Reg­ler­ne for skils­mis­se

Mand, der går på togskinner
aatos-author-icon.png
Aatos
3.2.2023 ● 4 minutter
Del artiklen
Har I be­slut­tet, at I ønsker at blive skilt, så er der et sæt regler som du bør kende. Reg­ler­ne er faste og virker til, at skils­mis­se­pro­ces­sen for­lø­ber så hen­sigts­mæs­sigt som muligt.

Sim­pelt sagt, så sørger reg­ler­ne for, at I kommer gennem skils­mis­se på en måde, som passer til jeres si­tu­a­tion og æg­te­ska­bet af­slut­tes ved en proces, der passer til jeres livs- og fa­mi­lie­si­tu­a­tion.

I denne ar­ti­kel ser vi nær­mere på reg­ler­ne for skils­mis­se og hvad du bør vide i den for­bin­delse.

Hvad be­ty­der det at blive skilt?

Rent juri­disk be­vir­ker en skils­mis­se, at for­mu­e­fæl­les­ska­bet mellem æg­te­fæl­ler­ne op­hø­rer. For­mu­e­fæl­les­ska­bet træder i kraft, når man bliver gift.

For­mu­e­fæl­les­ska­bet be­ty­der, at alt formue mellem æg­te­fæl­ler­ne er de­lings­for­mue og at vær­di­en heraf skal deles li­ge­ligt i til­fælde af skils­mis­se. Har man en æg­te­pagt, vil denne på­virke for­de­lin­gen. Skils­mis­sen be­ty­der så­le­des, at I skal opgøre vær­di­en af jeres ejen­de­le og dele de fy­siske ting mellem jer. 

Når I bliver skilt, be­ty­der det også, at visse ret­tig­he­der og plig­ter bort­fal­der. Ek­sem­pel­vis arver i ikke læn­gere hin­an­den, som det var til­fæl­det før I bliver skilt. På samme måde op­hø­rer den så­kaldte tro­skabs­pligt mellem æg­te­fæl­ler­ne.

Læs mere: An­søg­ning om skils­mis­se og Skils­mis­se­be­vil­ling – hvad er værd at vide?

Hvor­dan bliver jeg skilt?

Der er flere måde for, hvor­dan en skils­mis­se kan finde sted. For­skel­lige fak­to­rer af­gø­rer, hvil­ken type skils­mis­se I kan be­nyt­te. 

Enige eller ej

Først og frem­mest er det af­gø­rende, om I er enige eller ej om at blive skilt. Hvis I er enige om at blive skilt, så kan I blive skilt uden for­ud­gå­ende se­pa­ra­tion.

Hvis I ikke er enige om at blive skilt, så kan I først blive skilt efter se­pa­ra­tion i seks (6) må­ne­der.

Ved ue­nig­hed om skils­mis­se eller ej, skal I til vil­kårs­for­hand­ling i Fa­mi­li­e­rets­hu­set. Under mødet fo­ku­se­res der på jeres si­tu­a­tion og de mu­lig­he­der, som I har for skils­mis­se. Hvis I fort­sat ikke er enige om skils­mis­se, så vil Fa­mi­li­e­rets­hu­set træffe af­gø­relse om det videre forløb.

Læs mere: Skils­mis­se og sta­ti­stik

Sær­lige grunde for di­rek­te skils­mis­se

I visse til­fælde kan man støtte ret på Æg­te­skabs­lo­vens be­stem­mel­ser om di­rek­te skils­mis­se, hvil­ket be­ty­der, at en skils­mis­se kan gen­nem­fø­res uden yder­li­gere proces.

Dette gælder også, selvom I er uenige eller ej og har min­dre­årige børn.

Så­dan­ne sær­lige grunde, som be­grun­der en di­rek­te skils­mis­se er:

  • I har levet mini­mum to (2) år ad­skilt 
  • En af jer har været utro 
  • Vold i æg­te­ska­bet 
  • Bigami 
  • Til­fælde af bør­ne­bort­fø­relse

Di­rek­te skils­mis­se uden særlig grund

Også uden, at en af oven­nævnte sær­lige grund for di­rek­te skils­mis­se fo­re­lig­ger, er det muligt at søge om di­rek­te skils­mis­se. 

Dette for­ud­sæt­ter, at æg­te­fæl­ler­ne er:

  1. Enige om at blive skilt,
  2. Er enige om der skal be­ta­les æg­te­fæl­lebi­drag eller ej og
  3. Er enige om, hvem der skal be­holde even­tu­el le­je­bo­lig, som har fun­ge­ret som fælles bolig

Hvor­dan er jeg stil­let øko­no­misk?

Hvis du ikke har en æg­te­pagt, så fo­re­går de­lin­gen af jeres for­mu­e­fæl­les­skab sim­pelt sagt som som følger: 

Først op­gø­res for­mu­e­fæl­les­ska­bet i sin helhed, det vil sige alle jeres ak­ti­ver og pas­si­ver. Er dette tal po­si­tivt, så skal tallet deles med to. Dette tal er det, som I hver især har ret til at tage med fra æg­te­ska­bet.

Her­næst skal I hver især opgøre jeres netto bodele, det vil sige, at I hver især fra­træk­ker jeres gæld fra jeres ak­ti­ver. Altså, per­son­lig gæld og ak­ti­ver som I hver især ejer. I får her­ef­ter hver jeres bodel. Bo­de­len kan være po­si­tiv, hvis der er flere ak­ti­ver end pas­si­ver eller den kan være ne­ga­tiv, hvis der er flere pas­si­ver end ak­ti­ver. 

Næste trin er, at jeres bodele holdes op imod, hvad I hver især har ret til at tage med fra for­mu­e­fæl­les­ska­bet. Hvis en af jer står med mindre end denne har ret til, så skal den anden kom­pen­sere herfor. Det samme, hvis en af jer ikke har en po­si­tiv bodel og den anden har en po­si­tiv bodel. I så­dan­ne til­fælde, er det kun den po­si­tive bodel, der deles.

Læs mere: Jeg skal skil­les – hvad gør jeg nu?

Hvis ue­nig­hed om bo­de­lin­gen

Det er vig­tigt at un­der­strege, at i prak­sis er det sådan, at I sammen søger at komme til enig­hed om hvem, der får hvad.

Reg­ne­styk­ket oven­for ved­rø­rer hvad I hver især har ret til at få, rent vær­di­mæs­sigt, fra jeres for­mu­e­fæl­les­skab. Noget andet er at fo­re­tage den prak­tiske deling af de un­der­lig­gende vær­di­gen­stande. 

Hvis I ikke selv kan blive enige om denne for­de­ling, så er det Skif­te­ret­ten, der træf­fer af­gø­relse herom.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.