Arv og gæld ved be­hand­ling af dødsbo

Kan man arve gaeld.jpg
IMG_1939.jpeg
Karoline
8.1.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Efter et døds­fald, er der mange ting at holde styr på og det kan være svært at over­skue, hvad der er op og ned. Hvad ejer afdøde, og hvad skyl­der afdøde væk? Hvem arver hvad og hvad med af­dø­des gæld? Denne ar­ti­kel giver dig svar på netop de spørgs­mål.

Det klare ud­gangs­punkt er, at du som arving ikke arver af­dø­des gæld. Det er som ud­gangs­punkt døds­bo­et, der hæfter for gælden, og denne vil blive af­vik­let i for­bin­delse med be­hand­lin­gen af døds­bo­et.

Der kan dog fo­re­kom­me til­fælde, hvor du som arving kan ri­si­kere at hæfte for af­dø­des gælds­for­plig­tel­ser. Dette gælder sær­ligt, hvis du er længst­le­vende æg­te­fæl­le.

Ak­ti­ver og pas­si­ver i døds­bo­et

I be­hand­lin­gen af døds­bo­et bliver formue (ak­ti­ver) og gæld (pas­si­ver) gjort op, så der dannes et over­blik over, hvor­vidt der er gæld, der skal be­ta­les af og hvor­dan et even­tu­elt over­skud skal for­de­les mellem ar­vin­ger.

Hvis der er gæld i døds­bo­et, vil denne som ud­gangs­punkt blive betalt ud i for­bin­delse med be­hand­lin­gen af døds­bo­et, inden den re­ste­rende arv ud­be­ta­les til ar­vin­ger­ne. Hvis der er gæld i døds­bo­et, vil denne altså blive betalt med for­mu­en fra døds­bo­et.

Det gælder også, hvis der er tale om et fælles lån.

💡 Ek­sem­pel: Fælles huslån
Jørgen og Sofie har et fælles huslån på 1.000.000 kr. Da Jørgen dør, skal boet efter ham skif­tes. Jør­gens huslån er på 500.000 kr. Her­u­d­over har han en gammel stu­di­e­gæld på 100.000 kr. Jør­gens formue bliver gjort op til 800.000 kr. ved hans død. An­gå­ende huset, kan Sofie enten vælge at over­tage den fulde gæld i huset og blive boende, ellers skal huset sælges, så gælden kan be­ta­les ud. Arven efter Jørgen ender altså på 200.000 kr.

Hvis for­mu­en over­sti­ger gæld, er der tale om et sol­vent dødsbo. Et sådant bo skaber ikke samme pro­blem­stil­lin­ger, som et in­sol­vent dødsbo gør. I et sol­vent dødsbo for­de­les arven fra det over­skud, der er efter, at boet er blevet be­hand­let og al gæld er blevet betalt ud. 

Hvis gælden der­i­mod over­sti­ger for­mu­en i døds­bo­et, er der tale om et in­sol­vent dødsbo. I så fald, vil boet blive be­hand­let som et kon­kurs­bo, og der vil blive til­delt en bo­be­sty­rer af Skif­te­ret­ten. Kre­di­to­rer har efter of­fent­lig­gø­rel­sen i Stat­s­ti­dende otte uger til at rette deres krav mod døds­bo­et. 

Døds­bo­ets vær­di­er ud­de­les i en pri­o­ri­te­ret ræk­ke­følge til kre­di­to­rer­ne, der har rettet krav mod boet. Der er ikke penge ti­l­overs til ar­vin­ger i in­sol­vente døds­bo­er.

💡 Læs mere: Hvad er et døds­boskifte?

Ho­ved­re­gel: Du arver ikke gæld

Det klare ud­gangs­punkt er, at du som arving ikke arver gæld. Hvis et sol­vent dødsbo be­hand­les kor­rekt, vil gælden være betalt ud inden arven bliver for­delt. En even­tu­el gæld i døds­bo­et, bliver altså betalt ud med for­mu­en fra døds­bo­et. Her­ef­ter ud­de­les arven. 

Und­ta­gelse: Til­fælde, hvor du kan ri­si­kere at arve gæld

  • Gæld og privat skifte

I mod­sæt­ning til det, der er be­skre­vet oven­for, kan du ri­si­kere at arve gæld, hvis døds­bo­et be­hand­les ved et privat skifte, og ar­vin­ger­ne al­le­rede er be­gyndt at dele arven ud, før gælden er betalt af. 

👉 Det er derfor vig­tigt, at I som ar­vin­ger danner jer et over­blik over ak­ti­ver og pas­si­ver inden, at I be­gyn­der at for­de­le arven imel­lem jer.

