Fordelingen af arv sker ud fra regler i Arveloven og afhænger af afdødes familieforhold.
Dødsboet udgør alle de ejendele, værdier og gæld, som afdøde efterlader sig. Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle og der ikke er oprettet en ægtepagt, der fraviger udgangspunktet om formuefællesskabet, består dødsboet af halvdelen af parrets ejendele, værdier og gæld.
Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle og fælles børn
Hvis afdøde efterlader sig både en ægtefælle og fælles børn, og der ikke er oprettet en ægtepagt, skal arven deles mellem dem således, at ægtefællen arver halvdelen og børnene tilsammen arver den anden halvdelen af formuen, som deles lige imellem dem. Den længstlevende ægtefælle kan, såfremt betingelserne er opfyldt, vælge at sidde i uskiftet bo. Det medfører, at fællesbørnene først arver, når den længstlevende ægtefælle dør. Der gælder en række regler angående uskiftet bo, herunder at den længstlevende ægtefælle ikke misbruger det uskiftede bo.
💡Du kan læse mere om uskiftet bo og særbørn.
Hvis afdøde kun efterlader sig børn
Hvis afdøde ikke efterlader sig en levende ægtefælle, men kun efterlader sig børn, skal hele arven som udgangspunkt tilfalde børnene (forudsat, at børnene er i live). Livsarvinger (børn, børnebørn og oldebørn) har fortrinsret til arven. Stedbørn er ikke livsarvinger og vil derfor ikke arve efter Arveloven.
Hvis afdøde kun efterlader sig en ægtefælle
Såfremt afdøde kun efterlader en levende ægtefælle og ingen livsarvinger, vil denne længstlevende ægtefælle arve hele formuen.
Hvis afdøde hverken efterlader ægtefælle eller børn
Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller en ægtefælle, bliver arven fordelt mellem de øvrige familiemedlemmer. Fordelingen sker efter arveklasser.
Hvis afdøde hverken efterlader sig arvinger eller et testamente
Såfremt afdøde hverken efterlader sig arvinger af nogen slags eller har testamenteret sin formue til en bestemt person eller et bestemt formål, vil arven gå til staten som ”herreløst gods”.
Læs mere:
Hvordan skal arven fordeles, hvis afdøde har et testamente?
Hvis afdøde ikke har testamenteret, hvordan arven skal fordeles, vil fordelingen ske efter reglerne i Arveloven. Men afdøde kan i et testamente bestemme over en stor del af den arv, som afdøde vil efterlade. I et testamente, kan du beslutte, at andre end de arvinger, der følger af loven, kan arve. Det kan f.eks. være venner eller stedbørn.
Ifølge loven har tvangsarvinger krav på 25% af arven. Det betyder, at der maksimalt kan disponeres over 75% af arven, hvis der er livsarvinger. Dette er også kaldet friarven.
Eksempel: Afdøde efterlader sig ægtefælle og børn. Disse er begrænses til tvangsarven. Det vil sige, at 25% af arven er tvangsarv. Halvdelen af denne går til ægtefællen og den anden halvdel skal fordeles mellem børnene. Den resterende 75% af friarven kan der frit rådes over.
Arven efter afdøde skal derfor, i tilfælde af et testamente, fordeles efter det oprettede og gyldige testamente.
Hvilke typer af arveklasser er der?
Arveloven indeholder tre grupper af slægtninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har oprettet et testamente. Disse grupper er kaldet arveklasser;
- Ægtefælle, børn. Adoptivbørn er også omfattet. Først i arverækken i arveklasse 1 er ægtefælle og børn. Børnebørn arver kun, hvis deres forældre (afdødes børn) er afgået ved døden.
- Forældre og søskende. Først i arverækkefølgen i arveklasse 2 er afdødes forældre. Hvis en eller begge forældre er døde, vil deres børn (dvs. afdødes søskende) arve. Hvis begge afdødes forældre og søskende er gået bort, vil afdødes søskendes børn være den næste i arverækken (dvs. afdødes niecer eller nevøer).
- Bedsteforældre og deres børn (dvs. afdødes onkler, tanter etc.).
