Der er hjælp at hente i tilfælde af, at du skulle blive uarbejdsdygtig, inden du fylder folkepensionsalderen. Den hjælp kaldes førtidspension. Men det gælder for førtidspension, at du ikke kan have en større indtægt ved siden af. I så fald vil denne indtægt påvirke pensionen.
Med hvordan påvirker forventet arv så din førtidspension?
Om førtidspension
Førtidspension er et månedligt beløb, du kan få tildelt fra det offentlige, hvis det vurderes, at du ikke længere er i stand til at arbejde og derved ikke længere kan forsørge dig selv, som følge af varig svækkelse eller lidelse.
👉 Førtidspension er det, der kaldes en varig ydelse.
Satserne for 2024 efter den ”nye” ordning ser således ud:
Enlig | Gift/samlevende | |
---|---|---|
Pr. måned | 20.370 kr. | 17.315 kr |
Pr. år | 244.440 kr. | 207.780 kr. |
Har du overvejet at lave et testamente?
Du kan lave et testamente alene eller som gensidigt testamente. Hvorfor udskyde det, når du kan lave et her og nu på 10 minutter. Prøv Aatos gratis.
Indkomster i forhold til førtidspensionen
Førtidspensionen nedsættes, hvis du har yderligere indtægter ud over førtidspensionen.
Det er din og din ægtefælles/samlevers samlede indtægter, der lægges til grund for udregningen af din pension. Gifte par, der ikke bor sammen, vurderes efter beregningen som enlige. Derudover, medregnes din ægtefælles arbejdsindkomst ikke beregningen af din pension.
Som enlig førtidspensionist kan du have en indtægt på op til 84.200 (2023) om året, før din førtidspension vil blive nedsat. For indkomst højere end 84.200 kr. vil din førtidspension blive sat ned med 30 kr. for hver 100 kr.
💡 Eksempel: Sådan beregnes din førtidspension i forhold til anden indtægt
Du er en enlig førtidspensionist, der har en indtægt på 110.000 kr. om året før skat ud over din folkepension.
Det gælder, at for indkomst højere end 84.200 kr. vil din førtidspension blive sat ned med 30 kr., pr. 100 kr.
110.000 kr. – 84.200 kr. = 25.800 kr. over indtægtsgrænsen. Din førtidspension vil derfor blive sat ned med 30 kr. pr. 100 kr. af de 25.800 kr. Det vil sige 30% af 25.800 kr. = 7.740 kr.
Din førtidspension var før 244.440 kr. Efter at det overstigende beløb er fratrukket, vil din førtidspension altså være 244.440 kr. – 7.740 kr. = 236.700 kr. om året før skat.
Betydningen af arv i forhold til førtidspension
Arv anses ikke som indtægt, men som formue. Din formue har ikke betydning for beregningen af førtidspensionen. Hvis du modtager førtidspension efter den gamle ordning, dvs. før 2003, kan det dog have betydning i forhold til eventuelle helbredstillæg.
Det vil altså sige, at arv ikke får betydning for størrelsen på førtidspensionen, men en eventuel indtægt, som følger af arven, eksempelvis en årlig renteindtægt, kan få betydning for førtidspensionen.
👉 Det vil altså sige, at hvis du modtager en arv, der genererer en indtægt for dig, vil denne indtægt have en indvirkning på din førtidspension. Og for hver 100 kr. indtægt du får, udover 84.200 kr., vil din førtidspension bliver sat ned med 30 kr. Altså 30% af det overstigende beløb.
💡 Læs mere: Bundfradrag af arv og Hvad er et dødsboskifte?
Afgifter på arv
Det er tillige nødvendigt at være opmærksom på, at der kan være eventuelle afgifter forbundet med den faldne arv.
Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift, der skal betales til staten. Størrelsen på afgiften afhænger af, hvor meget afdøde efterlader sig og hvem, arven tilfalder;
- Ægtefælle og registreret partner: Der skal ikke betales boafgift af boet, for den del af arven, der tilfalder ægtefælle og registreret partner.
- Nærmeste familie: Boet skal betale 15% i boafgift af den del af arven, der overstiger 321.700 kr. i 2023, og som tilfalder den nærmeste familie.
- Alle andre: Arv, der tilfalder alle andre end de ovenfor nævnte personer, skal betale yderligere 25% i afgift. Afgiften på 15% fratrækkes arvebeløbet, før de yderligere 25% beregnes.
(Kilde ang. boafgift: Borger.dk, Arveregler og afgifter)