Be­hand­ling af et dødsbo

Dødsbo behandling
IMG_1939.jpeg
Karoline
3.5.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Der er mange ting at holde styr på i for­bin­delse med et døds­fald. Hvem skal kon­tak­tes? Hvem står for skif­tet af døds­bo­et? Hvor­dan skal be­gra­vel­sen foregå? Hvilke fri­ster skal over­hol­des? 

Når en person går bort, vil alle ak­ti­ver og pas­si­ver, som ved­kom­men­de ef­ter­la­der, indgå i døds­bo­et. Selvom det kan synes enkelt nok, kan pro­ces­sen og be­hand­lin­gen af et dødsbo være kræ­vende og lang­truk­ket.

Døds­bo­et

Et dødsbo om­fat­ter alle de ejen­de­le, vær­di­er og gæld, som den afdøde ef­ter­la­der sig. Det kan ek­sem­pel­vis være kon­tan­ter eller in­de­stå­ende på en konto, fast ejen­dom, indbo, bil etc.

Døds­bo­ets værdi op­gø­res altså som summen af alle af­dø­des vær­di­er fra­truk­ket al af­dø­des gæld. Boet gøres op i en så­kaldt boop­gø­relse.

Ud­gif­ter i for­bin­delse med be­hand­lin­gen af døds­bo­et og be­gra­vel­sen be­ta­les af døds­bo­et.

Læs mere: En enkes øko­no­miske og juri­diske si­tu­a­tion

De ind­le­dende trin efter et døds­fald

Når en person afgår ved døden, vil en læge ud­fær­dige en død­sat­test. Her­ef­ter skal døds­fal­det an­mel­des på borger.dk. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der gives med­del­es di­rek­te til kir­ke­kon­to­ret. Det skal i den for­bin­delse med­del­es, hvor­dan afdøde skal be­gra­ves/bi­sæt­tes. Det er på denne døds­an­mel­delse, at der skal no­te­res en kon­takt­per­son, som skif­te­ret­ten kan kon­tak­te an­gå­ende skif­tet af døds­bo­et. An­mel­del­sen skal ske senest to dage efter døds­fal­det.

I for­læn­gelse heraf skal banken kon­tak­tes og in­for­me­res om døds­fal­det, så alle au­to­ma­tiske be­ta­lin­ger stop­pes og even­tu­el­le fælles bank­konti spær­res. Banken får som ud­gangs­punkt au­to­ma­tisk med­del­else om døds­fal­det fra CPR-re­gi­stret, når en person med bopæl i Dan­mark afgår ved døden. Banken vil der­ef­ter sende en op­gø­relse til skif­te­ret­ten over af­dø­des ind- og udlån, kre­dit­ter og vær­di­pa­pi­rer i banken. Der kan først hæves penge fra den spær­rede konto efter første møde med skif­te­ret­ten.

Der skal ind­le­dende laves en åb­nings­sta­tus, der er en fo­re­lø­big over­sigt over af­dø­des ak­ti­ver, her­un­der penge, løsøre, in­de­stå­ende på konti etc.

Her­ef­ter skal der også tages stil­ling til, hvor­dan af­dø­des be­gra­velse eller bi­sæt­telse skal foregå.

⚠️Vær op­mærk­som på, om afdøde har et te­sta­mente, hvori der kan fremgå, hvor­dan ved­kom­men­de ønsker be­gra­vel­sen skal foregå.

Så­fremt afdøde har op­ret­tet et no­tar­te­sta­mente, vil dette au­to­ma­tisk blive kendt af skif­te­ret­ten, da en kopi op­be­va­res i Cen­tral­re­gi­stret for Te­sta­men­ter. Hvis der der­i­mod er op­ret­tet et vid­ne­te­sta­mente eller even­tu­elt et nød­te­sta­mente, vil dette ikke au­to­ma­tisk blive kendt.

💡Læs mere i denne ar­ti­kel om op­be­va­ring af te­sta­men­ter

Der­u­d­over er det nød­ven­digt at gøre sig nogle over­vej­el­ser om, hvor­dan boet skal skif­tes. Man bør blandt andet tage stil­ling til, om man selv kan skifte boet eller om man ønsker bi­stand fra en ad­vo­kat.

Der vil i for­bin­delse med et skifte af døds­bo­et ud­ste­des en skif­te­ret­sat­test. At­testen er et bevis på, hvem der kan råde over døds­bo­et. Skif­te­ret­sat­testen er nød­ven­dig, da der ikke må rådes over den af­dø­des ejen­de­le, før skif­te­ret­ten har be­slut­tet, hvor­dan af­dø­des formue skal for­de­les. Det in­de­bæ­rer, at der altså ikke må fjer­nes ak­ti­ver fra af­dø­des ejen­dom, hæves penge på af­dø­des konti eller lig­nende.

Det juri­diske grund­lag for be­hand­lin­gen af et dødsbo

Be­hand­lin­gen og skif­tet af et dødsbo re­gu­le­res af døds­boskif­te­loven. Arven efter afdøde bliver der­i­mod for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven.

