En ny undersøgelse udført i de nordiske lande har fundet ud af, at kun 17% af danskere, alderen 35 og derover, har oprettet en fuldmagt for at beskytte deres fremtidige interesser. Praksis med at etablere en fremtidsfuldmagt er mest almindelig i Syddanmark (21%) og Nordjylland (20%) regionerne, mens det er mindst udbredt i Hovedstadsområdet (13%).
Den juridiske tjenesteudbyder, Aatos, bestilte undersøgelsen for at udforske interessen og brugen af juridiske tjenester blandt personer over 35 år. Undersøgelsen blev udført som et internetpanel af eksterne forskningsbureauer i løbet af februar og marts 2023 og bestod af over 1.800 respondenter fra Danmark, Sverige og Finland.
En fremtidsfuldmagt er et forholdsvis nyt dokument i Danmark
Fremtidsfuldmagt is a relatively new legal instrument in Denmark, having only been introduced in 2016. The survey results reflect that it is a recent development, as they reveal the degree of public familiarity with the document and the extent to which people have executed it.
En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, der giver dig mulighed for at beslutte:
- hvem der kan tage sig af dine personlige og økonomiske forhold, og
- specificere, hvilke typer af forhold der kan tages hånd om, hvis du ikke er i stand til det på grund af sygdom eller alvorlig ulykke.
Kun en tredjedel af danskere over 35 år siger, at de kender formålet og indholdet af en fremtidsfuldmagt meget godt eller temmelig godt. Imidlertid fortæller 53% af danskerne, at de ikke engang overvejer at lave en fremtidsfuldmagt, hvilket kan have særdeles uønskede følgevirkninger.
Hvis en person ikke har en fremtidsfuldmagt og ikke kan klare sine egne forhold, har de to muligheder: Enten bruge generalfuldmagt eller værgemål.
- Generalfuldmagt er ikke en bæredygtig løsning, fordi dokumentet ikke er lavet til at dække juridiske personlige forhold i livet. Det er mere anvendt på den transaktionsmæssige del. Det er forholdsvist let at betvivle dens gyldighed, og derfor kan det forårsage problemer, når der skal træffes beslutninger i personlige forhold.
- Værgemål er en anden mulighed, som også kan være problematisk, fordi ingen har fuld beslutning om, hvem der kan være værge. Værgen har meget magt i personens liv, hvilket medfører problemer med ejerskab og fleksibilitet.
Man kan udarbejde en fremtidsfuldmagt, der er i overensstemmelse med ens egne ønsker, og derved lette familiemedlemmernes byrde ved at fortælle disse ønsker i det juridisk bindende dokument.
Finnerne fører an med at lave fremtidsfuldmagt
Lovgivningen omkring fremtidsfuldmagt blev implementeret i Finland allerede i 2007, hvilket forklarer landets førende position inden for oprettelse af disse dokumenter.
57% af finnerne kender indholdet og formålet med dokumentet, og 21% af befolkningen har oprettet et sådant dokument. Desuden har hyppig mediedækning af emnet øget offentlig bevidsthed og motiveret enkeltpersoner til at handle for at sikre, at deres ønsker bliver respekteret og taget i betragtning.
En primær motivation for mange finner er at forhindre familiemedlemmer i at skulle klare bureaukrati i fraværet af en fremtidsfuldmagt samt at undgå, at en ukendt person udpeges som værge for at træffe personlige og økonomiske beslutninger på deres vegne.
Undersøgelsen viser, at blandt alle adspurgte er svenskerne de mindst bevidste over fremtidsfuldmagtens eksistens. Faktisk har svenskerne oprettet fremtidsfuldmagter mindst hyppigt, idet kun 14% af dem på 35 år og derover har en fremtidsfuldmagt.
Fremtidsfuldmagt: Hvem laver dokumentet?
Baseret på resultaterne er der en sammenhæng mellem indkomstgruppe, alder og ægteskabelig status i forhold til, hvor hyppigt en fremtidsfuldmagt er oprettet i Danmark.
Lavere indkomstgrupper dominerer
Interessant nok viser undersøgelsen, at lavere indkomstgrupper er mere proaktive med at oprette fremtidsfuldmagter sammenlignet med deres højere indkomstgrupper.
Specifikt har 62% af danskerne over 35 år, der tjener under 200.000 DKK, lavet en fremtidsfuldmagt. I skarp kontrast har kun 17% af dem over 35 år med en indtægt på over 600.000 DKK oprettet et sådant dokument.
Ældre mennesker er mere aktive i at oprette fremtidsfuldmagt
Fremtidsfuldmagten er et bredt anvendt juridisk dokument blandt ældre aldersgrupper. For eksempel har 25% af dem i alderen 65-74 år udarbejdet en, og tallet stiger til 30% blandt danskere over 75 år. Dette er forståeligt, da bekymringer vedrørende sygdom og død bliver mere presserende med alderen.
Det anbefales dog kraftigt, at også yngre personer overvejer at udarbejde en fremtidsfuldmagt, da enhver kan blive syg eller involveret i en ulykke. At have dette dokument på plads kan i høj grad lette byrden for familiemedlemmer, når de skal håndtere dine forhold.
Ægtefæller vs samlevere
Undersøgelsen antyder, at fremtidsfuldmagt er mere udbredt blandt gifte ægtefæller end partnere, der blot bor sammen. Hele 45% af gifte personer har udarbejdet dokumentet sammenlignet med kun 25% af dem, der lever sammen som partnere.
Derudover er der ingen markant forskel mellem kønnene, når det kommer til at oprette en fremtidsfuldmagt. Både mænd og kvinder er næsten lige i denne henseende, med 17% af mændene og 16% af kvinderne, der har lavet dokumentet.
