Se­pa­ra­tion og skils­mis­se uden en æg­te­pagt - bo­de­ling i prak­sis

For­mu­e­fæl­les­ska­bet be­ty­der, at i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, skal der ske en op­gø­rel­se af den fælles formue og de­lings­for­mu­en skal som ud­gangs­punkt deles li­ge­ligt (50/50) mellem jer.

En æg­te­pagt kan sikre jer øko­no­misk

Med en æg­te­pagt kan I be­stem­me at alt, noget eller dele af jeres for­mu­e­e­le­men­ter og ejen­dom skal gøres til særeje, hvor­for det i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se ikke indgår i for­mu­e­fæl­les­ska­bet og for­mu­e­de­lin­gen, der finder sted.

Alle for­mu­e­e­le­men­ter, såsom fast ejen­dom, kon­tan­ter og løsøre, I hver især har er­hver­vet inden æg­te­ska­bet bliver ved ind­gå­el­se af æg­te­skab en del af for­mu­e­fæl­les­ska­bet.

At én af jeg har er­hver­vet ek­sem­pel­vis aktier og er re­gi­stre­ret ejer heraf, skal ses se­pa­rat fra for­mu­e­fæl­les­ska­bet og retsvirk­nin­ger­ne heraf. Alt hvad i ejer indgår i for­mu­e­fæl­les­ska­bet og den sam­le­de værdi skal som ud­gangs­punkt deles li­ge­ligt i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se.

En æg­te­pagt kan op­ret­tes både før og efter vi­el­sen.

Bo­de­ling uden en æg­te­pagt

I prak­sis fun­ge­rer en deling af for­mu­e­fæl­les­ska­bet, også be­teg­net de­lings­for­mu­en, så­le­des, at I hver især be­reg­ner stør­rel­sen på jeres respek­ti­ve for­mu­er.

Fordi I ikke har en æg­te­pagt og derfor ikke har aftalt særeje på for­mu­e­e­le­men­ter, skal alt jeres formue lægges til grund for be­reg­nin­gen. Be­reg­nin­gen er simple, nemlig en op­gø­rel­se over hvad du ejer og en op­gø­rel­se over hvad du skyl­der.

Her­ef­ter træk­kes skyld­be­lø­bet fra ejer­be­lø­bet. Hvis tallet her­ef­ter viser over­skud, har du en po­si­tiv bodel og hvis tallet viser un­der­skud, har du en ne­ga­tiv bodel. Her­ef­ter skal man ud­lig­ne even­tu­el­le for­skel­le i bo­de­le­ne, for på den måde at sikre en li­ge­lig for­de­ling af den sam­le­de de­lings­for­mue.

Læs mere Se­pa­ra­tion og skils­mis­se med en æg­te­pagt - bo­de­ling i prak­sis

Ek­sem­pel 1: Hvor par­ter­ne begge har po­si­ti­ve bodele

Chri­sti­an og Gitte har ansøgt om skils­mis­se. Chri­sti­an har nu op­gjort sin formue til 1 200 000 kr. og sin gæld til 400 000 kr. Chri­sti­an har en po­si­tiv bodel på 800 000 kr. (1 200 000 kr. - 400 000 kr. = 800 000 kr). Gitte har op­gjort sin formue til 700 000 kr. og sin gæld til 500 000 kr. Gitte har en po­si­tiv bodel på 200 000 kr.

De to beløb 800 000 kr. og 200 000 kr. skal nu ud­lig­nes, så par­ter­ne ender med at have lige meget. Ud­lig­nin­gen fo­re­går ved, at man lægger be­lø­be­ne sammen (800 000 kr. + 200 000 kr. 1 000 000 kr.) og deler med to (1 000 000 kr. / 2). Dette giver 500 000 kr. til hver part. Idet Chri­sti­an have 800 000 kr. i po­si­tiv bodel og Gitte have 200 000 kr. i po­si­tiv bodel, skal Chri­sti­an betale 300 000 kr. til Gitte. Her­ef­ter har par­ter­ne begge 500 000 kr. og for­mu­e­fæl­les­ska­bet er delt li­ge­ligt mellem dem.

