Alt du bør vide om arv

Et hus kan være arv
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
9.1.2023 ● 5 minutter
Del artiklen
De fleste har sik­kert en ide om, at når de afgår ved døden, så vil deres ejen­dom og gæld op­gø­res og hvis der er net­to­for­mue, så vil den blive for­delt til ens ar­vin­ger.

Ogås ens løsøre, altså fy­si­ske ejen­de­le, vil blive solgt eller for­delt, som led i døds­boskif­tet efter ar­ve­la­der. Hvad mange måske ikke har en helt klar for­stå­el­se for, er, hvor­dan arven reelt for­de­les, her­un­der hvem, som kan have krav på hvad.

Til­li­ge kender mange be­gre­bet te­sta­men­te, men de fleste kender nok ikke de juri­di­ske regler for, hvor­dan et te­sta­men­te kan bruges og hvad der kræves for, at et te­sta­men­te er gyl­digt.

I denne ar­ti­kel tager vi et over­ord­net blik på, hvad er arv, hvor­dan arv for­de­les og dy­na­mi­k­ker­ne bag et te­sta­men­te. 

Arv i hen­hold til Ar­ve­loven

Det er ar­ve­lovens regler der gælder, hvis du ikke har lavet et te­sta­men­te. I prak­sis be­ty­der det, at når du afgår ved døden, og du ikke har lavet et te­sta­men­te, så vil man se på din fa­mi­lie­si­tu­a­tion, navn­lig om du er gift og har børn.

På den bag­grund, så vil man for­de­le arven med ud­gangs­punkt i ar­ve­lovens be­stem­mel­ser. Af Ar­ve­loven vil det så fremgå, at æg­te­fæl­len skal have så og så meget og bør­ne­ne skal have så og så meget. I prak­sis fo­re­ta­ges der et døds­boskif­te, hvor alle ak­ti­ver og pas­si­ver op­gø­res. Her­ef­ter skal alt gæld be­ta­les. Først til sidst i pro­ces­sen for­de­les even­tu­el arv.

Læs mere: Te­sta­men­te og ar­ve­forskud

Hvem arver mig?

Hvem der arver dig, af­hæn­ger af din livs­si­tu­a­tion. Ar­ve­loven op­de­ler ar­vin­ger i for­skel­li­ge ar­ve­klas­ser. Det vil sige grup­per af ar­vin­ger­n­på bag­grund af deres re­la­tion til ar­ve­la­der arver. 

Ar­ve­klas­ser­ne fast­læg­ger til­li­ge ræk­ke­føl­gen for, hvor­når de for­skel­li­ge ar­vin­ger har ret til arv. Der findes tre ar­ve­klas­ser i Ar­ve­loven. Per­so­ner i ar­ve­klas­se 1 arver di­rek­te af ar­ve­la­der. Er der ingen per­so­ner i ar­ve­klas­se 1, vil man i stedet se på, om der er mulige ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 2. Det samme for ar­ve­klas­se 3, hvis der ikke er ar­vin­ger at finde i ar­ve­klas­se 2. Er der ingen ar­vin­ger at finde i nogen af de tre ar­ve­klas­ser, vil arven til­fal­de statskas­sen.

Først ar­ve­klas­se

I først ar­ve­klas­se finder man æg­te­fæl­le og børn. Har en ar­ve­la­der både æg­te­fæl­le og børn, så deler æg­te­fæl­len og bør­ne­ne arven li­ge­ligt (50/50). Er et barn afgået ved døden før ar­ve­la­der dør, vil bar­nets børn ind­træ­de i rollen som arving og arve ar­ve­la­der. 

Anden ar­ve­klas­se

I anden ar­ve­klas­se finder man for­æl­dre. I til­fæl­de af, at en af ar­ve­la­ders for­æl­dre er død, så vil even­tu­el­le sø­sken­de af ar­ve­la­der arve afdøde for­æl­dres arv. Er begge ar­ve­la­ders for­æl­dre døde, vil ar­ve­la­ders sø­sken­de arve. Er ar­ve­la­ders sø­sken­de døde, vil børn af ar­ve­la­ders sø­sken­de arve.

Tredje ar­ve­klas­se

I tredje ar­ve­klas­se er ar­ve­la­ders bedste­for­æl­dre, der hver arver ¼ af den arven. Er én eller flere af ar­ve­la­ders bedste­for­æl­drer døde, vil børn af bedste­for­æl­drer­ne ind­træ­de som ar­vin­ger og arve.

Hvad arver man?

Hvad man arver, af­hæn­ger af, hvor­dan døds­bo­et op­gø­res og skif­tes efter ar­ve­la­ders død.

Det er så­le­des muligt at arve både løsøre, altså fy­si­ske ting og indbo, im­ma­te­ri­el­le ret­tig­he­der, kon­tan­ter, fast ejen­dom og meget andet. I prak­sis op­gø­res alle ak­ti­ver og pas­si­ver. Først når der ikke er flere gælds­for­plig­tel­ser, vil arven blive for­delt i sin helhed.

💡 Man arver ikke gæld. 

Hvad er et te­sta­men­te?

Et te­sta­men­te er helt sim­pelt sagt, en per­sons sidste vilje. Altså, en er­klæ­ring fra ar­ve­la­der, der re­de­gø­rer for, hvor­dan ar­ve­la­der ønsker at dennes arv skal for­de­les ved ar­ve­a­ders død. 

