Hvor meget du skal betale i arveafgift afhænger af flere faktorer samt din relation til afdøde. I denne artikel kan du blive klogere på, hvor meget du skal betale i skat af din arv.
Hvornår skal der betales skat af arv?
Når du arver, skal du blandt andet betale skat af arven og retsafgift. Arv af skat hedder arveafgiften eller boafgiften, og det er en afgift, du betaler til staten af din arv.
Hvor meget du skal betale i boafgift afhænger både af arvens størrelse samt din relation til afdøde. Du skal betale skat af den del af arven, der overstiger bundfradraget. Bundfradraget kaldes også for personfradraget, og det er et årligt beløb, som du er fritaget for at betale skat af. Bundfradraget fordeles på årets 12 måneder.
I 2023 er bundfradraget 48.000 kroner for personer over 18 år og 38.400 kroner for personer under 18 år.
Hvor meget skal man betale i arveafgift?
Hvor meget du skal betale i arveafgift afhænger blandt andet af boets størrelse, hvilken skifteform du vælger samt din relation til afdøde.
Som udgangspunkt gælder følgende:
- Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere. Sagt på godt jysk vil det altså sige, at ægtefæller og registrerede partnere ikke skal betale skat af deres arv.
- Den nærmeste familie skal betale 15 procent i boafgift på den del af arven, der overstiger 321.700 kroner (i 2023).
- Boet skal af arv til alle andre betale yderligere 25 procent i boafgift. Først fratrækkes 15 procent arvebeløbet, hvorefter 25 procent fratrækkes det resterende beløb.
Hvis du arver fra udlandet, skal du som udgangspunkt betale arveafgift efter lovgivningen i landet, hvor afdøde havde bopæl.
Det vil altså sige, at hvis afdøde havde bopæl i New Zealand, skal du som udgangspunkt betale arveafgift efter reglerne i New Zealand og altså ikke efter reglerne i Danmark.
Det er ligeledes vigtigt at nævne, at hvis afdøde sad i uskiftet bo, er der to bundfradrag.
Hvem anses som nærmeste familie?
Den nærmeste familie skal som nævnt betale 15 procent i boafgift på den del af arven, der overstiger 321.700 kroner (i 2023).
Den nærmeste familie er:
- Afdødes børn, børnebørn, oldebørn mv. Dette betyder altså, at der skal betales arveafgift af arv efter forældre
- Afdødes forældre
- Stedbørn, adoptivbørn og disses børn
- Afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden
- Personer, der har haft bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig
- Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
- Plejebørn der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet
Du kan altså lidt groft sagt se den nærmeste familie, som dem, der er i “direkte” linje til afdøde. Det betyder også, at søskende og nevøer/niecer til afdøde kun anses som den nærmeste familie, hvis de har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet.
Ægtefæller og registrerede partnere er ikke på listen, idet de som tidligere nævnt ikke betaler boafgift.
Relation til afdøde og skatteprocent
Som tidligere nævnt i artiklen er der forskel på, hvor meget du skal betale i arveafgift, afhængig af din relation til afdøde.
Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale arveafgift/boafgift. Den nærmeste familie skal som udgangspunkt betale 15 procent i boafgift på den del af arven, der overstiger bundfradraget. Øvrige arvinger skal ligeledes betale 15 procent i boafgift på den del af arven, der overstiger bundfradraget. Derudover skal de betale yderligere 25 procent i tillægsafgift af hele arven (fratrukket boafgiften).
Bliver man beskattet anderledes, hvis man arver gennem et testamente?
Hvis der ikke er oprettet et testamente, så arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen og børnene den resterende halvdel. Hvis der ingen børn er, arver ægtefællen det hele.
Hvis ægtefællen er afgået ved døden, arver børnene det hele. Hvis der er en ugift samlever, vil denne person ikke arve, uanset hvor længe forholdet har været. Hvis en ugift samlever skal arve, kræver det, at afdøde har begunstiget samleveren i et testamente.
Enhver kan begunstiges i et testamente, men man bliver beskattet det samme. Men med et testamente kan du eksempelvis sikre, at din samlever arver.
Forskud på arv
Det er muligt at få en del af sin arv på forskud.
Du kan eksempelvis forære dine nærmeste en gave, uden at de skal dele med staten. Det er kun, hvis gaven overstiger en vis værdi, at man skal betale gaveafgift.
Det vil altså sige, at du kan give dine børn, børnebørn osv. et vist beløb per år (dette reguleres hvert år), som de ikke skal betale gaveafgift af. Dette kaldes ofte, at man giver et forskud på arven - som der så ikke skal betales skat af.
Tjekliste - skat af arv
Vi anbefaler, at du altid får professionel hjælp, når det kommer til arv og arveskat.
Der er dog et par ting, du med fordel kan have in mente, når det kommer til skat af arv:
- Hvad er din relation til afdøde? Dette afgør, hvor meget du skal betale i skat af arven. Husk, at ægtefæller og registrerede samlevere ikke skal betale boafgift.
- Er der et testamente?
- Hvad er bundfradraget i det år, som afdøde afgik ved døden?
Der er flere ting at tage stilling til, men det kan være lidt af en jungle at finde rundt i selv, og derfor anbefales det at søge professionel vejledning og rådgivning.