Det på­hviler skif­te­ret­ten i den re­le­vante retskreds at sikre, at døds­bo­et gøres op og for­de­les kor­rekt til ar­vin­ger­ne. Der er en række for­skel­lige fak­to­rer, der be­stem­mer, hvor­dan boet kan eller skal skif­tes.

Skif­te­ret­ten kan ek­sem­pel­vis be­stem­me, at boet, hvis det er af mindre værdi, skal skif­tes som et bo­ud­læg. Skif­te­ret­ten kan også be­stem­me, at boet skal skif­tes af en pro­fes­sio­nel bo­be­sty­rer. I nogle til­fælde kan ar­vin­ger­ne også stå for skif­tet af boet, det kaldes et privat skifte.

Der findes fem for­skel­lige måder at be­hand­le et dødsbo på:

Bo­ud­læg
Hvis af­dø­des formue ikke over­sti­ger 51.000 kr. (2024) kan boet ud­læg­ges som bo­ud­læg. Ved et bo­ud­læg over­dra­ges boet til den nær­me­ste på­rø­rende, der hånd­te­rer alle ud­gif­ter for­bun­det med be­hand­lin­gen af døds­bo­et.

Æg­te­fælle­ud­læg
Hvis afdøde ef­ter­la­der sig en æg­te­fæl­le, kan æg­te­fæl­le over­tage af­dø­des gæld og vær­di­er uden, at boet bliver skif­tet. Æg­te­fælle­ud­læg kan be­nyt­tes, hvis af­dø­des formue og gæld er under et be­stemt beløb. Be­løbs­græn­sen ju­ste­res hvert år og udgør i 2024 870.000 kr.

Privat skifte
I et privat skifte er det ar­vin­ger­ne, der be­hand­ler boet uden en bo­be­sty­rers bi­stand. Dette vil som regel gøres i sam­ar­bejde med en ad­vo­kat. Skif­te­ret­ten kan ud­le­vere et dødsbo til privat skifte hvis;

  • alle ar­vin­ger­ne er enige herom
  • skif­te­ret­ten an­ta­ger, at boet er sol­vent. Dvs. at boets ak­ti­ver over­sti­ger boets gæld
  • afdøde ikke har ude­luk­ket privat skifte i et te­sta­mente
  • mindst én af ar­vin­ger­ne er; myndig, sol­vent og ikke under vær­ge­mål
  • Ingen sær­lige for­hold taler imod privat skifte i øvrigt

Bo­be­sty­rer­be­hand­ling
Bo­be­sty­rer­skifte er en skif­te­form, hvor en pro­fes­sio­nel bo­be­sty­rer sørger for, at boet gøres op og af­slut­tes.

Der kan fo­re­kom­me en række til­fælde, der med­fø­rer, at døds­bo­et skal skif­tes med bo­be­sty­rer. Det kan ek­sem­pel­vis være, hvis;

  • døds­bo­et er in­sol­vent
  • ar­vin­ger­ne ikke kan nå til enig­hed
  • afdøde i et te­sta­mente har be­stemt, at boet skal skif­tes med bo­be­sty­rer
  • der er usik­ker­he­der om­kring, hvem der er ar­vin­ger
  • hvis der ikke er mindst én myndig og sol­vent arving

Uskif­tet bo
Hvis afdøde ef­ter­la­der sig en æg­te­fæl­le, kan af­dø­des vær­di­er og for­plig­tel­ser over­dra­ges til æg­te­fæl­len, der dermed fort­sat råder over boet. Uskif­tet bo kræver kun samtyk­ke fra børn, hvis afdøde ef­ter­la­der sær­børn.

💡Læs mere om be­tin­gel­ser­ne for at sidde i uskif­tet bo

Ad­mi­ni­stra­tions­pro­ces­sen for et dødsbo og for­de­lin­gen af arv

Når et dødsbo gøres op samles alle af­dø­des vær­di­er og gælds­for­plig­tel­ser. Det, der er ti­l­overs efter, at boet er gjort op, vil blive for­delt mellem ar­vin­ger­ne. Boet gøres en­de­ligt op i en boop­gø­relse, der er den en­de­lig arv, der til­fal­der ar­vin­ger­ne.

Det kan enten være ar­vin­ger­ne selv eller en bo­be­sty­rer, der har til opgave at sikre, at al gæld bliver betalt ud og der­ef­ter for­de­le et even­tu­elt over­skud mellem ar­vin­ger­ne. Om end det er ar­vin­ger­ne eller en bo­be­sty­rer, der be­hand­ler boet, har ved­kom­men­de til opgave at sikre, at alle de­ad­li­nes over­hol­des samt at skif­tet fo­re­ta­ges kor­rekt.

Hvis afdøde ikke har op­ret­tet et te­sta­mente, vil arven blive for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven. Det be­ty­der, at så­fremt afdøde ef­ter­la­der sig æg­te­fæl­le og børn, vil æg­te­fæl­len arve den ene halv­del af for­mu­en, mens bør­ne­ne til­sam­men arver den anden halv­del.
Hvis afdøde der­i­mod har op­ret­tet et gyl­digt te­sta­mente, vil arven for­de­les efter dette te­sta­mente.

💡Læs mere om for­de­lin­gen af arv med eller uden et te­sta­mente

Alle juridiske forhold fra start til slut online.