Den juridiske tjeneste Aatos bestilte undersøgelsen for at kortlægge interessen og brugen af juridiske tjenester blandt personer over 35 år. Undersøgelsen blev udført som en online spørgeskemaundersøgelse foretaget af eksterne analysebureauer i februar og marts 2023 og bestod af over 1800 respondenter fra Danmark, Sverige og Finland.
Undersøgelsen viser, at danskere har oprettet flest testamenter i Norden. I Danmark har 26% af personer over 35 år et testamente, mens den laveste andel er Finland med kun 23%.
Der er dog regionale forskelle i Danmark. På Sjælland har den højeste procentdel af befolkningen (30%) oprettet et testamente, hvilket er højere end landsgennemsnittet. Omvendt er testamentet det juridiske dokument, der laves mindst i Midtjylland, hvor kun 19% af befolkningen har udfærdiget et.
Hvem opretter et testamente i Danmark?
Undersøgelsen afslørede interessante oplysninger om dem, der opretter testamenter. Ifølge resultaterne bidrager alder, ægteskab og høj indkomst positivt til oprettelsen af et testamente.
Ældre mennesker er de mest aktive med at lave et testamente
Oprettelse af testamente korrelerer med højere alder. I Danmark har kun 20% af mennesker i alderen 35-49 år lavet et testamente. Det er bemærkelsesværdigt, at når folk går på pension, bliver de mere aktive i at oprette testamenter – 36% af danskere mellem 65-74 år har lavet et testamente og 40% af dem, der er 75+ år gamle.
Et testamente beskriver den ønskede fordeling af ens værdier ved død. Det er forståeligt, at mennesker fokuserer mere på at planlægge deres arv, når de bliver ældre.
Der er lige stor tilbøjelighed for både kvinder og mænd til at oprette et testamente. For personer over 35 år har 26% af kvinder og 27% af mænd lavet et testamente. Dette antyder, at der ikke er nogen fremtrædende tendens til fordel for enten mænd eller kvinder i forhold til proaktivt at træffe beslutninger om, hvordan deres aktiver skal fordeles mellem deres arvinger.
💡 Testamente er altid vigtige dokumenter, da enhver kan blive syg, komme ud for en ulykke eller afgå ved døden. Disse dokumenter garanterer, at individets rettigheder og ønsker respekteres, og den personlige økonomi sikres, men kun hvis de udfyldes på forhånd.
Ægtefæller vs partnere
Gifte personer har en tendens til at være mere proaktive med at beskytte deres aktiver og bestemme deres fordeling efter døden. 63% af gifte personer har et testamente, i modsætning til kun 47% af ugifte samlevende.
Dette er en smule overraskende, da det er endnu mere essentielt for ugifte, barnløse mennesker at have et testamente. Uden et juridisk testamente, kan deres partner ikke få nogen arv, hvis forholdet ender på grund af død.
Hvis en person ønsker at efterlade en del af arven til sin ugifte partner, kan det ikke gøres uden et gyldigt testamente. Ugifte partnere har ikke automatisk ret til at arve fra hinanden.
⚠️ Samlevende partnere uden testamente arver ikke hinanden, uanset om de har børn sammen. Såfremt der ikke er oprettet et samlevertestamente, kan dette altså skabe et stort økonomisk problem for samlever og børn, hvis den ene partner skulle gå bort.
Indkomst er ikke en afgørende faktor
Ingen enkelt indkomstgruppe skiller sig markant ud i resultaterne. Danskerne i alle indkomstgrupper har udfærdiget testamenter jævnt. En lille stigning kan dog ses i den laveste (under 100.000 kr.–200.000 kr.) og højeste indkomstgruppe (over 600.000 kr.).
Mennesker med større indtægter kan eje flere betydelige aktiver, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at overveje fordelingen af deres formue, når de går bort. Et testamente gavner dog alle og ikke kun dem, der har en stor formue.
💡 Personen kan beslutte, at aktiverne skal forblive i familien som særeje for arvingen. Hvis en arving herefter bliver skilt, bliver aktivet ikke taget i betragtning ved opdeling.