Det helt cen­tra­le formål med at lave et te­sta­men­te er såldes, at man med et te­sta­men­te selv kan be­stem­me, hvor­dan ens arv skal for­de­les, når man afgår ved døden. Laver man ikke et te­sta­men­te, vil det være Ar­ve­lovens regler, der afgør, hvem som arver og hvor meget meget de arver.

Læs mere: Hvad er et te­sta­men­te?

Hvem kan lave et te­sta­men­te?

Alle per­so­ner, der er fyldt 18 år og som er i stand til at handle for­nuf­tigt og forstå kon­se­kven­ser­ne af deres valg, kan op­ret­te et te­sta­men­te.

Hvad kan jeg be­stem­me med et te­sta­men­te?

Når du skal for­de­le din arv i et te­sta­men­te, af­hæn­ger det af din livs­si­tu­a­tion, hvor meget du kan for­de­le. Har du en æg­te­fæl­le og/eller livs­ar­vin­ger (børn og disses ef­ter­kom­me­re), så vil de have krav på ¼ (25%) af den sam­le­de arv som tvangs­arv. Den re­ste­ren­de del, også kaldet den legale arv eller fri­ar­ven, som er 75% af den sam­le­de arv, kan du frit be­stem­me over og for­de­le, som du ønsker. Har du hver­ken æg­te­fæl­le eller livs­ar­vin­ger, kan du for­de­le 100% af den sam­le­de arv. 

I et te­sta­men­te kan du også træffe be­slut­nin­ger om, at visse fy­si­ske gen­stan­de eller indbo skal til­fal­de visse ar­vin­ger. Ek­sem­pel­vis, at dit barn skal arve en særlig vase eller din pla­de­sam­ling. Denne del af et te­sta­men­te hedder et ind­bo­te­sta­men­te. Ind­bo­te­sta­men­tet kan være en del af det sam­le­de te­sta­men­te eller laves sær­skilt.

Når du vælger, hvem du gerne ser skal arve dig, kan du også vælge at juri­di­ske per­so­ner skal arve dig. Det kan ek­sem­pel­vis være en or­ga­ni­sa­tion eller sport­s­klub, som du gerne vil støtte.

For­ma­li­se­ring af te­sta­men­te

Du kan skrive dit te­sta­men­te selv eller bruge en online ser­vi­ce eller ad­vo­kat. Der er så­le­des ikke form­krav til selve ind­hol­det af te­sta­men­tet, dog skal det gerne være klart, hvem som arver dig og hvor meget og hvad de arver. Det, der modsat er form­krav til, er gyl­dig­gø­rel­sen af te­sta­men­tet. Så­dan­ne krav til gyl­dig­hed skal sikre, at den, der laver et te­sta­men­te, fak­tisk for­står kon­se­kven­ser­ne og laver te­sta­men­tet fri­vil­ligt. 

Der findes tre former for te­sta­men­te, men no­tar­te­sta­men­te og vid­ne­te­sta­men­te er de mest an­vend­te. Nød­te­sta­men­te kan kun op­ret­tes i nød­si­tu­a­tio­ner og bort­fal­der efter en kort pe­ri­o­de.

Læs mere: Skat af arv

No­tar­te­sta­men­te

Et no­tar­te­sta­men­te skal gøres gyl­digt ved, at ar­ve­la­der - te­sta­tor - fysisk skal besøge en notar, hvor te­sta­men­tet un­der­skri­ves foran no­ta­ren. No­ta­ren vil be­hol­de en kopi af te­sta­men­te, som re­gi­stre­res i Cen­tral­re­gi­ste­ret for Te­sta­men­ter. Den store fordel med et no­tar­te­sta­men­te er, at det altid vil være muligt at finde te­sta­men­tet via cen­tral­re­gi­ste­ret. Dette kan give stor tryg­hed for både ar­ve­la­der og ar­vin­ger.

Vid­ne­te­sta­men­te

Et vid­ne­te­sta­men­te skal un­der­skri­ves foran og af mindst to vidner på samme tid, som ar­ve­la­der un­der­skri­ver te­sta­men­tet. Vid­ner­ne skal til­li­ge un­der­skri­ve en til­hø­ren­de vid­ne­er­klæ­ring, som skal ved­læg­ges te­sta­men­tet. Der stil­les visse krav til vid­ner­ne, såsom at de skal kunne handle for­nuf­tigt og ikke være indsat som ar­vin­ger i te­sta­men­tet. Modsat et no­tar­te­sta­men­te, så skal et vid­ne­te­sta­men­te ikke re­gi­stre­res noget sted. Det er så­le­des ar­ve­la­ders ansvar, at te­sta­men­te op­be­va­res sikker og at ar­vin­ger­ne kan finde te­sta­men­te, når det bliver re­le­vant. 

Læs mere: De for­skel­li­ge typer af te­sta­men­ter

Prøv Aatos’ ser­vi­ce for te­sta­men­te gratis

Du kan gratis prøve Aatos’ ser­vi­ce for te­sta­men­te og be­ta­ler først, hvis du ønsker det en­de­li­ge do­ku­ment. Aatos’ te­sta­men­te er et no­tar­te­sta­men­te, da vi synes at dette giver den bedste sik­ker­hed for vores bru­ge­re.

Det koster 599 kr. for at få det fær­di­ge do­ku­ment.