Et privat skifte be­ty­der, at døds­bo­et be­hand­les af boets ar­vin­ger selv uden ind­blan­ding fra en bo­be­sty­rer ud­pe­get af Skif­te­ret­ten. I mod­sæt­ning hertil er et of­fent­ligt skifte, hvor der netop er en bo­be­sty­rer, der står for be­hand­lin­gen af døds­bo­et.

Der kan derfor være en vis sik­ker­hed i at få bi­stand fra en døds­bo­ad­vo­kat eller fra en bo­be­sty­rer, hvis I skal be­hand­le et dødsbo.

  • Gæld og uskif­tet bo for længst­le­vende æg­te­fæl­le

Uskif­tet bo kan ske, hvis den afdøde ef­ter­la­der sig en æg­te­fæl­le, og parret har fælles børn. I så­dan­ne til­fælde, kan længst­le­vende æg­te­fæl­le vælge ikke at ville skifte boet efter afdøde, og længst­le­vende råder derfor stadig over hele for­mu­en. 

Det vil sige, at arven, der ellers ville falde efter afdøde, bliver ved den længst­le­vende æg­te­fæl­le.

Så­fremt du er gift og ønsker at sidde i uskif­tet bo, er der nogle ting, du skal være op­mærk­som på i for­hold til gæld. For udover, at du får rå­de­ret over hele for­mu­en, så over­ta­ger du også af­dø­des gælds­for­plig­tel­ser og bliver per­son­ligt an­svar­lig for disse.

Livs­ar­vin­ger­ne hæfter der­i­mod ikke for førstaf­dø­des gæld, og de har ingen rå­dig­hed over det uskif­tede bo.

💡 Læs mere: Uskif­tet bo og te­sta­men­ter

Arv og gæld ved behandling af dødsbo.jpg

Gæld og for­mu­e­fæl­les­skab

Hvis I ikke har op­ret­tet en æg­te­pagt, der fravi­ger ud­gangs­punk­tet om for­mu­e­fæl­les­skab, så kan du ri­si­kere at skulle betale halv­de­len af din formue til af­dø­des kre­di­to­rer, hvis din æg­te­fæl­le havde stor gæld på døds­tids­punk­tet.

Ved døds­fald skal der nemlig ske bo­de­ling mellem døds­bo­et og længst­le­vende æg­te­fæl­le. Ved en bo­de­ling skal du over­drage halv­de­len af din formue til døds­bo­et, og om­vendt skal halv­de­len af døds­bo­et over­dra­ges til dig.

Hvis der der­i­mod kun er gæld i døds­bo­et, mod­ta­ger du ikke noget, men du skal stadig afgive halv­de­len af din formue til døds­bo­et. Den del af for­mu­en, som du af­gi­ver, vil i til­fælde af stor gæld, da blive brugt til at dække denne gæld.

👉 Dette kan dog undgås, ved at op­ret­te en æg­te­pagt med fuld­stæn­digt særeje

💡 Læs mere: Hvad er en æg­te­pagt?

Nye reg­nin­ger og fak­tu­ra­er dukker op efter af­slut­tet be­hand­ling af døds­bo­et

Hvis længst­le­vende æg­te­fæl­le sidder i uskif­tet bo, vil denne hæfte for disse reg­nin­ger og fak­tu­ra­er, der måtte dukke op.

Hvis boet der­i­mod er blevet skif­tet, og arven er uddelt, hvem hæfter så for denne ude­stå­ende gæld?

Bort­set fra ved døds­bo­er med meget lille værdi, som oftest af­slut­tes med bo­ud­læg, vil Skif­te­ret­ten sætte et så­kaldt prok­lama i Stat­s­ti­dende i for­bin­delse med en bo­be­hand­ling.

Et prok­lama er en an­non­ce, der netop har som formål at ef­ter­lyse folk eller virk­som­he­der, som den afdøde har gæld til. Prok­la­ma­et bliver of­fent­lig­gjort i Stat­s­ti­dende, og her­ef­ter har even­tu­el­le kre­di­to­rer (dem, der har krav mod afdøde) en frist på otte uger til at opgøre og ind­sende deres krav. 

Et krav, som en kre­di­tor må have til boet, skal an­mel­des på Skif­tepor­ta­len, før prok­la­mafristen anses for at være af­brudt.

Så­fremt kravet ikke bliver frem­sat ret­ti­digt, det vil sige inden for fristen på otte uger, forta­ber kre­di­to­ren retten til at frem­sæt­te sit krav.

Hertil gælder dog den und­ta­gelse, at gæld til Skat­testy­rel­sen og gæld med lovlig pant er und­ta­get fra denne otte uger frist, men alle andre kre­di­to­rer mister retten til at rette krav mod boet og få penge ud­be­talt, hvis de ikke har sendt deres krav inden for fri­stens udløb.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.