⚠️ Det er vigtigt at bemærke, at ægtefæller også kræver en fremtidsfuldmagt for at kunne håndtere hinandens personlige og økonomiske forhold. At have ægteskabelige rettigheder giver ikke automatisk autoritet til at håndtere din ægtefælles sager.
Høje priser holder danskerne tilbage
Omkostningerne ved juridiske dokumenter er generelt højere i Danmark. Undersøgelsen viser, at juridiske dokumenter generelt er 34% billigere i Sverige end i Danmark. Juridiske dokumenter var i gennemsnit billigst i Sverige blandt de nordiske lande.
Den gennemsnitlige pris, som respondenterne har betalt for en fuldmagt for fremtiden, er cirka 1.808 danske kroner.
Dette gør en fremtidsfuldmagt væsentligt billigere end andre juridiske dokumenter, såsom testamenter eller ægtepagter. Den gennemsnitlige pris for et testamente var i undersøgelsen 2.543 kr. og ægtepagten lå så højt som 2.453 kr.
Resultaterne viser, at 19% af mennesker rapporterede, at omkostningerne ved et juridisk dokument bliver en barriere for ikke at ordne deres juridiske forhold. Dette er den næstmest almindelige grund til at forsømme at forbedre ens juridiske sikkerhed.
Grunde til ikke at lave juridiske dokumenter
Den primære grund til, at danskere over 35 år ofte forsømmer at oprette juridiske dokumenter, er, at de ikke mener, at disse dokumenter er relevante for deres nuværende situation.
Juridiske dokumenter er dog altid relevante, da enhver kan blive syg eller lide alvorlige skader i en ulykke. Ved at formalisere dine ønsker i juridiske dokumenter kan du hjælpe med at sikre, at de respekteres, minimere bureaukrati og reducere sandsynligheden for tvister blandt familiemedlemmer om arv.
I Danmark er interessen for at forberede juridiske dokumenter forholdsvis lav, med kun 32% af befolkningen, der viser interesse. Derudover er der begrænset bevidsthed (41%) om de mest almindelige juridiske dokumenter, såsom testamente, fremtidsfuldmagt og ægtepagt.
Denne mangel på engagement stemmer overens med opfattelsen af, at mange danskere ikke er klar over formålet og fordelene, disse dokumenter kan tilbyde i deres liv.
Læs mere: 3 situationer, hvor du ville ønske, at du havde haft en fremtidsfuldmagt
Online-tjenester bliver mere og mere populære i Danmark
Undersøgelsen viser, at mange danskere stadig er usikre på, hvordan og hvor de skal oprette en fremtidsfuldmagt og andre juridiske dokumenter. Cirka 19% af respondenterne indrømmer, at de er usikre på, hvor de skal udarbejde disse dokumenter.
En traditionel advokatvirksomhed er stadig det mest udbredte valg for at oprette en fremtidsfuldmagt, hvor 39% af danskerne søger hjælp fra en jurist til at udarbejde dokumentet baseret på deres præferencer. Mange opfatter dog advokatfirmaer og jurister som svære at få adgang til, og hele processen er noget besværlig.
Onlinetjenester er ved at blive et populært alternativ til traditionelle advokatvirksomheder. I undersøgelsen har 26% af danskerne benyttet onlinetjenester til at forberede en fremtidsfuldmagt.
Onlinetjenester er ikke kun billigere sammenlignet med dyre advokater, men de tilbyder også bekvemmeligheden af at gennemføre processen hjemmefra, og juridiske dokumenter er lige så gyldige og præcise som dem, der udarbejdes af advokatfirmaer.
I gennemsnit har danskerne betalt 2.074 kr for en fremtidsfuldmagt lavet af et advokatfirma, og kun 1.304 kr for en fremtidsfuldmagt fra en online-tjeneste.
Traditionelle advokatfirmaer opkræver typisk efter timeforbrug, hvilket kan gøre skræddersyede dokumenter ret dyre for klienten. Desuden er det ofte svært at sammenligne kvaliteten af tjenester og priser på forhånd, selv når der gives et prisoverslag.
Læs mere: Fremtidsfudlmagt priser i 2023
Omkostningerne ved en fremtidsfuldmagt er 599 kr. hos Aatos
Hos Aatos kan kunder prøve tjenesten gratis, før der kræves nogen form for betaling. Dette giver dem mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan tjenesten fungerer, og hvad det endelige dokument indebærer.
Omkostningerne ved en fremtidsfuldmagt hos Aatos er kun 599 kr. Vores brugervenlige platform stiller ligetil spørgsmål og genererer et skræddersyet dokument baseret på dine svar. Du kan frit redigere dokumentet til sidst og tilføje flere værger, hvis ønsket.
Du kan være forsikret om, at det endelige dokument er i overensstemmelse med dansk lovgivning, specifikt tilpasset dine behov og inkluderer alle de væsentlige bestemmelser.
Opret dit eget dokument allerede i dag.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen med titlen Interesse for og brug af juridiske dokumenter vedrørende privat- og familieliv blev bestilt af Aatos og gennemført af Taloustutkimus. Formålet med denne undersøgelse var at fastslå, om private personer har visse juridiske dokumenter og deres interesse i at oprette sådanne dokumenter online i Sverige, Danmark og Finland.
Målgruppen for undersøgelsen var mænd og kvinder over 35 år baseret på befolkningen i hvert land (undtagen Åland, Færøerne og Grønland). Stikprøvestørrelsen udgjorde i alt 1863 personer: 608 i Finland, 624 i Danmark og 631 i Sverige. Undersøgelsen blev gennemført mellem februar og marts 2023, og alle data blev indsamlet gennem online spørgeskemaer.
💡 Vil du gerne modtage datapakken? Send en e-mail til mariia@aatos.app
