Der er nemlig en del papirarbejde i forbindelse med en skilsmisse, og processen er en del længere end selve beslutningen om at gå fra hinanden.
Ved en direkte skilsmisse springes separationen over. For at dette kan ske, er der tre betingelser, der skal være opfyldt:
- I skal være enige om, at der skal ske en direkte skilsmisse
- I skal være enige om, der skal være et ægtefællebidrag
- Hvis I bor i en lejebolig, skal der være enighed om, hvem der eventuelt fortsætter med at bo i boligen
Men lad os tage et lidt nærmere kig på, hvordan en skilsmisse egentlig forløber, og hvilke muligheder der er, når det kommer til en skilsmisse.
Læs mere: Hvad hvis den ene part ikke vil skilles ?
Hvordan foregår en skilsmisse?
Nogle skilsmisser kan være lange, hvis sagen er kompliceret, og parterne ikke kan blive enige.
Andre skilsmisser er derimod forholdsvis ligetil. Det allerførste, der skal kigges på, er, om I har fællesbørn under 18 år. Lad os starte med at kigge på, hvad mulighederne er, hvis I har fællesbørn under 18 år.
Skilsmisse med børn under 18 år
Hvis I har børn sammen, der er under 18 år, er der tre måder, I kan blive skilt på:
- Skilsmisse med separation
- Skilsmisse efter særlige grunde
- Direkte skilsmisse med en refleksionsperiode
Lad os tage et kig på de forskellige muligheder.
Skilsmisse med separation
En separationsperiode varer seks måneder, inden I bliver skilt. Dette er en mulighed for at tænke tingene igennem. Det kræver desuden ikke, at du og din ægtefælle er enige om at blive separeret.
Hvis I ønsker at blive skilt, inden separationsperioden er gået, kan I godt det, men der er stadig et krav om, at I skal have en refleksionsperiode, gennemføre et digitalt kursus og til sidst bekræfte beslutningen om skilsmissen.
Skilsmisse efter særlige grunde
Ved en skilsmisse efter særlige grunde behøver I ikke at skulle igennem hverken en refleksions- eller en separationsperiode. I en sådan skilsmisse behøver din ægtefælle desuden ikke at være enig.
Der skal dog være nogle særlige grunde for, at man kan få en skilsmisse på denne måde. Disse grunde er blandt andet utroskab, vold (også psykisk), seksuelle overgreb, bigami, hvis I har været adskilt i to år grundet uenighed eller bortførelse af børn.
Direkte skilsmisse med refleksionsperiode
Som tidligere nævnt skal både dig og din ægtefælle være enige om, at I vil skilles. Refleksionsperioden er tre måneder og giver jer mulighed for at overveje og tænke over situationen. Denne periode er pligt, fordi I har børn under 18 år.
I denne periode skal I hver især gennemgå et digitalt kursus. Når refleksionsperioden er forbi, skal I bekræfte, om I vil skilles.
Det er stadig muligt at lave en ægtepagt før skilsmisse
Med en ægtepagt kan I bestemme, hvordan jeres formue skal deles ved skilsmisse. Ægtefæller kan også aftale at beholde alle aktiver separat.
I har ingen fællesbørn under 18 år
Hvis I ikke har fællesbørn under 18 år, har I to muligheder:
- Direkte skilsmisse
- Skilsmisse med separation
Direkte skilsmisse
Er I er både enige, om at I skal skilles samt vilkårene for skilsmissen. Hvis der er uenighed om vilkårene, skal med Familieretshuset skal et forhandlingsmøde.
Skilsmisse med separation
Når I vælger en skilsmisse med en separation, har I først en periode, hvor I er væk fra hinanden, inden I endeligt beslutter, om I vil skilles. For at ansøge om denne type skilsmisse, behøver I ikke at være enige.
En separationsperiode varer seks måneder. Herefter kan I blive skilt, uanset om den anden ægtefælle er enig eller ej.
Læs mere: Salg af hus ved skilsmisse
Hvordan søger jeg om at blive skilt?
Du skal søge om separation eller skilsmisse på Borger.dk. Det koster 650 kroner (2023) at ansøge. Hvis I har brug for vilkårsforhandling, koster det yderligere 1.630 kroner (2023).
Lav en ægtepagt online hos Aatos, før I bliver skilt
Husk, at når I er gift, har I fælleseje/formuefællesskab. Dette betyder, at jeres fællesformue deles ligeligt mellem jer, hvis I skal skilles - dette er også, selvom den ene har bidraget mere til formuen end den anden.
Det kan for mange virke urimeligt midt i en skilsmisse. Derfor er det en rigtig god idé at oprette en ægteskabspagt, når I bliver gift. Jovist, er det ikke det mest romantiske, men det kan være godt at have, hvis I en dag skal skilles. I en ægteskabspagt kan I også indsætte særeje.
Hos Aatos kan I hurtigt, nemt og billigt oprette en ægteskabspagt, så I er beskyttet, hvis I en dag skal skilles.
Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.