Hvis der ikke findes nogle arvinger i arveklasse 1), vil arven tilfalde slægtninge i arveklasse 2) og hvis der ikke findes nogle arvinger i arveklasse 2), vil arven tilfalde slægtninge i arveklasse 3).
Eksempel: Afdøde, der ikke har oprettet et testamente, hvorfor arven fordeles efter reglerne i Arveloven, efterlader en levende ægtefælle og havde ét barn, der er afgået ved døden. Ægtefællen arver den ene halvdel og afdødes børnebørn vil arve den anden halvdel til sammen, da de træder i stedet for deres afdøde forælder.
Vær opmærksom på, at ugifte samlevede kun arver, hvis dette er bestemt i testamente. Ifølge arvereglerne er det nemlig uden betydning, hvor længe ugifte samlevende har boet sammen og om der er fælles børn, der opnås ikke af den grund arveret. Ugifte samlevende kan oprette et gensidigt testamenter.
Hvem sørger for fordelingen af arven?
Nå en person dør, skal boet skiftes efter afdøde, før arven efter afdøde skal fordeles. Skifteretten fordeler som udgangspunkt arven efter reglerne i Arveloven, medmindre afdøde har oprettet et testamente, hvori fordelingen af arven skal ske anderledes ud.
Privat skifte eller offentligt skifte?
Kort beskrevet, er et privat skifte af et dødsbo er, når arvingerne behandler boet uden hjælp fra en bobestyrers bistand. Et offentligt skifte er derimod, når dødsboet behandles af en bobestyrer, der sørger for alt det praktiske.
💡Læs mere om dødsboskifte.
Hvad er boafgift? Og retsafgift?
Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift af arven, der skal betales til staten. Størrelsen på afgiften afhænger af, hvor meget afdøde efterlader sig og til hvem;
- Der skal ikke betales boafgift af boet, for den del af arven, der tilfalder ægtefælle og registreret partner.
- Boet skal betale 15% i boafgift af den del af arven, der overstiger 321.700 kr. i 2023, der tilfalder den nærmere familie.
- Boet skal af arv, der tilfalder alle andre, betale yderligere 25% i afgift. Afgiften på 15% fratrækkes arvebeløbet, før de 25% beregnes.
Hvem er den nærmeste familie?
- Afdødes forældre
- Ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet
- Frasepareret eller fraskilt ægtefælle
- Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet
- Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på institution (fx plejehjem)
- Personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
- Adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen)
- Børn, stedbørn
- Barn eller stedbarns ægtefælle
- Børnebørn
- Oldebørn
Vær opmærksom på, at søskende og nevøer/niecer kun hører til den nærmeste familie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet.
Boafgiften betales, når boopgørelsen er godkendt af Skifteretten og SKAT, men før arven udbetales. Skifteretten beregner boafgiften. Udover betaling af boafgiften, kan der i nogle tilfælde også opkræves en ekstra afgift – nemlig en retsafgift. Hvis boets værdi i et skifte overstiger 1.5 mio. kr., opkræver Skifteretten en yderligere retsafgift på 9000 kr.
Alle arvinger hæfter hver især for at betale evt. boafgift, hvorfor det kan være en god ide at vente med at fordele arven, før afgifterne er betalt.
Opsummering: Hvordan og hvornår bliver arven udbetalt?
Der er flere faser, som skal gennemføres, før arven efter afdøde kommer til udbetaling.
- Først skal der tages stilling til, hvordan boet skal skiftes.
- Derefter skal der laves en opgørelse over, hvilke aktiver (herunder penge, værdipapirer, indestående på bankkontoer, løsøre etc.) afdøde ejede, da vedkommende afgik ved døden. En sådan opgørelse kaldes en åbningsstatus. I denne fase skal der derefter laves en boopgørelse. En boopgørelse er en oversigt over dødsboets samlet værdi, efter gæld er betalt og værdier er solgt eller overleveret til arvingerne.
- Derefter skal boopgørelsen indsendes til Skifteretten og Skattestyrelsen. Boopgørelsen skal indsendes til Skifteretten i to eksemplarer, der sender den ene videre til Skattestyrelsen.
- Til sidst skal der betales eventuel skat og afgifter af arven. Når dette er klaret, udbetales arven til de retmæssige arvinger.
(Kilde ang. boafgift: Borger.dk, Arveregler og afgifter)
