Kri­te­ri­er til en frem­tids­fuld­mæg­tig

Kriterier til fremtidsfuldmægtige
IMG_1939.jpeg
Karoline
9.4.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
I en frem­tids­fuld­magt kan du ud­vælge op til flere fuld­magts­ha­vere, der skal va­re­tage dine in­ter­es­ser, hvis du en dag selv bliver ude af stand til det. Denne ar­ti­kel gen­nem­går hvilke krav, der er til frem­tids­fuld­mæg­tige samt hvilke plig­ter, der med­føl­ger.  

Du kan over­lade per­son­lige og/eller øko­no­miske for­hold til de/den frem­tids­fuld­mæg­tig(e), du har indsat i din frem­tids­fuld­magt. Der gælder nogle faste krav til de frem­tids­fuld­mæg­tige, men ved­kom­men­des plig­ter og be­fø­jel­ser af­hæn­ger af, hvad du har ind­ført i tek­sten til frem­tids­fuld­mag­ten.

Frem­tids­fuld­mag­ten

En frem­tids­fuld­magt er en fuld­magt, der først sættes i kraft, hvis du en dag skulle blive ude af stand til at va­re­tage dine egne in­ter­es­ser. I frem­tids­fuld­mag­ten kan du ud­nævne op til flere frem­tids­fuld­mæg­tige, der i så fald vil blive værge for dig, hvis din frem­tids­fuld­magt sættes i kraft.

Du be­stem­mer selv om­fan­get af din frem­tids­fuld­magt samt hvor mange frem­tids­fuld­mæg­tige du ønsker og om disse skal være subsi­diære eller si­de­ord­net til hin­an­den. Du kan ek­sem­pel­vis have én primær fuld­magts­ha­ver, såsom din æg­te­fæl­le, og et antal subsi­diære fuld­magts­ha­vere, såsom dine børn.

💡Læs mere om, hvor­dan du gør dine børn til dine frem­tids­fuld­mæg­tige

Din frem­tids­fuld­magt kan angå øko­no­miske og/eller per­son­lige for­hold. Fuld­mag­ten kan angå ét eller en­kelte for­hold, men den kan også angå alle øko­no­miske og/eller per­son­lige for­hold. Du be­stem­mer, hvilke for­hold, som fuld­mag­ten skal angå.

💡Se ek­semp­ler på tre til­fælde, hvor du ville ønske, at du havde haft en frem­tids­fuld­magt

Kri­te­ri­er til frem­tids­fuld­mæg­tige

Som ud­gangs­punkt kan enhver ud­næv­nes som frem­tids­fuld­mæg­tig, men det er et krav, at den fuld­mæg­tige på tids­punk­tet, hvor fuld­mag­ten sættes i kraft, er fyldt 18 år. Fuld­magts­ha­ver må ikke selv være under vær­ge­mål eller have op­ret­tet en frem­tids­fuld­magt, der er sat i kraft.

Ef­ter­som den frem­tids­fuld­mæg­tige vil have kom­pe­ten­cen til at handle på dine vegne, inden for de om­rå­der du har til­ladt i frem­tids­fuld­mag­ten, bør du grun­digt over­veje, hvem du ønsker som frem­tids­fuld­mæg­tig. Du bør vælge en eller flere fuld­mæg­tige, som du stoler på og har tillid til, at ved­kom­men­de kan og vil påtage sig rollen som fuld­magts­ha­ver.

Rollen som frem­tids­fuld­mæg­tig – plig­ter og be­fø­jel­ser

Den frem­tids­fuld­mæg­tige skal som ud­gangs­punkt handle på dine vegne, som du selv ville have hand­let. Det kan derfor være en fordel, hvis du vælger en fuld­mæg­tig, der kender dig godt.

Den frem­tids­fuld­mæg­tige har pligt til at handle i din bedste in­ter­es­se og følge de an­vis­nin­ger, som du har ind­ført i fuld­mag­ten. Det gælder per­son­lige og/eller øko­no­miske in­ter­es­ser, som du må have ind­ført i fuld­mag­ten.

Den frem­tids­fuld­mæg­tige har des­u­den pligt til at ind­drage dig og din even­tu­el­le æg­te­fæl­le eller sam­le­ver i vig­tige for­hold, så vidt som dette er muligt, før fuld­mag­ten an­ven­des.

