Bund­fradrag af arv

Når en person afgår ved døden, skal ved­kom­men­des bo skif­tes.

Døds­bo­et vil bestå af af­dø­des ejen­de­le, vær­di­er og gæld. Det er skif­te­ret­ten, der tager sig af døds­bo­er. Skif­te­ret­ten kon­trol­le­rer kun be­hand­lin­gen af boet og yder derfor ikke om­fat­tende bi­stand eller rå­d­giv­ning.

Prisen for et skifte af­hæn­ger af boets stør­relse og et skifte kan koste op mod 10.500 kr. (2023).

💡 Der er prin­ci­pi­elt fem for­skel­lige måder at be­hand­le et dødsbo på:

1. Bo­ud­læg. Hvis af­dø­des net­to­for­mue er be­ske­den, kan boet "ud­læg­ges”. Det vil sige, at boet over­dra­ges enten af den, som skif­te­ret­ten be­trag­ter som nær­me­ste ef­ter­ladte eller den, der af­hol­der ud­gif­ter­ne for be­gra­vel­sen. Et bo kan ud­læg­ges, hvis der mak­si­malt er vær­di­er for 49.000 kr. (2023), når der er fra­truk­ket ri­me­lige ud­gif­ter til be­gra­velse/bi­sæt­telse og den gæld, der er sikret ved pant. Fordi der næsten ikke er nogen værdi i døds­bo­et, tages der ikke hensyn til evt. te­sta­mente fra den afdøde, når døds­bo­et be­hand­les som bo­ud­læg.
2. Udlæg til æg­te­fæl­le og sup­ple­rings­arv. En æg­te­fæl­le kan over­tage hele boet efter afdøde uden skif­te­be­hand­ling, hvis af­dø­des og æg­te­fæl­lens bo (in­klu­siv evt. særeje) til­sam­men ikke over­sti­ger en net­to­værdi på 850.000 kr. (2023).
3. Uskif­tet bo. Her ud­sæt­tes de­lin­gen af for­mu­en med bør­ne­ne frem til, at længst­le­vende æg­te­fæl­le dør eller gifter sig på ny. Dog kan der også kræves skifte, hvis længst­le­vende æg­te­fæl­ler mis­bru­ger for­mu­en. Uskif­tet bo kræver, at længst­le­vende æg­te­fæl­le over­ta­ger gæld og ikke ef­ter­la­der sig særeje eller sær­børn. Sær­børn kan dog give til­la­delse til, at længst­le­vende æg­te­fæl­le sidder i uskif­tet bo.
4. Privat skifte. Ved et privat skifte er det ar­vin­ger­ne selv, der står for be­hand­lin­gen af døds­bo­et og derfor dem, der har an­sva­ret for be­hand­lin­gen. Det kræver enig­hed blandt ar­vin­ger­ne, at der sker et privat skrifte. Det er li­ge­le­des en for­ud­sæt­ning, at skif­te­ret­ten vur­de­rer, at boets ak­ti­ver dækker boets gæld.
5. Of­fent­ligt skifte. Hvis der ikke sker et privat døds­boskifte, sker der et of­fent­ligt døds­boskifte. Ved et of­fent­ligt døds­boskif­tet er det en bo­be­sty­rer, der sørger for alt det prak­tiske. Bo­be­sty­re­ren kan enten være en au­to­ri­se­ret bo­be­sty­rer ud­nævnt af skif­te­ret­ten, eller det kan være en bo­be­sty­rer, der er ud­pe­get i af­dø­des te­sta­mente.

Hvor­dan for­de­les arven?

Efter ar­ve­loven

Hvis afdøde ikke ef­ter­la­der sig et te­sta­mente, vil arven blive for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven.

Loven op­de­ler ar­vin­ger i tre klas­ser:

1. Ar­ve­klas­se 1. Æg­te­fæl­le, børn og børns ef­ter­kom­mere (bør­ne­børn, ol­debørn etc.)
2. Ar­ve­klas­se 2. For­æl­dre, sø­skende og sø­sken­des ef­ter­kom­mere (nevøer, niecer og deres børn etc).
3. Ar­ve­klas­se 3. Bedste­for­æl­dre, bedste­for­æl­dres børn (mostre, onkler etc).

Fætre og ku­si­ner er ikke ar­vin­ger. Ugifte sam­le­vende eller kæ­re­ster arver heller ikke efter loven.

Som ud­gangs­punkt er det altså per­so­ner i ar­ve­klas­se 1, som arver først. Hvis der ikke er nogle ar­vin­ger i klasse 1, vil arven til­falde ar­vin­ger i klasse 2 osv.

Ek­sem­pel: Afdøde har ikke op­ret­tet et te­sta­mente, derfor for­de­les arven efter reg­ler­ne i ar­ve­loven. Afdøde ef­ter­la­der en le­vende æg­te­fæl­le og de havde ét barn, der er afgået ved døden. Æg­te­fæl­len arver den ene halv­del og af­dø­des bør­ne­børn vil arve den anden halv­del til­sam­men, da de træder i stedet for deres afdøde for­æl­der.

