Hvem er egent­lig min arving?

Arving
aatos-author-icon.png
Aatos
30.1.2023 ● 4 minutter
Del artiklen
Når det kommer til ar­vin­ger og arv, kan det være svært at finde hoved og hale i, hvor­dan det hele egent­lig hænger sammen.

Der er nemlig helt præ­cise regler for ar­vin­ger, og disse af­hæn­ger af dine fa­mi­lie­for­hold. Hos Aatos ønsker vi at tage dig ved hånden og gen­nem­gå de til tider kring­lede regler for arv i Dan­mark, så du kan få et bedre over­blik og finde frem til, hvem der er din arving.

Der­u­d­over vil vi give dig et ind­blik i, hvad du kan ændre med et te­sta­mente.

Tre klas­ser af ar­vin­ger

Hvis du ikke har lavet et te­sta­mente, er der i Dan­mark regler for, hvor­dan din arving skal findes.

Vi op­de­ler de po­ten­ti­el­le ar­vin­ger i tre klas­ser. Hvis der ikke findes en arving i den første klasse, går man videre til den anden klasse osv. Ne­den­for kan du se de tre ar­ve­klas­ser.

1. ar­ve­klas­se: Æg­te­fæl­le og børn

Når din arving skal findes, un­der­sø­ges det først, om du har en æg­te­fæl­le og/eller børn.

Hvis det er til­fæl­det, vil din æg­te­fæl­le arve halv­de­len, mens dine børn vil arve den anden halv­del. Hvis et eller flere af dine børn er døde, vil deres børn, altså dine bør­ne­børn, over­tage deres andel. Hvis du ikke ef­ter­la­der en æg­te­fæl­le, går hele arven til bør­ne­ne.

Om­vendt vil hele arven gå til æg­te­fæl­len, hvis der ikke er nogen børn. Hvis det ikke er muligt at finde en arving i denne første klasse, går man videre til den næste.

2. ar­ve­klas­se: For­æl­dre, sø­skende, nevøer og niecer

Hvis du ikke har en arving i den første klasse, og hvis du ef­ter­la­der dine for­æl­dre, bliver disse ar­vin­ger og får halv­de­len af arven hver. Hvis der ikke er nogen for­æl­dre, går arven til dine sø­skende. Hvis dine sø­skende også er døde, men har børn, vil arven gå til disse børn.

Det vil altså sige, at det her er dine niecer og/eller nevøer, der bliver ar­vin­ger. Hvis der hver­ken er for­æl­dre, sø­skende, nevøer eller niecer til at arve, går man videre til næste klasse.

Læs mere: Arv efter for­æl­dre

3. ar­ve­klas­se: Bedste­for­æl­dre og deres børn

Hvis din arving ikke er fundet i de to fo­re­gå­ende klas­ser, går arven til dine bedste­for­æl­dre, der hver får en halv­del af arven. Hvis bedste­for­æl­drene er døde, går arven til deres børn – det vil altså sige, at dine onkler, fastre og mostre bliver ar­vin­ger. Hvis de også er døde eller ikke findes, går arven til Statskas­sen. Selvom dine onkler, fastre og mostre måske har børn, der jo er dine ku­si­ner og/eller fætre, er de ikke om­fat­tet af Ar­ve­loven og bliver altså ikke ar­vin­ger.

Arv, tvangs­ar­vin­ger og te­sta­mente

De tre ar­ve­klas­ser kan give et over­blik over, hvem der kan blive din arving ud fra den gæl­dende lov­giv­ning. Dog er det her re­le­vant at nævne, at mange dan­skere vælger at få lavet et te­sta­mente, og med dette kan mange nye spørgs­mål opstå.

I det næste vil vi for­klare, hvor mange og hvor­for dan­sker­ne vælger at få lavet et te­sta­mente, samt hvor meget du egent­lig kan be­stem­me med et te­sta­mente.

Læ mere: Alt om ar­ve­af­gift

Hvor mange får lavet et te­sta­mente med tanke på nær­me­ste på­rø­rende og ar­vin­ger?

En un­der­sø­gelse fra 2023 viser, at 26% af dan­sker­ne over 35 år enten har skre­vet et te­sta­mente eller har et ønske om at gøre det. Ved at skrive et te­sta­mente ønsker de selv at være med til at be­stem­me, hvem der skal arve efter dem, og hvad der for ek­sem­pel skal ske med be­stemte ejen­de­le. Dette in­klu­de­rer ofte over­vej­el­ser om nær­me­ste på­rø­rende og deres ret­tig­he­der som ar­vin­ger.

