Den juridiske online service Aatos bestilte undersøgelsen for at kortlægge interessen og brugen af juridiske tjenester blandt personer over 35 år. Undersøgelsen blev udført som en online spørgeskemaundersøgelse foretaget af eksterne analysebureauer i februar og marts 2023 og bestod af over 1800 respondenter fra Danmark, Sverige og Finland.
Studiet viser, at danskere har den højeste andel af testamenteoprettelse i Norden. I Danmark har 26% af personer over 35 år et testamente, mens den laveste andel er fundet i Finland (23%).
Der er dog regionale forskelle i skrivningen af det sidste testamente. På Sjælland har den højeste procentdel af befolkningen (30%) udført et testamente, hvilket er højere end landsgennemsnittet. Omvendt er testamentet det juridiske dokument, der laves mindst i Midtjylland, hvor kun 19% af befolkningen har udfærdiget et.
Hvem opretter et testamente i Danmark?
Undersøgelsen afslørede interessante oplysninger om dem, der oprettede testamenter. Ifølge resultaterne bidrager alder, ægteskab og høj indkomst positivt til oprettelsen af et testamente.
Ældre mennesker er de mest aktive med at lave et testamente
Oprettelse af testamente korrelerer med højere alder. I Danmark har kun 20% af mennesker i alderen 35-49 år lavet et testamente. Det er bemærkelsesværdigt, at når folk går på pension, bliver de mere aktive i at oprette testamenter – allerede 36% af danskere mellem 65-74 år har lavet et testamente og 40% af dem, der er 75+ år gamle.
Et testamente beskriver den ønskede fordeling af ens værdier ved død. Det er forståeligt, at mennesker fokuserer mere på at planlægge deres arv, når de bliver ældre.
Der er lige stor tilbøjelighed for både kvinder og mænd til at oprette et testamente. For personer over 35 år har 26% af kvinder og 27% af mænd lavet et testamente. Dette antyder, at der ikke er nogen fremtrædende tendens til fordel for enten mænd eller kvinder i forhold til proaktivt at træffe beslutninger om, hvordan deres aktiver skal fordeles mellem deres arvinger.
💡 Testamente er altid vigtige dokumenter, da enhver kan blive syg, komme ud for en ulykke eller dø. Disse dokumenter garanterer, at individets rettigheder og ønsker respekteres, og den personlige økonomi sikres, men kun hvis de udfyldes på forhånd.
Ægtefæller vs partnere
Gifte personer har en tendens til at være mere proaktive med at beskytte deres aktiver og bestemme deres fordeling efter døden. 63% af gifte personer har et testamente, i modsætning til kun 47% af samboende par.
Dette er en smule overraskende, da det er endnu mere essentielt for ugifte, barnløse mennesker at have et testamente. Uden et juridisk testamente, kan deres partner ikke få nogen arv, hvis forholdet ender på grund af død.
Hvis en person ønsker at efterlade en del af arven til sin ugifte partner, kan det ikke gøres uden et gyldigt testamente. Ugifte partnere har ikke automatisk ret til at arve fra hinanden.
⚠️ Samlevende partnere uden testamente arver ikke hinanden, uanset om de har børn sammen. Såfremt der ikke er oprettet et samlevertestamente, kan dette altså skabe et stort økonomisk problem for samlever og børn, hvis den ene partner skulle gå bort.
Indkomst er ikke en afgørende faktor
Ingen enkelt indkomstgruppe skiller sig markant ud i resultaterne. Danskerne i alle indkomstgrupper har udfærdiget testamenter jævnt. En lille stigning kan dog ses i den laveste (under 100.000 kr.–200.000 kr.) og højeste indkomstgruppe (over 600.000 kr.).
Mennesker med større indtægter har mere betydelige aktiver, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at overveje fordelingen af deres formue, når de går bort. Et testamente gavner dog alle, ikke kun dem, der har en betydelig mængde af værdier.
💡 Personen kan beslutte, at aktiverne skal forblive i familien som særeje for arvingen. Hvis en arving herefter bliver skilt, bliver aktivet ikke taget i betragtning ved opdeling.
Grunde til, at danskere ikke har lavet juridiske dokumenter
Studiet viser, at den primære grund til forsømmelse af juridiske dokumenter i Danmark er opfattelsen blandt befolkningen (39%) om, at de ikke er relevante for dem. Yderligere er 19% af danskerne ikke opmærksomme på fordelene ved at have juridiske dokumenter. Det indikerer, at danskerne måske ikke er bekendte med indholdet og formålet med juridiske dokumenter.