Ved te­sta­mente

I et te­sta­mente, kan der te­sta­men­te­res så­le­des, at andre end de ar­vin­ger, der følger af loven, kan arve. Det kan f.eks. være fætre og ku­si­ner eller sted­børn.

Dog har tvangs­ar­vin­ger krav på 25% af af­dø­des formue. Nor­malt vil disse ar­vin­ger arve mere, men man kan ved te­sta­mente be­grænse deres arv til 25%. Det be­ty­der, at der mak­si­malt kan dis­po­ne­res over 75% af arven, hvis der er livs­ar­vin­ger. Dette er også kaldet fri­ar­ven.

💡 Ek­sem­pel: Afdøde ef­ter­la­der sig æg­te­fæl­le og to børn. Disse er be­græn­ses til tvangs­ar­ven. Det vil sige, at 25% af arven er tvangs­arv. Halv­de­len af denne går til æg­te­fæl­len, og den anden halv­del skal for­de­les mellem bør­ne­ne. Den re­ste­rende 75% af fri­ar­ven kan der frit rådes over.

I et te­sta­mente kan der altså te­sta­men­te­res over fri­ar­ven, og arven skal i så fald for­de­les efter det op­ret­tede te­sta­mente.

Bo­af­gift og bund­fradrag

Bo­af­gift er den afgift, der skal be­ta­les til staten, når man arver. Af­gif­tens stør­relse af­hæn­ger af stør­rel­sen af boet og hvil­ken re­la­tion, man havde til afdøde.

Der skal ikke be­ta­les bo­af­gift for lø­bende ydel­ser (eks. pen­sio­ner), men der skal be­ta­les bo­af­gift af alle en­gangs­ud­be­ta­lin­ger.

Bund­fradra­get er i 2023 på 321.700 kr.

Klas­ser­ne for bo­af­gif­ter

• Æg­te­fæl­len/re­gi­stre­ret part­ner: Der skal ikke be­ta­les bo­af­gift af boet, for den del af arven, der til­fal­der en æg­te­fæl­le eller en re­gi­stre­ret part­ner.
• A-klas­sen: Boet skal betale 15% i bo­af­gift af den del af arven, der over­sti­ger 321.700 kr. i 2023, der til­fal­der den nær­me­ste fa­mi­lie.
• B-klas­sen: Boet skal af arv, der til­fal­der alle andre, betale yder­li­gere 25% i afgift. Af­gif­ten på 15% fra­træk­kes ar­ve­be­lø­bet, før de 25% be­reg­nes.

Hvem er den nær­me­ste fa­mi­lie?

• Af­dø­des for­æl­dre 
• Ugift sam­le­ver med fælles bopæl de sidste to år inden døds­fal­det 
• Fra­se­pa­re­ret eller fra­skilt æg­te­fæl­le
• Per­so­ner, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden døds­fal­det
• Per­so­ner, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på in­sti­tu­tion (fx ple­je­hjem)
• Per­so­ner, der har, har haft eller venter barn med afdøde
• Adop­tions­børn (det af­hæn­ger dog af adop­tions­be­vil­lin­gen)
• Børn, sted­børn
• Barn eller sted­bar­ns æg­te­fæl­le
• Bør­ne­børn
• Ol­debørn

⚠️ Vær op­mærk­som på, at sø­skende og nevøer/niecer kun hører til den nær­me­ste fa­mi­lie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden døds­fal­det.

Bo­af­gif­ten be­ta­les, når boop­gø­rel­sen er god­kendt af skif­te­ret­ten og SKAT, men før arven ud­be­ta­les. Skif­te­ret­ten be­reg­ner bo­af­gif­ten.

💡 OBS! Hvis begge æg­te­fæl­ler dør på samme tid, eller hvis den længst­le­vende æg­te­fæl­le sidder i uskif­tet bo, skal der regnes med dob­belt bund­fradrag.

Læs mere: Afgift af arv

Ek­sem­pel

Længst­le­vende æg­te­fæl­le har siddet i uskif­tet bo med fire børn, men er netop afgået ved døden.

Ar­ve­forskud

Livs­ar­vin­ger (børn, bør­ne­børn etc) kan mod­tage ar­ve­forskud på op mod 71.500 kr. (2023) om året uden at skulle betale skat heraf. Æg­te­fæl­ler kan mod­tage ube­græn­set ar­ve­forskud.

Læs mere: Arv og gæld ved be­hand­ling af dødsbo

Opret dine juri­di­ske do­ku­men­ter online hos Aatos

Hvis du har brug for råd og vej­led­ning i for­hold til te­sta­men­ter og lig­nen­de, Få råd og vej­led­ning hos Aatos

Du kan altid spørge om hjælp, hvis du har noget, du gerne vil have af­kla­ret.

Du kan også op­ret­te æg­te­pagt, ga­ve­brev og gælds­brev hos Aatos, så du har styr på dine juri­di­ske do­ku­men­ter.

Læs mere:

• Hvad er tvangs­arv?
• For­de­ling af arv mellem sø­sken­de
• Arv fra ud­lan­det - skal man stadig betale bo­af­gift?
• Falden arv og før­tids­pen­sion
• Sådan for­de­les arven, når du er gift