Sådan for­de­les arven, når du er gift

hvem arver gift.jpg
IMG_1939.jpeg
Karoline
21.1.2024 ● 4 minutter
Del artiklen
Ar­ve­for­hol­dene ændrer sig, når man vælger at blive gift. Din æg­te­fæl­le vil som ud­gangs­punkt arve halv­de­len af din formue efter dig, hvis du har børn. Du kan dog del­vist be­stem­me over din arv i et te­sta­mente. Denne ar­ti­kel giver et over­blik over, hvem der arver, hvis man er gift - både med og uden børn. 

Der følger nogle klare regler i ar­ve­loven om, hvor­dan arven skal for­de­les, så­fremt afdøde ikke har op­ret­tet et te­sta­mente, der ud­tryk­ke­ligt af­vi­ger ar­ve­lovens regler. Hvis du ønsker at op­ret­te et te­sta­mente, skal det op­ret­tes mens du er habil, det vil sige i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af det op­ret­tede te­sta­mente.

Denne ar­ti­kel giver et over­blik over, hvem der arver, hvis man er gift - både med og uden børn.

Har du over­ve­jet at lave et te­sta­mente?

Med Aatos’ ser­vi­ce kan du lave et te­sta­men­te nemt og hur­tigt. Hvor­for ud­skyde det, når du kan lave et her og nu på 10 mi­nut­ter?

Prøv Aatos gratis.

Arv efter loven - 3 ar­ve­klas­ser

Hvis du ikke har op­ret­tet et te­sta­mente, vil arven efter dig blive for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven.

Ar­ve­loven in­de­hol­der tre grup­per af slægt­ninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har op­ret­tet et te­sta­mente.

Disse grup­per er kaldet ar­ve­klas­ser;

  • Ar­ve­klas­se 1: Æg­te­fæl­le og børn. Adop­tivbørn er også om­fat­tet. Først i ar­veræk­ken er æg­te­fæl­le og børn. Disse arver 50/50. Æg­te­fæl­len arver alt, hvis der ikke er børn. Bør­ne­børn arver kun, hvis deres for­æl­dre (af­dø­des børn) er afgået ved døden.
  • Ar­ve­klas­se 2: For­æl­dre og sø­skende. Først i ar­veræk­ke­føl­gen i ar­ve­klas­se 2, er af­dø­des for­æl­dre. Hvis en eller begge for­æl­dre er gået bort, vil deres børn (dvs. af­dø­des sø­skende) arve. Hvis både af­dø­des for­æl­dre og sø­skende er gået bort, vil af­dø­des sø­sken­des børn være næste i ar­veræk­ken (dvs. af­dø­des niecer eller nevøer). 
  • Ar­ve­klas­se 3: Bedste­for­æl­dre og deres børn (dvs. af­dø­des onkler, tanter etc.).

👉 Det be­ty­der, at så­fremt der ikke er ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 1), vil arven til­falde slægt­ninge i ar­ve­klas­se 2), og hvis der ikke findes nogle ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 2), vil arven til­falde slægt­ninge i ar­ve­klas­se 3).

Læs mere: Te­sta­mente - fra det åbnes, til arven ud­be­ta­les

Arv efter te­sta­mente

Hvis du ønsker en anden for­de­ling end den, der følger af ar­vereg­ler­ne, skal du op­ret­te et te­sta­mente. I et te­sta­mente, kan du ek­sem­pel­vis be­stem­me, at du ønsker at be­gun­stige din æg­te­fæl­le så meget som muligt. På samme, måde kan du også be­stem­me, at arven skal be­græn­ses så meget som muligt.

Dog skal du være op­mærk­som på, at du ikke kan gøre dine tvangs­ar­vin­ger ar­ve­løse. Dine tvangs­ar­vin­ger er din æg­te­fæl­le, dine børn og dine børns ef­ter­kom­mere.

Tvangs­ar­ven udgør 25% af arven. Det be­ty­der, at du kan te­sta­men­tere over 75% af arven, der vil falde efter dig. Denne del er kaldet fri­ar­ven.