For eksempel, testamente og fremtidsfuldmagt er altid vigtige dokumenter, da enhver kan blive syg, komme ud for en ulykke eller dø. Disse dokumenter garanterer, at individets rettigheder og ønsker respekteres, og den personlige økonomi sikres, men kun hvis de udfyldes på forhånd.
Yderligere anser 19% udgifterne ved oprettelse af juridiske dokumenter for at være en afskrækkende faktor. Dette er bekymrende, da de pågældende personer muligvis ikke vil være i stand til at sikre deres egen og deres families økonomi efter eget ønske.
⚠️ Et testamente kan give særlige muligheder for at beskytte fra kreditorer ved f.eks. at båndlægge arven. En arv kan for eksempel udskydes til, at ens barn fylder 25 år eller dedikeres til specifikke formål som for eksempel studieudgifter.
Danskere betaler mest for testamente
Hvis den næstmest almindelige grund til ikke at udarbejde juridiske dokumenter er omkostningerne, kan man ikke bebrejde danskerne. Ifølge undersøgelsen er Danmark det dyreste land at oprette et testamente - eller nogen af de almindelige juridiske dokumenter.
Den gennemsnitlige pris for et testamente er 2.501 kr. i Danmark. Med hensyn til prisen er det måske ikke overraskende, at næsten en femtedel af danskerne afholder sig fra at oprette juridiske dokumenter. Testamente koster cirka 1.675 kr. i Finland og 1.497 kr. i Sverige
Det er interessant at bemærke, at finner og svenskere generelt anser omkostningerne ved juridiske dokumenter for mindre bemærkelsesværdige end danskere. Kun 15% af finnerne mener, at prisen på juridiske dokumenter er en barriere, og endnu færre svenskere (10%) anser det som en forhindring.
Overraskende nok opretter 64% af danskerne testamente i det traditionelle advokatfirma. Advokatfirmaer er ofte den dyreste mulighed for at oprette juridiske dokumenter, da dokumentet er skabt helt fra bunden af advokaten, og de prissætter ofte efter en høj timetakst. Omkostningerne for et enkelt dokument kan nemt blive meget dyrt.
💡 Et testamente skal som oftest oprettes personligt, hvorfor større udgifter ofte kan være særligt afskrækkende.
Onlinetjenester vinder frem – et godt alternativ til traditionelle advokatfirmaer
I Norden er det mere almindeligt at bruge onlinetjenester for juridiske ydelser blandt danskere. Selvom det stadig er mest udbredt i Danmark at oprette juridiske dokumenter hos advokatfirmaer, er online juridiske tjenester på vej frem.
Online juridiske tjenester er den næstmest almindelige metode (14%) til at lave juridiske dokumenter. Og der er en god grund til at bruge en onlinetjeneste, når man opretter et testamente. Online juridiske tjenester tilbyder et levedygtigt alternativ, da de er tilgængelige døgnet rundt og tillader kunderne at sammenligne tjenester og priser, inden det konkrete valg foretages.
Undersøgelsen viser, at de primære grunde til at vælge online juridiske tjenester er overkommelige priser (57%), adgang til højkvalitets juridiske dokumenter og rådgivning (47%) samt brugervenlighed (43%).
Læs mere: Statistik om, hvordan danske folk laver fremtidsfuldmagter
Prøv gratis:
Om studiet
Undersøgelsen: “Interessen for og anvendelse af juridiske dokumenter vedrørende privat- og familieliv” blev bestilt af Aatos og gennemført af Taloustutkimus. Formålet med denne undersøgelse var at finde ud af, om privatpersoner har visse juridiske dokumenter og interesse for at lave sådanne dokumenter online i henholdsvis Sverige, Danmark og Finland.
Målgruppen for studiet var mænd og kvinder over 35 år baseret på befolkningen i hvert land (undtagen Åland, Færøerne og Grønland). Stikprøvestørrelsen var i alt 1863 personer. 608 personer i Finland, 624 personer i Danmark og 631 personer i Sverige. Undersøgelsen blev gennemført mellem februar og marts 2023, og al data blev indsamlet via online spørgeskema.
Vil du gerne modtage den fulde datapakke? Kontakt mariia@aatos.app