Fuld­magts­ha­ver skal op­be­vare do­ku­men­ta­tion for de dis­po­si­tio­ner, som den fuld­mæg­tige fo­re­ta­ger på dine vegne. Det skal tjene som do­ku­men­ta­tion, hvis Fa­mi­li­e­rets­hu­set mod­ta­ger hen­ven­delse om, at fuld­magts­for­hol­det ikke fun­ge­rer og ønsker at un­der­søge sagen.

Hvis frem­tids­fuld­mag­ten angår øko­no­miske for­hold, har den frem­tids­fuld­mæg­tige til­lige pligt til at holde sine egne midler ad­skilt fra dine. Dette gælder dog ikke, hvis den fuld­mæg­tige er din æg­te­fæl­le eller sam­le­ver.

Be­græns­nin­ger i fuld­mag­ten

Den frem­tids­fuld­mæg­tige kan ikke indgå af­ta­ler med sig selv. Fuld­mag­ten gælder heller ikke, hvis der er mod­stri­dende in­ter­es­ser mellem dig og fuld­magts­ha­ver. Ek­sem­pel­vis kan fuld­mæg­tige ikke sælge dit hus til sig selv på dine vegne.

Ty­piske op­ga­ver som frem­tids­fuld­mæg­tig

Fuld­magts­ha­ver skal va­re­tage dine in­ter­es­ser, hvis fuld­mag­ten bliver sat i kraft og handle på dine vegne i de spørgs­mål, som vær­ge­må­let om­fat­ter.

Hvis frem­tids­fuld­mag­ten angår øko­no­miske for­hold, vil det ofte være fuld­magt­ha­vers opgave at ad­mi­ni­strere din øko­nomi, her­un­der sørge for, at dine reg­nin­ger bliver betalt. Der­u­d­over kan ved­kom­men­de stå for salg af hus, som­mer­hus etc.

Hvis frem­tids­fuld­mag­ten der­i­mod angår per­son­lige for­hold, kan det være fuld­magt­ha­vers opgave at tage imod tilbud om ple­je­hjem eller bo­til­bud og tage kon­takt til of­fent­lige myn­dig­he­der. For­hol­det kan også angå sund­heds­mæs­sige be­hand­lin­ger.

💡Læs mere om frem­tids­fuld­mag­ten og be­slut­nin­gen om ple­je­hjem

Vælg en frem­tids­fuld­mæg­tig, du stoler på

Ved­kom­men­de, du ind­sæt­ter i din frem­tids­fuld­magt, vil po­ten­ti­elt få adgang meget per­son­lige op­lys­nin­ger om dig, her­un­der ek­sem­pel­vis hel­breds­mæs­sige eller fa­mi­lie­mæs­sige for­hold. Du bør derfor udpege en eller flere frem­tids­fuld­mæg­tige, som du stoler på og har tillid til, at de vil handle ud fra dine bedste in­ter­es­ser.

Du bør vælge en fuld­magts­ha­ver, som du er sikker på vil over­holde fuld­mag­tens ønsker, juri­diske stan­dar­der og som har ka­pa­ci­te­ten til po­ten­ti­elt at handle som din værge.

Du bør der­u­d­over være op­mærk­som på, at en frem­tids­fuld­magt oftest først sættes i kraft mange år frem i tiden. Dette bør du ind­drage i dine over­vej­el­ser, når du skal ind­sæt­te en eller flere fuld­mæg­tige i din frem­tids­fuld­magt. Det kan derfor være hen­sigts­mæs­sigt at ind­sæt­te per­so­ner, der er yngre end dig selv.

Du bør til­lige lø­bende over­veje, om der er sket æn­drin­ger i dine for­hold, der med­fø­rer, at der bør ske en æn­dring i, hvem du har indsat som frem­tids­fuld­mæg­tig samt om­fan­get af fuld­mag­ten ge­ne­relt.

Du rådes til at ind­drage ved­kom­men­de, du ønsker som frem­tids­fuld­mæg­tig, i dine over­vej­el­ser samt ori­en­tere ved­kom­men­de om, hvad det po­ten­ti­elt vil in­de­bære, hvis din frem­tids­fuld­magt sættes i kraft.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.