Når du ønsker at blive skilt fra din ægtefælle, er det ikke nok, at I blot flytter fra hinanden. Jeres skilsmisse skal også dokumenteres i et officielt dokument – en skilsmissebevilling.
For at I kan få en skilsmissebevilling, skal I altså først skilles. Det vil sige, at I enten skal søge om skilsmisse eller separation. Herefter kan I blive enige om vilkårene i jeres skilsmissebevilling.
Sådan bliver du skilt
Der er to måder at opnå en skilsmisse på. Som udgangspunkt skal I søge om separation først eller være enige om skilsmissen. Dette gælder dog ikke, hvis betingelserne for direkte skilsmisse er opfyldt.
Hos Aatos kan du nemt oprette en ægtepagt online
Ved at oprette en ægtepagt, kan du allerede i dag tage stilling til vigtige økonomiske problemstillinger i tilfælde af, at du og din ægtefælle senere hen skulle blive separeret eller skilt.
Direkte skilsmisse
Direkte skilsmisse betyder, at I kan blive skilt uden først at være separeret i seks måneder.
Ægteskabsloven indeholder undtagelser til reglen om direkte skilsmisse, som ellers kun kan ske ved enighed eller efter en separationsperiode på seks måneder. Disse undtagelser kan give en ægtefælle ret til direkte skilsmisse, uanset om den anden ægtefælle er enig eller ej.
👉 I loven nævnes følgende grunde:
- To års adskillelse
- Utroskab
- Vold (herunder psykisk vold og seksuelle overgreb)
- Bigami
- Børnebortførelse
Hvis en eller flere af disse grunde er aktuelle i jeres ægteskab, skal I som udgangspunkt mødes til en vilkårsforhandling ved Familieretshuset mod betaling af et gebyr. I kan kun opnå direkte skilsmisse (selv ved uenighed), hvis betingelserne er opfyldt, ellers kan I alene blive separeret.
Såfremt I er enige om skilsmissen, men har fællesbørn, er der en obligatorisk refleksionsperiode på tre måneder.
Skilsmisse med separation
Er I derimod ikke enige om skilsmissen og er ingen af ovenstående tilfælde, der kan give adgang til direkte skilsmisse, aktuelle for jeres ægteskab, skal I separeres i seks måneder, før I kan ansøge om at blive skilt.
Efter, at I har anmodet om separation, skal den ene af flytte ud af boligen inden for et par måneder, da I ikke må have samme bopæl under separationsperioden.
Hvis I flytter sammen igen inden separationsperiodens udløb, bortfalder separationen og I vil igen anses som gift.
Når de seks måneder er overstået, kan I ansøge om skilsmisse, hvis blot én af jer stadig ønsker at gennemføre skilsmissen.
💡 Læs mere: Reglerne for skilsmisse og Ansøgning om skilsmisse
Vilkår for en skilsmissebevilling
Uanset, hvordan I opnår jeres skilsmisse, direkte eller ved separation, skal I have fastsat vilkårene for jeres skilsmisse, før I kan modtage jeres skilsmissebevilling.
Hvis betingelserne for separation eller skilsmisse er opfyldt, afslutter Familieretshuset efter regler i ægteskabsloven sagen med en bevilling til separation eller skilsmisse.
Ifølge skilsmissevejledningen, skal en bevilling til separation eller skilsmisse skal indeholde følgende:
👉 Aftale om bidragspligt, herunder også hvis det aftales, at der ikke skal være bidragspligt. I separationsbevillinger skal det endvidere anføres, om vilkåret om bidragspligt alene er aftalt for separationsperioden, eller om vilkåret også skal gælde for tiden efter skilsmisse på grundlag af separationen.
👉 Lejebolig. Aftale om, hvem af ægtefællerne der skal fortsætte et eventuelt lejemål vedrørende deres hidtidige lejebolig.
👉 I tilfælde af separation; hvorvidt separationsvilkårene også gælder i forbindelse med skilsmissen. Hvis skilsmissen gives på grundlag af separation, er det tilstrækkeligt, at skilsmissebevillingen indeholder en henvisning til separationsvilkårene, medmindre ægtefællerne har aftalt ændringer af vilkårene i forbindelse med skilsmissen. Ellers skal skilsmissebevillingen indeholde de nye aftalte vilkår.
💡 Eksempel: Uenighed ved skilsmisse
Patrik og Sofie vil gerne skilles. De var som udgangspunkt enige om de vilkår, som skulle gælde for deres skilsmisse. Men Patrik ændrede mening, og han synes nu, at Sofie skal yde ægtefællebidrag, eftersom hun tjener langt mere end han gør. Sofie er uenig. For at kunne opnå skilsmisse, skal Patrik og Sofie igennem vilkårsforhandling, for at fastsætte de vilkår, der vil gælde for deres skilsmisse.
Gebyrer i forbindelse med sagsbehandlingen
Det er Familieretshuset, der behandler ansøgninger om separation eller skilsmisse. I kan ansøge om separation eller skilsmisse på Familieretshuset.dk eller Borger.dk.
Familieretshuset tager et gebyr på 775 kr. for at ansøge om skilsmisse. Hvis I skal have en vilkårsforhandling, koster det yderligere et gebyr på 1.825 kr.
Det er som udgangspunkt kun, hvis I ikke kan blive enige om jeres vilkår for jeres separation eller skilsmisse, at Familieretshuset vil indkalde jer til vilkårsforhandling.
Juridisk bindende ægtepagt med det samme
Opret en ægtepagt og tag stilling til vigtige problemstillinger allerede i dag! Det tager ca. 10 minutter.