Når en person går bort, vil alle aktiver og passiver, som vedkommende efterlader, indgå i dødsboet. Selvom det kan synes enkelt nok, kan processen og behandlingen af et dødsbo være krævende og langtrukket.
Dødsboet
Et dødsbo omfatter alle de ejendele, værdier og gæld, som den afdøde efterlader sig. Det kan eksempelvis være kontanter eller indestående på en konto, fast ejendom, indbo, bil etc.
Dødsboets værdi opgøres altså som summen af alle afdødes værdier fratrukket al afdødes gæld. Boet gøres op i en såkaldt boopgørelse.
Udgifter i forbindelse med behandlingen af dødsboet og begravelsen betales af dødsboet.
Læs mere: En enkes økonomiske og juridiske situation
De indledende trin efter et dødsfald
Når en person afgår ved døden, vil en læge udfærdige en dødsattest. Herefter skal dødsfaldet anmeldes på borger.dk. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der gives meddeles direkte til kirkekontoret. Det skal i den forbindelse meddeles, hvordan afdøde skal begraves/bisættes. Det er på denne dødsanmeldelse, at der skal noteres en kontaktperson, som skifteretten kan kontakte angående skiftet af dødsboet. Anmeldelsen skal ske senest to dage efter dødsfaldet.
I forlængelse heraf skal banken kontaktes og informeres om dødsfaldet, så alle automatiske betalinger stoppes og eventuelle fælles bankkonti spærres. Banken får som udgangspunkt automatisk meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registret, når en person med bopæl i Danmark afgår ved døden. Banken vil derefter sende en opgørelse til skifteretten over afdødes ind- og udlån, kreditter og værdipapirer i banken. Der kan først hæves penge fra den spærrede konto efter første møde med skifteretten.
Der skal indledende laves en åbningsstatus, der er en foreløbig oversigt over afdødes aktiver, herunder penge, løsøre, indestående på konti etc.
Herefter skal der også tages stilling til, hvordan afdødes begravelse eller bisættelse skal foregå.
⚠️Vær opmærksom på, om afdøde har et testamente, hvori der kan fremgå, hvordan vedkommende ønsker begravelsen skal foregå.
Såfremt afdøde har oprettet et notartestamente, vil dette automatisk blive kendt af skifteretten, da en kopi opbevares i Centralregistret for Testamenter. Hvis der derimod er oprettet et vidnetestamente eller eventuelt et nødtestamente, vil dette ikke automatisk blive kendt.
💡Læs mere i denne artikel om opbevaring af testamenter og mere her om Livsforsikring udbetaling ved død
Derudover er det nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan boet skal skiftes. Man bør blandt andet tage stilling til, om man selv kan skifte boet eller om man ønsker bistand fra en advokat.
Der vil i forbindelse med et skifte af dødsboet udstedes en skifteretsattest. Attesten er et bevis på, hvem der kan råde over dødsboet. Skifteretsattesten er nødvendig, da der ikke må rådes over den afdødes ejendele, før skifteretten har besluttet, hvordan afdødes formue skal fordeles. Det indebærer, at der altså ikke må fjernes aktiver fra afdødes ejendom, hæves penge på afdødes konti eller lignende.
👉 Læs mere om fritagelse fra Digital Post. Ved fritagelse modtager du i stedet post fra offentlige myndigheder på papir.
Det juridiske grundlag for behandlingen af et dødsbo
Behandlingen og skiftet af et dødsbo reguleres af dødsboskifteloven. Arven efter afdøde bliver derimod fordelt efter reglerne i arveloven.
Det påhviler skifteretten i den relevante retskreds at sikre, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt til arvingerne. Der er en række forskellige faktorer, der bestemmer, hvordan boet kan eller skal skiftes.
Skifteretten kan eksempelvis bestemme, at boet, hvis det er af mindre værdi, skal skiftes som et boudlæg. Skifteretten kan også bestemme, at boet skal skiftes af en professionel bobestyrer. I nogle tilfælde kan arvingerne også stå for skiftet af boet, det kaldes et privat skifte.
Der findes fem forskellige måder at behandle et dødsbo på:
Boudlæg
Hvis afdødes formue ikke overstiger 51.000 kr. (2024) kan boet udlægges som boudlæg. Ved et boudlæg overdrages boet til den nærmeste pårørende, der håndterer alle udgifter forbundet med behandlingen af dødsboet.
Ægtefælleudlæg
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan ægtefælle overtage afdødes gæld og værdier uden, at boet bliver skiftet. Ægtefælleudlæg kan benyttes, hvis afdødes formue og gæld er under et bestemt beløb. Beløbsgrænsen justeres hvert år og udgør i 2024 870.000 kr.
Privat skifte
I et privat skifte er det arvingerne, der behandler boet uden en bobestyrers bistand. Dette vil som regel gøres i samarbejde med en advokat. Skifteretten kan udlevere et dødsbo til privat skifte hvis;
- alle arvingerne er enige herom
- skifteretten antager, at boet er solvent. Dvs. at boets aktiver overstiger boets gæld
- afdøde ikke har udelukket privat skifte i et testamente
- mindst én af arvingerne er; myndig, solvent og ikke under værgemål
- Ingen særlige forhold taler imod privat skifte i øvrigt
Bobestyrerbehandling
Bobestyrerskifte er en skifteform, hvor en professionel bobestyrer sørger for, at boet gøres op og afsluttes.
Der kan forekomme en række tilfælde, der medfører, at dødsboet skal skiftes med bobestyrer. Det kan eksempelvis være, hvis;
- dødsboet er insolvent
- arvingerne ikke kan nå til enighed
- afdøde i et testamente har bestemt, at boet skal skiftes med bobestyrer
- der er usikkerheder omkring, hvem der er arvinger
- hvis der ikke er mindst én myndig og solvent arving
Uskiftet bo
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan afdødes værdier og forpligtelser overdrages til ægtefællen, der dermed fortsat råder over boet. Uskiftet bo kræver kun samtykke fra børn, hvis afdøde efterlader særbørn.
💡Læs mere om betingelserne for at sidde i uskiftet bo
Administrationsprocessen for et dødsbo og fordelingen af arv
Når et dødsbo gøres op samles alle afdødes værdier og gældsforpligtelser. Det, der er tilovers efter, at boet er gjort op, vil blive fordelt mellem arvingerne. Boet gøres endeligt op i en boopgørelse, der er den endelig arv, der tilfalder arvingerne.
Det kan enten være arvingerne selv eller en bobestyrer, der har til opgave at sikre, at al gæld bliver betalt ud og derefter fordele et eventuelt overskud mellem arvingerne. Om end det er arvingerne eller en bobestyrer, der behandler boet, har vedkommende til opgave at sikre, at alle deadlines overholdes samt at skiftet foretages korrekt.
Hvis afdøde ikke har oprettet et testamente, vil arven blive fordelt efter reglerne i arveloven. Det betyder, at såfremt afdøde efterlader sig ægtefælle og børn, vil ægtefællen arve den ene halvdel af formuen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel.
Hvis afdøde derimod har oprettet et gyldigt testamente, vil arven fordeles efter dette testamente.
💡Læs mere om fordelingen af arv med eller uden et testamente
