Æg­te­fæl­lebi­drag – hvor­når, hvor­dan og hvor meget?

Men hvad er æg­te­fæl­lebi­drag egent­lig? Hvor meget skal der be­ta­les og under hvilke be­tin­gel­ser? Denne ar­ti­kel giver dig et over­blik over alt det, du be­hø­ver at vide om æg­te­fæl­lebi­drag.

Hvad er æg­te­fæl­lebi­drag?

Æg­te­fæl­lebi­drag (også kaldet un­der­holds­bi­drag) er et bidrag, der ydes fra den ene æg­te­fæl­le til den anden i en pe­ri­ode efter jeres se­pa­ra­tion eller skils­mis­se. Ifølge dansk lov­giv­ning har æg­te­fæl­ler pligt til at for­sørge hin­an­den. Denne pligt op­hø­rer dog som ud­gangs­punkt, hvis sam­li­vet stop­per i for­bin­delse med se­pa­ra­tion eller skils­mis­se. I visse si­tu­a­tio­ner, kan den ene af jer blive pålagt at yde et må­ned­ligt bidrag til den anden, hvis ved­kom­men­de er væ­sent­ligt bedre stil­let øko­no­misk set. Ved­kom­men­de vil da blive bi­drags­plig­tig over for den anden. Bi­drags­plig­ten op­hø­rer, hvis I vælger at gen­op­tage jeres samliv eller hvis den mod­ta­gende part bliver gift på ny. Æg­te­fæl­lebi­drag kan ydes både til mænd og kvin­der.

Hvilke be­tin­gel­ser er der for æg­te­fæl­lebi­drag?

Først og frem­mest skal I anmode Fa­mi­li­e­rets­hu­set om be­hand­ling af en se­pe­ra­tions- og skils­mis­se sag.

Inden eller ved se­pe­ra­tion eller skils­mis­se, kan I ind­byr­des indgå en aftale om æg­te­fæl­lebi­drag, både hvad angår pe­ri­ode og beløb. Det vil være en god ide at få denne aftale ned på skrift og gøre den så spe­ci­fik som muligt, hvad angår beløb, pe­ri­ode og hvor­dan stør­rel­sen af bi­dra­get kan ændres, hvis der senere hen sker æn­drin­ger i jeres si­tu­a­tion. Så­fremt I ikke kan blive enige om æg­te­fæl­lebi­dra­get, vil en dom­stol kunne tage stil­ling til det. Æg­te­fæl­lebi­dra­get vil da blive fastsat ud fra en kon­kret vur­de­ring fo­re­ta­get af dom­sto­len. Ud fra prak­sis kan det ud­le­des, at der i vur­de­rin­gen lægges vægt på:

1. Den ene æg­te­fæl­les behov for bi­dra­get
2. Den anden æg­te­fæl­les øko­no­miske evne til at yde bi­dra­get
3. Æg­te­ska­bets sam­lede va­rig­hed og even­tu­el­le børn

Dom­sto­len vil ved vur­de­rin­gen tage ud­gangs­punkt i for­skel­len mellem æg­te­fæl­ler­nes øko­no­miske for­hold, her­un­der for­skel­len på ind­kom­ster.

Hvor længe skal æg­te­ska­bet have varet?

Ud fra prak­sis tegner sig et møn­ster for, at der nor­malt ikke til­ken­des æg­te­fæl­lebi­drag, hvis æg­te­ska­bet har varet mindre end 2-3 år, så­fremt I har børn, eller 5 år, så­fremt I ikke har børn. Disse år er in­klu­siv for­ud­gå­ende samliv.

Læs mere: Sådan på­vir­ker skils­mis­se din øko­nomi

Prøv, hvor nemt det er at skrive juri­disk bin­dende æg­te­pagt på egen hånd for kun 499 kr.

Hvor­dan søger man om æg­te­fæl­lebi­drag ved ue­nig­hed om bi­dra­get?

Du kan som ud­gangs­punkt søge æg­te­fæl­lebi­drag, hvis du ikke læn­gere bor sammen med din æg­te­fæl­le. Din an­søg­ning om æg­te­fæl­lebi­drag skal ind­sen­des til Fa­mi­li­e­rets­hu­set.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvor­vidt der skal be­ta­les bidrag, om bi­dra­gets stør­relse og pe­ri­o­den for bi­dra­get, kan i ansøge Fa­mi­li­e­rets­hu­set om at træffe en bi­drags­af­gø­relse.

Bi­drags­af­gø­rel­sen er do­ku­men­ta­tion for, at der nu fo­re­lig­ger en ret til æg­te­fæl­lebi­drag. I en sådan af­gø­relse vil det blandt andet fremgå, hvor meget der skal be­ta­les og hvor­dan.

Hvad er sat­ser­ne for æg­te­fæl­lebi­drag?