På trods af at halv­de­len af dan­sker­ne gerne vil have noget at skulle have sagt i for­hold til sin arv og nær­me­ste på­rø­rende, var det i 2023 kun 26%, der rent fak­tisk havde fået lavet et te­sta­mente.

Dette kan skyl­des, at det for mange men­ne­sker kan være ube­ha­ge­ligt på den måde at skulle tage stil­ling til sin egen død og over­veje, hvem blandt de nær­me­ste på­rø­rende der skal be­trag­tes som ar­vin­ger. Det kan også skyl­des et ønske om at fralæg­ge sig an­sva­ret for at skulle for­de­le sin arv, så de ef­ter­ladte ikke bliver ne­ga­tivt på­vir­kede af en even­tu­el for­de­ling af arven blandt de nær­me­ste på­rø­rende.

Læs mere: Regler for et te­sta­mente

Kan jeg ændre mine ar­vin­ger med et te­sta­mente?

Som nævnt oven­for kan du have et ønske om at lave et te­sta­mente, så du kan være med til at be­stem­me, hvem der skal arve dig, og det er derfor også muligt at ændre på, hvem der skal arve dig i for­hold til de tre ar­ve­klas­ser.

Mange vælger for ek­sem­pel at få lavet et te­sta­mente, så de kan gøre deres ugifte sam­le­ver til arving, da disse ellers ikke har ar­ve­ret.

Der­u­d­over ønsker nogle mu­lig­vis, at deres sø­skende skal arve frem for for­æl­drene, og andre har måske en god ven, de vil have som arving. Det er derfor muligt at have med­be­stem­melse, når det kommer til at vælge sine ar­vin­ger.

Læs mere: Te­sta­mente og ar­ve­forskud

Det er ikke muligt at ændre tvangs­ar­vin­ger

Selvom du kan be­stem­me meget med et te­sta­mente, er det dog ikke altid det hele, du kan be­stem­me.

Det er nemlig sådan, at hvis du har æg­te­fæl­le og/eller børn, er disse dine tvangs­ar­vin­ger. Det be­ty­der, at uanset hvad skal de have en del af arven. Hvis du ønsker at be­grænse, hvor meget dine tvangs­ar­vin­ger skal arve, kan du te­sta­men­tere, at de kun skal have den andel af arven, der kaldes tvangs­ar­ven.

Tvangs­ar­ven udgør en fjer­de­del af din sam­lede formue. Denne skal deles mellem dine tvangs­ar­vin­ger så­le­des, at halv­de­len går til din æg­te­fæl­le, mens den anden halv­del deles mellem dine børn. Hvor stor en andel, bør­ne­ne får, af­hæn­ger altså af, hvor mange tvangs­ar­vin­ger du har.

Det kan dog være, at du ønsker, at et af dine børn skal arve mere end de andre. Dette er også en mu­lig­hed, da du kan be­grænse et eller flere af dine børns arv til deres tvangs­arv, mens et andet barn får en større andel.

Læs mere: Tvangs­arv til sær­børn

Ek­sem­pel: Tvangs­ar­vin­ger

Jørgen har tre børn, der ifølge loven er hans tvangs­ar­vin­ger.

Jørgen har ikke læn­gere kon­takt med to af sine børn, Allan og Sofie, men til gen­gæld har han et nært for­hold til sit tredje barn, Mikkel.

Jørgen får lavet et te­sta­mente, hvor han vælger, at Allan og Sofie kun skal have den tvangs­arv, de har krav på, mens Mikkel får den re­ste­rende arv.

Bestem mere med et te­sta­mente

Vi håber, at du i løbet af denne ar­ti­kel har fået et større over­blik over, hvem der er din arving, hvor­dan ar­vereg­ler­ne fun­ge­rer – og hvor meget du selv kan be­stem­me med et te­sta­mente.

Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juri­diske do­ku­men­ter. Du kan få dine do­ku­men­ter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juri­disk hjælp, når du har brug for det.

På disse mi­nut­ter svarer du på nogle spørgs­mål for at kort­læg­ge din si­tu­a­tion og dine ønsker, sådan at dit te­sta­mente bliver helt til­pas­set dig. Her­ef­ter vil vores dyg­tige juri­ster over­tage og klare resten.

Du kan trygt og gratis vælge at svare på spørgs­må­lene og få en for­nem­melse for, hvor­dan det fun­ge­rer, inden du be­ta­ler.

Kilde

Te­sta­mente.dk (2018) “An­s­lyse: Hver anden dan­sker ønsker et te­sta­mente”.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.