De fleste kender begrebet testamente, men kender nok ikke de juridiske regler for, hvordan et testamente skal oprettes, og hvad der kræves for, at et testamente er gyldigt.
I denne artikel tager vi et overordnet blik på, hvad er arv, hvordan arv fordeles og dynamikkerne bag et testamente.
Arv i henhold til Arveloven
Det er arvelovens regler der gælder, hvis du ikke har lavet et testamente. I praksis betyder det, at når du afgår ved døden, og du ikke har lavet et testamente, så vil man se på din familiesituation, navnlig om du er gift og har børn.
På den baggrund, så vil man fordele arven med udgangspunkt i arvelovens bestemmelser. I praksis foretages der et dødsboskifte, hvor alle aktiver og passiver opgøres. Herefter skal alt gæld betales. Først til sidst i processen fordeles eventuel arv.
Læs mere: Testamente og arveforskud
Hvem arver mig?
Hvem der arver dig, afhænger af din livssituation. Arveloven opdeler arvinger i forskellige arveklasser. Det vil sige grupper af arvinger på baggrund af deres relation til arvelader arver.
Arveklasserne fastlægger tillige rækkefølgen for, hvornår de forskellige arvinger har ret til arv. Der findes tre arveklasser i arveloven. Personer i arveklasse 1 arver direkte af arvelader. Er der ingen personer i arveklasse 1, vil man i stedet se på, om der er mulige arvinger i arveklasse 2. Det samme for arveklasse 3, hvis der ikke er arvinger at finde i arveklasse 2. Er der ingen arvinger at finde i nogen af de tre arveklasser, vil arven tilfalde statskassen.
Først arveklasse
I først arveklasse finder man arveladers ægtefælle og børn. Har en arvelader både ægtefælle og børn, så deler ægtefællen og børnene arven ligeligt (50/50). Er et barn afgået ved døden før arvelader dør, vil barnets børn indtræde i rollen som arving og arve arvelader.
Anden arveklasse
I anden arveklasse finder man arveladers forældre. I tilfælde af, at en af arveladers forældre er afgået ved døden, så vil eventuelle søskende af arvelader arve afdøde forældres arv. Er begge arveladers forældre døde, vil arveladers søskende arve. Er arveladers søskende døde, vil børn af arveladers søskende arve.
Tredje arveklasse
I tredje arveklasse er arveladers bedsteforældre, der hver arver ¼ af den arven. Er én eller flere af arveladers bedsteforældrer døde, vil børn af bedsteforældrerne indtræde som arvinger og arve.
💡 Har du ikke børn, er det helt centralt, om du er gift eller ej. Læs mere hvem arver barnløse?
Hvad arver man?
Hvad man arver, afhænger af, hvordan dødsboet opgøres og skiftes efter arveladers død.
Det er således muligt at arve både løsøre, altså fysiske ting og indbo, immaterielle rettigheder, kontanter, fast ejendom og meget andet. I praksis opgøres alle aktiver og passiver. Først når der ikke er flere gældsforpligtelser, vil arven blive fordelt i sin helhed.
💡 Man arver ikke gæld.
Hvad er et testamente?
Et testamente er helt simpelt sagt, en persons sidste vilje. Det er en erklæring fra arvelader, der redegører for, hvordan denne ønsker, at sin arv skal fordeles.
Det helt centrale formål med at lave et testamente er såldes, at man med et testamente selv kan bestemme, hvordan ens arv skal fordeles, når man afgår ved døden. Laver man ikke et testamente, vil det være Arvelovens regler, der afgør, hvem som arver, og hvor meget meget de arver.
Læs mere: Hvad er et testamente?
Hvem kan lave et testamente?
Alle personer, der er fyldt 18 år og som er i stand til at handle fornuftigt og forstå konsekvenserne af deres valg, kan oprette et testamente.
💡 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har flere testamente?
Hvad kan jeg bestemme med et testamente?
Når du skal fordele din arv i et testamente, afhænger det af din livssituation, hvor meget du kan fordele. Har du en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn og disses efterkommere), så vil de have krav på ¼ (25%) af den samlede arv som tvangsarv. Den resterende del, også kaldet den legale arv eller friarven, som er 75% af den samlede arv, kan du frit bestemme over og fordele, som du ønsker. Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du fordele 100% af den samlede arv.
I et testamente kan du også træffe beslutninger om, at visse fysiske genstande eller indbo skal tilfalde visse arvinger. Eksempelvis, at dit barn skal arve en særlig vase eller din pladesamling. Denne del af et testamente kaldes også for et indbotestamente. Indbotestamentet kan være en del af det samlede testamente eller kan laves særskilt.
Når du vælger, hvem du gerne ser skal arve dig, kan du også vælge at juridiske personer skal arve dig. Det kan eksempelvis være en organisation eller sportsklub, som du gerne vil støtte.
💡 Hvis man er samlevende, ligger arveafgiften - eller boafgiften, som det officielt hedder - på 15%. Dette er dog kun gældende, hvis man har boet sammen i mindst to år, eller hvis man har, har haft eller venter barn sammen.
Formalisering af testamente
Du kan skrive dit testamente selv eller anvende en online juridisk tjeneste eller en advokat. Der er således ikke formkrav til selve indholdet af testamentet, dog skal det gerne være klart, hvem som arver dig og hvor meget og hvad de arver. Det, der modsat er formkrav til, er hvordan et testamente gøres gyldigt. Sådanne krav til gyldighed skal sikre, at den, der laver et testamente, forstår konsekvenserne af testamentet og opretter dette frivilligt.
Der findes tre former for testamente, men notartestamente og vidnetestamente er de mest anvendte. Nødtestamente kan kun oprettes i nødsituationer og bortfalder efter en kort periode.
Læs mere: Skat af arv
Notartestamente
Et notartestamente skal gøres gyldigt ved, at arvelader - testator - fysisk skal besøge en notar, hvor testamentet underskrives foran notaren. Notaren vil beholde en kopi af testamente, som registreres i Centralregisteret for Testamenter. Den store fordel med et notartestamente er, at det altid vil være muligt at finde testamentet via centralregisteret. Dette kan give stor tryghed for både arvelader og arvinger.
Vidnetestamente
Et vidnetestamente skal underskrives foran og af mindst to vidner på samme tid, som arvelader underskriver testamentet. Vidnerne skal tillige underskrive en tilhørende vidneerklæring, som skal vedlægges testamentet. Der stilles visse krav til vidnerne, såsom at de skal kunne handle fornuftigt og ikke være indsat som arvinger i testamentet. Modsat et notartestamente, så skal et vidnetestamente ikke registreres noget sted. Det er således arveladers ansvar, at testamente opbevares sikker og at arvingerne kan finde testamente, når det bliver relevant.
Læs mere: De forskellige typer af testamenter
Prøv Aatos’ service for testamente gratis
Du kan gratis prøve Aatos’ service for testamente og du betaler først, hvis du ønsker det endelige dokument. Aatos’ testamente er et notartestamente, da vi mener, at dette giver den bedste sikkerhed for vores brugere.
Testamente er en del af Aatos' Bekymringsfri abonnement. Ved at betale 499 kr. om året, får du adgang til alle juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det. Det er muligt at annullere abonnementet når som helst.