Grunde til, at danskere ikke har lavet juridiske dokumenter
Studiet viser, at den primære grund til at danskere ikke opretter juridiske dokumenter er, at 39% af danskere ikke føler, at det er relevant for dem. Yderligere er 19% af danskerne ikke opmærksomme på fordelene ved at have juridiske dokumenter. Det indikerer, at danskerne måske ikke er bekendte med indholdet og formålet med juridiske dokumenter.
For eksempel er testamente og fremtidsfuldmagt altid vigtige dokumenter, da enhver kan blive syg, komme ud for en ulykke eller dø. Disse dokumenter garanterer, at personens rettigheder og ønsker respekteres.
Yderligere indikerer undersøgelsen at 19% af danskerne mener, at udgifterne ved oprettelse af juridiske dokumenter er en afskrækkende faktor. Dette er bekymrende, da de pågældende personer muligvis ikke vil være i stand til at sikre deres egen og deres families økonomi efter eget ønske.
⚠️ Et testamente kan give særlige muligheder for at beskytte fra kreditorer ved f.eks. at båndlægge arven. En arv kan for eksempel udskydes til, at ens barn fylder 25 år.
Danskere betaler mest for testamente
Hvis den næstmest almindelige grund til ikke at udarbejde juridiske dokumenter er omkostningerne, kan man ikke bebrejde danskerne. Ifølge undersøgelsen er Danmark det dyreste land at oprette et testamente.
Den gennemsnitlige pris for et testamente er 2.501 kr. i Danmark. Med hensyn til prisen er det måske ikke overraskende, at næsten en femtedel af danskerne afholder sig fra at oprette juridiske dokumenter. Testamente koster cirka 1.675 kr. i Finland og 1.497 kr. i Sverige
Det er interessant at bemærke, at finner og svenskere generelt anser omkostningerne ved juridiske dokumenter for mindre bemærkelsesværdige end danskere. Kun 15% af finnerne mener, at prisen på juridiske dokumenter er en barriere, og endnu færre svenskere (10%) anser det som en forhindring.
Overraskende nok opretter 64% af danskerne testamente ved et advokatfirma. Advokatfirmaer er ofte den dyreste mulighed for at oprette juridiske dokumenter, da dokumentet er skabt helt fra bunden af advokaten, der skal timelønnes. Omkostningerne for et enkelt dokument kan nemt blive meget dyrt.
💡 Et testamente skal som oftest oprettes personligt, hvorfor større udgifter ofte kan være særligt afskrækkende.
Onlinetjenester vinder frem – et godt alternativ til traditionelle advokatfirmaer
I Norden er det mere almindeligt at bruge onlinetjenester til at oprette juridiske dokumenter . Selvom det stadig er mest udbredt i Danmark at oprette juridiske dokumenter hos advokatfirmaer, er online juridiske tjenester på vej frem.
Online juridiske tjenester er den anden mest anvendte metode, til at oprette juridiske dokumenter (14%). Online juridiske tjenester er et godt alternativ til advokatvirksomhederne, da de er billigere, tilgængelige døgnet rundt og tillader kunderne at sammenligne tjenester og priser, inden der foretages et køb.
Undersøgelsen viser, at de primære grunde til at vælge online juridiske tjenester er overkommelige priser (57%), adgang til højkvalitets juridiske dokumenter og rådgivning (47%) samt brugervenlighed (43%).
Læs mere: Statistik om, hvordan danske folk laver fremtidsfuldmagter
Prøv gratis:
Om undersøgelsen
Undersøgelsen med titlen “Interesse for og brug af juridiske dokumenter vedrørende privat- og familieliv” blev bestilt af Aatos og gennemført af Taloustutkimus. Formålet med denne undersøgelse var at fastslå, om private personer har oprettet bestemte juridiske dokumenter og for at belyse deres interesse i at oprette sådanne dokumenter online i Sverige, Danmark og Finland.
Målgruppen for undersøgelsen var mænd og kvinder over 35 år baseret på befolkningen i hvert land (undtagen Åland, Færøerne og Grønland). Stikprøvestørrelsen udgjorde i alt 1863 personer: 608 i Finland, 624 i Danmark og 631 i Sverige. Undersøgelsen blev gennemført mellem februar og marts 2023, og alle data blev indsamlet gennem online spørgeskemaer.
💡 Vil du gerne modtage datapakken? Send en e-mail til Aatos kommunikationschef Mariia mariia@aatos.app
