Når værdier skal skifte ejer, eksempelvis i forbindelse med et dødsfald, har skifteretten til opgave at bistå behandlingen. Herunder har skifteretten til opgave at kontrollere og godkende et dødsboskifte samt fordelingen af arv til arvinger.
Generelt om skifteretten
Skifteretten er en afdeling i den lokale byret. Skifteretten behandler sager, hvor pengebeløb eller værdier skal skifte ejer uden at blive købt. Det kan eksempelvis være sager om dødsbo, konkurser, deling af fællesformue etc.
❗Hvilken skifteret du tilhører afhænger af, hvilken retskreds du hører til.
Mødeindkaldelse i skifteretten
Skifteretten kan indkalde dig til møder i en række forskellige sager, der bliver behandlet i skifteretten. Skifteretterne er afdelinger i byretterne og der findes 24 skifteretter i Danmark.
Læs mere: En enkes økonomiske og juridiske situation
Sagsbehandling i skifteretten – dødsboskifte, testamenter og fordeling af arv
Dødsboer
Skifteretten får som udgangspunkt automatisk besked, når der er udfyldt en dødsattest. I forbindelse med et dødsbo, vil skifteretten da kontakte den person, der er blevet registreret som kontaktperson i forbindelse med et dødsfald. Vedkommende vil modtage et brev med oplysninger, som vedkommende skal have klar, inden vedkommende kontakter skifteretten angående skiftet af dødsboet. Det er eksempelvis oplysninger angående;
- Arvinger, herunder navne, CPR-nr. og adresse
- Afdødes aktiver og gæld
- Overblik over rimelige begravelsesudgifter
- Testamente, hvis sådan et findes
Skifteretten vil vejlede angående, hvordan boet kan eller skal behandles. Tilbuddet om mødet er til den, der behandler boet. Du kan også vælge at henvende dig til en advokat eller revisor, der kan hjælpe til, hvordan boet skal behandles.
Hvis I er flere arvinger i boet, rådes det til, at én af jer udvælges til at stå for behandlingen af boet. De øvrige arvinger skal give en skiftefuldmagt. Denne fuldmagt skal overgives til skifteretten. Du kan finde en blanket til en skiftefuldmagt på domstol.dk.
Skifteretten har retten til at bestemme, at et dødsbo skal skiftes af en bobestyrer.
En bobestyrer får til opgave at behandle og afslutte boet korrekt. Hvis afdøde ikke har bestemt i et testamente, hvem der skal udpeges som bobestyrer, kan arvingerne og længstlevende ægtefælle ønske, at skifteretten udpeger en bestemt autoriseret bobestyrer.
Et dødsbo skal skiftes med en bobestyrer, hvis mindst én af følgende forhold gør sig gældende;
- Dødsboet er insolvent. Det vil sige, at dødsboets gæld overstiger boets aktiver
- Hvis arvingerne ikke kan nå til enighed angående, hvordan boet skal skiftes og boet ikke opfylder betingelserne for et boudlæg eller uskiftet bo
- Hvis én eller flere af arvingerne ønsker et skifte med bobestyrer
- Hvis afdøde i et gyldigt testamente har bestemt, at boet skal skiftes på en anden måde
- Hvis der er usikkerhed om, hvem der er arvinger i dødsboet
- Hvis der ikke er mindst én solvent og myndig arving
Derimod kan boet ikke skiftes med bobestyrer, hvis skifteretten afgør, at boet kan afsluttes som boudlæg, hvis længstlevende ægtefælle ønsker og kan sidde i uskiftet bo eller hvis længstlevende ægtefælle kan og vil udtage hele boet som ægtefælleudlæg.
Ved et boudlæg vil hele afdødes formue overdrages til den nærmeste pårørende. Et bo kan afsluttes som boudlæg, hvis afdødes formue udgør op til 51.000 kr. (2024).
Ved et ægtefælleudlæg kan længstlevende ægtefælle overtages afdødes gæld og værdier, hvis parrets samlet formue er under 870.000 kr. (2024).
Testamenter
I forbindelse med et dødsfald vil afdødes testamente automatisk blive kendt af skifteretten, hvis afdøde har oprettet et gyldigt notartestamente.
💡Læs mere om opbevaring af testamenter
I modsætning til vidnetestamenter og nødtestamenter, bliver et notartestamente automatisk kendt af skifteretten i forbindelse med behandlingen af et dødsbo. Det skyldes, at en kopi af et notartestamente opbevares i Centralregistret for Testamenter.
Fordeling af arv
Hvordan arven efter afdøde skal fordeles afhænger af, om afdøde har oprettet et testamente samt hvem afdøde efterlader sig.
Hvis afdøde har oprettet et gyldigt testamente, vil arven efter afdøde skulle fordeles efter bestemmelserne i testamentet. Testamentet kan, ud over arv, også omhandle ønsker til begravelse og dødsboskiftet.
Hvis afdøde derimod ikke har oprettet et gyldigt testamente, skal arven fordeles efter reglerne i arveloven.
Arvinger efter arveloven er inddelt i arveklasser. Efter reglerne i arveloven har afdødes ægtefælle og børn førsteprioritet til arven. Det medfører, at ægtefællen arver den ene halvdel af afdødes formue, mens børnene skal dele den resterende halvdel ligeligt mellem sig.
Skifteretten har til opgave at føre tilsyn med, at boet skiftes korrekt samt at arven fordeles korrekt til arvingerne. Skifteretten og Skattestyrelsen skal godkende boskiftet og arven.
Behandlingstiden for et dødsboskifte varier fra sag til sag afhængig af bl.a. kompleksitet og hvilken skifteret, der skal behandle sagen. Dog gælder det, at et privat skifte skal afsluttes senest ét år efter dødsdagen, mens et bobestyrerskifte skal afsluttes senest to år efter dødsdagen. Det gælder dog ikke, hvis boets forhold taler imod dette, eks. hvis afdødes ejendom endnu ikke er solgt og der derfor ikke kan udfærdiges en endelig boopgørelse.
Frister for skifteretten og skattemyndigheden
Boopgørelsen skal indsendes til Skat og skifteretten. Det gælder både ved et privat skifte og ved et bobestyrerskifte.
Herefter har skattemyndigheden en frist på 3 måneder til at godkende de værdiansættelser, der er indført i boopgørelsen. Derefter skal skifteretten kontrollere boopgørelsen og vurdere, om boopgørelsen godkendes. Der gælder ikke nogen frist for skifteretten, men det kan tage op mod et par måneder.
Arvingerne har derefter en frist på 4 uger til at klage over skifterettens afgiftsberegning. Herefter skal boafgiften betales og så kan arven blive udbetalt til arvingerne.
Læs mere: Økonomiske konsekvenser af skilsmisse
Priser ved skifteretten
På domstol.dk findes følgende priser i forbindelse med behandlingen af et dødsbo:
- Uskiftet bo: afgiftsfri
- Boudlæg: afgiftsfri
- Ægtefælleudlæg: afgiftsfri
- Udlevering af boer til privat skifte og bobestyrer: 1.500 kr.
- Tillæg for privat skiftede boer og bobestyrerboer (boer over 1,5 mio. kr.): 9.000 kr.