Bemærk, at en ugift sam­le­ver ikke arver, med­min­dre dette er ind­ført i et gyl­digt te­sta­mente.

Over­ord­net set, findes tre typer af te­sta­men­ter, du kan op­ret­te; no­ta­te­sta­mente, vid­ne­te­sta­mente, eller nød­te­sta­mente. Vær op­mærk­som på, at der gælder for­skel­lige krav, af­hæn­gig af typen af te­sta­mente.

💡 Læs mere: Arv og gæld ved be­hand­ling af dødsbo

Tre ar­ve­til­fælde: ingen børn, fæl­les­børn eller sær­børn

1. Hvis I ikke har børn

Det følger af reg­ler­ne i ar­ve­loven, at så­fremt du har en æg­te­fæl­le, men ingen børn, vil hele arven efter dig gå til din æg­te­fæl­le.

💬 Ek­sem­pel

Allan og Inge har ingen børn, hver­ken sær­børn eller fæl­les­børn. Da Allan afgår ved døden, ef­ter­la­der han en formue på 4.000.000 kr. Da Allan ingen børn har, vil hele for­mu­en gå til Inge.

Person på stranden,

2. Hvis I har fæl­les­børn

Så­fremt du har æg­te­fæl­le og fæl­les­børn, vil arven efter dig skulle deles mellem længst­le­vende æg­te­fæl­le og jeres børn. Dette følger af ar­ve­loven.

Det vil sige, at længst­le­vende æg­te­fæl­le vil arve 50% og bør­ne­ne vil arve 50%. Hvis der er mere end ét barn, skal bør­ne­ne som ud­gangs­punkt dele ar­ve­lod­det li­ge­ligt mellem sig.

💬 Ek­sem­pel

Sofia og Jesper er gift og har sammen tre børn. Da Jesper går bort op­gø­res den arv, der falder efter Jesper til 1.200.000 kr.

Sofia skal arve 50%, dvs. 600.000 kr. Fæl­les­bør­ne­ne skal dele de re­ste­rende 600.000 kr. Dvs. at hvert barn arver 200.000 kr.

En mor med to børn

3. Hvis I har sær­børn

Hvis I der­i­mod kun har sær­børn, men ingen fæl­les­børn, er det kun æg­te­fæl­len og af­dø­des bi­o­lo­giske børn, der arver efter ar­ve­loven. Dette gælder uanset, hvor tæt en re­la­tion afdøde havde til sine sted­børn.

Hvis du ønsker, at dine sted­børn skal arve efter dig, skal dette ind­skri­ves i et te­sta­mente.

💬 Ek­sem­pel

Gitte og Jørgen er gift og har ingen fæl­les­børn. Gitte har ét barn fra et tid­li­gere æg­teskab, og Jørgen har to børn fra et tid­li­gere for­hold. Da Jørgen afgår ved døden, har han ikke op­ret­tet et te­sta­mente. Der falder en arv på 2.200.000 kr. efter Jørgen.

Hans æg­te­fæl­le Gitte arver 50%, dvs. 1.100.000 kr. og de re­ste­rende 50% til­fal­der Jør­gens bi­o­lo­giske børn, der skal dele 1.100.000 kr. li­ge­ligt mellem sig. Selvom Jørgen og Gittes datter Lena havde godt for­hold, og Lena anså Jørgen som sin far, arver hun ikke efter ham, da Jørgen ikke havde op­ret­tet et te­sta­mente, hvori han be­gun­sti­gede Lena.

Hvis du ønsker at fravige de regler, der gælder i ar­ve­loven, og derved ønsker en anden for­de­ling, end den der følger af loven, er det vig­tigt, at du op­ret­ter et te­sta­mente, mens du stadig er habil.

Læs mere: Uskif­tet bo og sær­børn og Tvangs­arv til sær­børn

Alle juridiske forhold fra start til slut online.