Der findes ingen faste satser for æg­te­fæl­lebi­dra­get. I kan enten fast­sæt­te bi­dra­gets stør­relse selv eller I kan få Fa­mi­li­e­rets­hu­set til at fast­sæt­te bi­dra­gets stør­relse. Fa­mi­li­e­rets­hu­set kan dog ude­luk­kende fast­sæt­te be­lø­bets stør­relse, hvis der fo­re­lig­ger en pligt for en af jer, til at betale æg­te­fæl­lebi­drag. Hvor­vidt der fo­re­lig­ger en pligt, vil fremgå af jeres se­pa­ra­tions- eller skils­mis­se­pa­pi­rer.

Fa­mi­li­e­rets­hu­set vil, i til­fælde af ue­nig­hed om bidrag, nor­malt fast­sæt­te bi­dra­get til en fem­te­del af for­skel­len mellem jeres ind­kom­ster.

Ek­sem­pel: Den ene af jer har en ind­komst på 25.000 kr. om må­ne­den og den anden af jer tjener 50.000 kr. om må­ne­den. Der er derfor en for­skel på 25.000 kr. Den, der har ret til bi­dra­get vil altså mod­tage 20% af 25.000 kr., hvil­ket er 5.000 kr. om må­ne­den.

Hvis du eller din tid­li­gere æg­te­fæl­le ikke har pligt til at betale bidrag, vil Fa­mi­li­e­rets­hu­set blot afvise jeres an­søg­ning om fast­sæt­telse af bi­dra­gets stør­relse.

Læs mere: Op­ret­tel­se og ting­lys­ning af en æg­te­pagt – hvor­dan fo­re­går det? og Af­lys­ning af en ek­si­ste­ren­de æg­te­pagt

Kan man tjene for meget til at få æg­te­fæl­lebi­drag? Eller for lidt til at betale bi­dra­get?

Nor­malt gælder det, at en an­sø­ger, også kaldet bi­drags­mod­ta­ger, der har en årlig ind­komst på ca. 320.000 kr. til ca. 360.000 kr. om året, ikke vil være be­ret­ti­get til æg­te­fæl­lebi­drag, da denne ses som øko­no­misk godt stil­let. Dog gælder dette ud­gangs­punkt ikke, hvis den anden af jer har en meget høj ind­tægt.

Til­lige følger det af Ind­kom­stover­sigt for fast­sæt­telse af børne- og æg­te­fæl­lebi­drag i 2023, at hvis bi­drags­be­ta­le­ren har en lav ind­komst (under 310.000 kr. i 2023), vil Fa­mi­li­e­rets­hu­set nor­malt­vist ikke fast­sæt­te en bi­drags­pligt, da bi­drags­be­ta­le­ren også skal have mu­lig­hed for at for­sørge sig selv.

Er bi­drags­be­ta­le­rens ind­komst imel­lem 310.000 kr. og 330.000 kr. vil Fa­mi­li­e­rets­hu­set fast­sæt­te et mindre beløb end nor­malt.

Hvor længe kan eller skal der ydes æg­te­fæl­lebi­drag?

I til­fælde af se­pa­ra­tion eller skils­mis­se skal i aftale, hvor længe bi­dra­get skal ydes. En sådan pe­ri­ode over­sti­ger sjæl­dent 10 år. Hvis I ikke kan blive enige om læng­den på bi­drags­pe­ri­o­den, kan Fa­mi­li­e­rets­hu­set også træffe af­gø­relse herom.

Æg­te­fæl­lebi­dra­get op­hø­rer au­to­ma­tisk, hvis den af jer, der mod­ta­ger bi­dra­get, bliver gift på ny eller hvis den af jer, der be­ta­ler bi­dra­get afgår ved døden.

Fa­mi­li­e­rets­hu­set kan også ned­sæt­te bi­dra­get eller fjerne det helt, hvis den af jer, der mod­ta­ger bi­dra­get, flyt­ter sammen med en ny part­ner eller op­ta­ger et sam­livs­lig­nende for­hold, hvad enten det er øko­no­misk eller per­son­ligt, hvil­ket gør det uri­me­ligt for den af jer, der yder bi­dra­get.

Hvor­for over­veje æg­te­fæl­lebi­drag?

Æg­te­fæl­lebi­drag bi­dra­ger altså til øko­no­misk sta­bi­li­tet og lighed mellem jer i kølvan­det på en se­pa­ra­tion eller skils­mis­se, der ofte kan være hård og kom­pleks. Ved netop at an­er­kende de øko­no­miske bidrag og de kom­pro­mi­ser, der er ydet under æg­te­ska­bet, har æg­te­fæl­lebi­dra­get til formål at bygge bro over de øko­no­miske ulig­he­der mellem jer og derved sikre en mil­dere over­gang til livet efter skils­mis­sen.

Læs mere: Nor­disk un­der­sø­gelse: Æg­te­pagt er det mest for­sømte do­ku­ment i Dan­mark