Et dødsboskifte er selve den proces eller det forløb, der foregår, når dødsboet behandles. I dette forløb sker både opgørelsen og afviklingen af dødsboet.
Et dødsboskifte kan ske på to måder:
- Privat dødsboskifte
- Offentligt dødsboskifte
Ved et privat dødsboskifte står arvingerne selv for behandlingen af dødsboet. Ved et offentligt dødsboskifte er det en bobestyrer, der står for skiftet.
I denne artikel vil vi kigge på, hvad et dødsboskifte er, samt hvordan processen foregår.
Hvad er et dødsbo?
Inden vi kigger på, hvad et dødsboskifte er, så lad os tage et hurtigt kig på, hvad et dødsbo overhovedet er. Når en person dør, efterlader personen sig et dødsbo. Dødsboet er en samlet betegnelse for samtlige formuegenstande, som en person efterlader sig. Det betyder altså, at dødsboet inkluderer fast ejendom, biler, både, indbo, og hvad der ellers måtte være. Det er vigtigt at nævne, at eventuel gæld også indgår i dødsboet.
Hvad der også er vigtigt at nævne er, at et dødsbo faktisk betragtes som en selvstændig juridisk person. Det betyder rent praktisk, at det er skifteretten i afdødes retskreds, der bestemmer, hvordan behandlingen af dødsboet skal foregå.
💡 Læs mere: Bundfradrag af arv og Arv fra udlandet – skal man stadig betale boafgift?
Privat dødsboskifte
Som ovenfor nævnt står arvingerne selv for behandlingen af dødsboskiftet, hvis det foregår privat. Det betyder, at arvingerne selv hæfter for eventuel gæld. Men arvingerne har mulighed for at bede skifteretten om at behandle dødsboet som et bobestyrerbo, hvis arvingerne kan se, at gælden overstiger værdierne.
Det er ikke altid, at arvinger har mulighed for et privat dødsboskifte. Der er visse betingelser, der skal opfyldes, hvis arvingerne ønsker, at dødsboskiftet skal foregå privat.
Disse betingelser er:
- Minimum den ene af arvingerne skal være solvent (altså at personen ejer mere, end personen skylder) samt være myndig
- Én af arvingerne skal udpeges til at modtage alle henvendelser vedrørende dødsboet
- Sidst, men ikke mindst, må der ikke stå i afdødes testamente, at der ikke må ske et privat dødsboskifte
Arvingerne skal selvfølgelig også være enige om, at der skal ske et privat dødsboskifte. De skal naturligvis også kunne blive enige om fordelingen samt salget af eventuel ejendom - ellers kommer der til at ske fnidder fnadder. Det ville ikke være første gang, at der opstår splid mellem arvinger, fordi de ikke kan blive enige - det er netop derfor, mange vælger et offentligt skifte, så de undgår skænderier og familiestridigheder.
Hvis arvingerne vælger et privat dødsboskifte står de for alt selv, men de kan dog vælge at få hjælp af en advokat, da et dødsboskifte er ret komplekst. I så fald er det dødsboet, der betaler for advokaten.
Offentligt dødsboskifte
Hvis der ikke sker et privat dødsboskifte, sker der et offentligt dødsboskifte. Ved et offentligt dødsboskiftet er det en bobestyrer, der sørger for alt det praktiske. Eksempelvis er det bobestyrerens ansvar at sørge for, at alle frister/deadlines overholdes i forbindelse med skiftet, og at det hele udføres korrekt. Det er skifteretten, der udpeger en bobestyrer. Som regel vil det være en advokat, der står for et offentligt skifte.
I forhold til retsafgift og boafgift koster et offentligt og et privat dødsboskifte det samme.
Hvordan foregår et dødsboskifte?
Det afhænger selvfølgelig lidt af, om det er et privat eller offentligt dødsboskifte. Det har nemlig betydning for, om det er arvingerne selv eller en bobestyrer, der står for behandlingen af boet.
Men uanset hvem der står for skiftet, skal de følgende tre ting gennemgås:
- Det første, der skal ske, er, at der skal indrykkes et præklusivt proklama i Statstidende. Her skal afdødes kreditorer opfordres til at gøre deres krav gældende inden for en bestemt tidsfrist.
- Det næste, der skal gøres, er at udarbejde en åbningsstatus. En åbningsstatus er en oversigt over formuen og gælden i boet. Åbningsstatusen skal sendes til både skifteretten og Skattestyrelsen.
- Det sidste, der skal gøres, er at udarbejde en boopgørelse. Boopgørelsen er en opgørelse over nettobeholdningen i boet, efter gælden er fratrukket. Boopgørelsen skal sendes og godkendes af både skifteretten og Skattestyrelsen. Når boopgørelsen er godkendt, kan arvingerne få arven.
💡 Læs mere: Fordeling af arv mellem søskende
Få råd og vejledning hos Aatos
Hvis du har brug for råd og vejledning i forhold til testamenter og lignende, er du altid velkommen til at kontakte Aatos.
Vi er eksperter inden for vores område, og du kan være sikker på, at du altid får 100 % gyldige juridiske dokumenter, når du vælger Aatos.