Ek­sem­pel 2: Hvor en part har po­si­tiv bodel og den anden part har ne­ga­tiv bodel

Chri­sti­an og Gitte har ansøgt om skils­mis­se. Chri­sti­an har nu op­gjort sin formue til 1 200 000 kr. og sin gæld til 1 400 000 kr. Chri­sti­an har en ne­ga­tiv bodel på 200 000 kr. (1 200 000 kr. - 1 400 000 kr. = minus 200 000 kr). Gitte har op­gjort sin formue til 700 000 kr. og sin gæld til 500 000 kr. Gitte har en po­si­tiv bodel på 200 000 kr.

Når en æg­te­fæl­le har en ne­ga­tiv bodel og den anden æg­te­fæl­ler har en po­si­tiv bodel, deler æg­te­fæl­ler­ne kun den po­si­ti­ve bodel. Det er så­le­des kun Gittes po­si­ti­ve bodel, der skal deles.

Chri­sti­ans ne­ga­ti­ve bodel skal ikke med­ta­ges i ud­lig­nin­gen. Be­lø­bet der skal ud­lig­nes er 200 000 kr. Ud­lig­nin­gen sker ved at dele be­lø­bet i to (200 000 kr. / 2), hvil­ket giver 100 000 kr. Idet Chri­sti­ans ne­ga­ti­ve bodel ikke skulle med­ta­ges og Gitte have 200 000 kr. i po­si­tiv bodel, skal Gitte betale 100 000 kr. til Chri­sti­an. Her­ef­ter har par­ter­ne begge 100 000 kr. og for­mu­e­fæl­les­ska­bet er delt li­ge­ligt mellem dem.

Læs mere: Æg­te­fæl­lebi­drag - hvor­når, hvor­dan og hvor meget?

Ek­sem­pel 3: Hvor begge parter har ne­ga­tiv bodel

Chri­sti­an og Gitte har ansøgt om skils­mis­se. Chri­sti­an har nu op­gjort sin formue til 1 200 000 kr. og sin gæld til 1 400 000 kr. Chri­sti­an har en ne­ga­tiv bodel på 200 000 kr. (1 200 000 kr. - 1 400 000 kr. = minus 200 000 kr). Gitte har op­gjort sin formue til 700 000 kr. og sin gæld til 1 500 000 kr. Gitte har en ne­ga­tiv bodel på 800 000 kr.

Når begge æg­te­fæl­ler har en ne­ga­tiv bodel, skal der ikke ske ud­lig­ning. Hver æg­te­fæl­le be­hol­der sin ne­ga­ti­ve bodel.

💡 Nor­disk un­der­sø­gel­se: Æg­te­pagt er det mest for­søm­te do­ku­ment i Dan­mark

For­de­le ved en æg­te­pagt

Med en æg­te­pagt kan I undgå mange øko­no­mi­ske ube­ha­ge­lig­he­der i til­fæl­de af se­pa­ra­tion og skils­mis­se, som il­lu­stre­ret i ek­semp­ler­ne oven­for.

At lave en æg­te­pagt kan give begge æg­te­fæl­ler en tryg­hed for frem­ti­den og det kan til­li­ge være en sta­bi­li­tet for jeres øko­no­mi, at I ved, hvor­dan I hver især er stil­let øko­no­misk, så­fremt for­hol­det skulle ende.

Med Aatos kan du nemt og hur­tigt ud­fær­di­ge en æg­te­pagt online, der er til­pas­set jeres si­tu­a­tion og kon­kre­te ønsker. Det be­hø­ves så­le­des hver­ken at være be­svær­ligt og dyrt at opnå en form for smart tryg­hed for jer begge.