kan du lave en frem­tids­fuld­magt for kun 599 kr., som er juri­disk kor­rekt og passer til netop dine behov.

Det tager kun 10 mi­nut­ter, hvor du blot skal svare på en række spørgs­mål, som er re­le­van­te for din si­tu­a­tion, hvor­ef­ter tje­ne­sten hjæl­per dig til at træffe de be­slut­nin­ger, du har behov for, for at sikre dig at dine ønsker og behov va­re­ta­ges kor­rekt, også efter du ikke selv er i stand til det.