Når en person går bort, opstår spørgsmålet om fordelingen af deres efterladte formue. I Danmark reguleres dette primært af arveloven, som definerer, hvordan arv skal fordeles blandt arvingerne. En central del af denne lovgivning er begrebet "friarv", som adskiller sig fra den tvungne arv, der også er et vigtigt element i arveloven.
Den danske arvelov
Den danske arvelov regulerer flere forhold, herunder hvordan en persons formue skal fordeles, såfremt vedkommende ikke har oprettet et gyldigt testamente. I så fald vil arven fordeles efter reglerne i arveloven, der foreskriver, hvilke personer der indgår i de forskellige arveklasser.
Herudover indeholder loven regler for, hvilket indhold der kan indskrives i gyldige testamenter. I et testamente kan du nemlig råde over op til 100% af din formue. Du kan i så fald frit bestemme, hvordan din efterladte formue skal fordeles.
Hvad er friarv?
Friarv er den del af en din formue, som frit kan disponeres over ved testamente. Det betyder, at du har ret til at bestemme, hvem der skal arve denne del af formuen, uanset om det er familiemedlemmer, venner, velgørende organisationer eller andre.
Det står arveladeren frit for at tilgodese nogen med friarven, som ikke nødvendigvis er omfattet af arvelovens bestemmelser om tvangsarv.
Såfremt arvelader ikke har tvangsarvinger, vil vedkommende kunne råde frit over 100% af formuen i et gyldigt testamente. Hvis arvelader derimod har tvangsarvinger, vil vedkommende kunne råde over friarven, der i så fald vil udgøre 75%.
Tvangsarv
Ifølge den danske arvelov er der en del af arven, der ikke kan fraviges ved testamente; denne del kaldes tvangsarv. Tvangsarv tilkommer de nærmeste arvinger, typisk ægtefælle og børn (livsarvinger). Disse er berettiget til en bestemt del af din formue, og du kan ikke undvige dette i et testamente.
Det betyder altså, at du ikke kan gøre dine tvangsarvinger arveløse, heller ikke med et testamente.
Tvangsarven udgør 25 % af arveladerens formue, og denne del kan arveladeren ikke bestemme over i sit testamente. Den del skal nemlig tilfalde tvangsarvingerne. Bestemmelserne i arveloven angående tvangsarv er såkaldt præceptive regler, hvilket er retsregler, der ikke kan fraviges ved aftale. Dette er grunden til, at du ikke kan fravige tvangsarv i et testamente.
De resterende 75 % af arveladerens formue udgør friarven, som arveladeren frit kan disponere over.
Eksempel: Hvis en arvelader har en samlet formue på 1.000.000 kr., vil tvangsarven udgøre 250.000 kr., som fordeles med 12,5% til ægtefælle og 12,5% til børn efter arvelovens regler, såfremt arveladeren har begrænset alle sine tvangsarvinger til kun at modtage tvangsarven. Det er dog også muligt, at arveladeren begrænser en eller flere tvangsarvinger til tvangsarven.
De resterende 750.000 kr. udgør friarven, som arveladeren kan testamentere til hvem som helst.
Disposition over friarv
Arveladeren har fuld frihed til at bestemme, hvem der skal modtage friarven. Det skal ske gennem oprettelsen af et testamente, hvor arveladeren specifikt angiver, hvordan friarven skal fordeles. Uden et testamente vil friarven fordeles efter arvelovens almindelige regler, som typisk betyder, at arven går til arveladerens nærmeste familiemedlemmer.
Testamenter kan være meget specifikke eller generelle afhængigt af arveladerens ønsker. Du kan vælge at tildele bestemte beløb til enkelte personer eller organisationer, eller du kan vælge at tildele hele friarven til en enkelt arving. Det er også muligt at fastsætte betingelser for, hvordan friarven skal anvendes, f.eks. at den skal gå til uddannelse eller velgørende formål.
Derudover kan arveladeren også bestemme, om arven skal være modtagerens særeje. Når du opretter et testamente, er det muligt at indføje en bestemmelse om særeje i testamentet. Det vælger størstedelen, og der er en særejebestemmelse i to ud af tre testamenter.
For at sikre, at dine ønsker for fordelingen af arven efter dig bliver opfyldt, er det vigtigt, at dit testamente er tilstrækkeligt og korrekt. Det kan derfor være nødvendigt at søge juridisk bistand for at sikre, at der ikke kan opstå misforståelser eller tvivl, der kan åbne op for, at dit testamente bliver anfægtet.
💡Se seks grunde til, at dit testamente kan erklæres ugyldigt
Begrænsninger og overvejelser
Selvom friarven giver en stor grad af frihed, er der stadig nogle juridiske og praktiske overvejelser, som du bør tage i betragtning. For det første skal testamentet opfylde visse formkrav for at være gyldigt. Gyldighedsbetingelserne vil afhænge af, hvilken type testamente du ønsker at oprette; vidnetestamente, notartestamente eller i tilfælde af en nødsituation, et nødtestamente.
💡Læs om regler for testamenter
Desuden bør du være opmærksom på, at dispositioner over friarven kan påvirke forholdet til de tvangsarvinger, der måske føler sig forbigået, når du vælger at begrænse deres arv. Det kan derfor være en god idé at tage disse overvejelser med i betragtning, når du udarbejder dit testamente.
Friarv giver dig som arvelader en betydelig frihed til at bestemme over din formue efter døden. Gennem omhyggelig planlægning og oprettelse af et testamente kan du sikre, at din sidste vilje bliver respekteret, og at din formue fordeles i overensstemmelse med dine ønsker.
Vær dog særligt opmærksom på de regler og krav, der gælder for oprettelse af testamente, samt på de eventuelle konsekvenser, som dispositionerne over friarven kan have for dine efterladte.
Du opfordres til at søge juridisk rådgivning for at sikre, at dit testamente opfylder alle nødvendige juridiske krav og samtidig tager hensyn til både tvangsarv og friarv på en måde, der harmonerer med dine ønsker og familiens behov.
