Skils­mis­se – hvad hvis den ene part ikke vil skil­les?

Knust hjerte
IMG_1939.jpeg
Karoline
4.3.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Skils­mis­se, den juri­diske op­løs­ning af et æg­teskab, er en fø­lel­ses­mæs­sigt ud­for­drende og livs­æn­drende be­gi­ven­hed for alle in­vol­ve­rede parter. Tra­di­tio­nelt set, kræver pro­ces­sen gen­si­digt samtyk­ke fra begge æg­te­fæl­ler, hvil­ket fører til, at skils­mis­se er en fælles be­slut­ning om at gå fra hin­an­den. Men hvad hvis den ene part ikke vil skil­les? Er det så over­ho­ve­det muligt?

Reg­ler­ne i Dan­mark om­hand­lende skils­mis­se findes i Æg­te­skabs­lo­ven. Efter loven gælder det, at æg­te­fæl­ler kan blive skilt uden først at være se­pa­re­ret, hvis I begge er enige om, at I ønsker en skils­mis­se. Hvis I ikke er enige, kan I nor­mal­vis først blive skilt, efter at I har været se­pa­re­ret i seks må­ne­der. Se­pa­ra­tion kræver kun, at ønsket frem­sæt­tes af den ene æg­te­fæl­le.

Den ene æg­te­fæl­le kan altså ikke nægte den anden æg­te­fæl­le skils­mis­se ved ud­lø­bet af se­pa­ra­tions­pe­ri­o­den.

Men hvad hvis den ene part ikke vil skil­les her og nu?

Æg­te­skabs­lo­ven in­de­hol­der dog nogle und­ta­gel­ser til reglen om di­rek­te skils­mis­se ved enig­hed eller efter se­pa­ra­tions­pe­ri­o­den på seks må­ne­der, der kan give en æg­te­fæl­le ret til di­rek­te skils­mis­se, uanset om den anden æg­te­fæl­le er enig eller ej.

I loven nævnes føl­gende grunde:

  • To års ad­skil­lelse
  • Ut­roskab
  • Vold (her­un­der psy­kisk vold og seksu­el­le over­greb)
  • Bigami
  • Bør­ne­bort­fø­relse

Hvis en eller flere af disse grunde er ak­tu­el­le i jeres æg­teskab, skal I som ud­gangs­punkt mødes til en vil­kårs­for­hand­ling ved Fa­mi­li­e­rets­hu­set mod et gebyr. Mødet finder sted enten som et fysisk møde eller som vi­deo­møde. I kan kun opnå di­rek­te skils­mis­se (selv ved ue­nig­hed), hvis be­tin­gel­ser­ne er op­fyldt, ellers kan I alene blive se­pa­re­ret.

To års ad­skil­lelse
Begge æg­te­fæl­ler kan søge om di­rek­te skils­mis­se, hvis I har været ad­skilt i mere end to år grun­det uove­r­ens­stem­mel­ser imel­lem jer. Hvis I har været ad­skilt af andre grunde, her­un­der prak­tiske grunde, er be­tin­gel­sen for di­rek­te skils­mis­se ikke op­fyldt.

Ut­roskab
En æg­te­fæl­le har ret til di­rek­te skils­mis­se, hvis den anden æg­te­fæl­le har været utro eller har del­ta­get i et lig­nende seksu­elt for­hold, uden den anden æg­te­fæl­les accept heraf.

Der er dog den hage, at til­gi­velse af ut­roskab kan med­føre, at det ikke lægges til grund, ved ønsket om di­rek­te skils­mis­se. Det kan det heller ikke, hvis an­søg­nin­gen om di­rek­te skils­mis­se, først ind­gi­ves senere end seks må­ne­der efter, at æg­te­fæl­len blev be­kendt med ut­ro­ska­ben.

Det gælder til­lige, at hvis ut­ro­ska­ben først op­da­ges to år efter, at ut­ro­ska­ben fandt sted, kan dette for­hold ikke be­grunde di­rek­te skils­mis­se.

Vold
En æg­te­fæl­le har ret til di­rek­te skils­mis­se, hvis den anden æg­te­fæl­le med vilje har udøvet fysisk vold, psy­kisk vold eller seksu­el­le over­greb mod;

  • Den anden æg­te­fæl­le
  • Æg­te­fæl­ler­nes børn
  • Mod æg­te­fæl­lens eller æg­te­fæl­ler­nes børns nær­me­ste på­rø­rende, som æg­te­fæl­len eller æg­te­fæl­ler­nes børn er knyt­tet til
  • Mod andre børn

Bigami
En æg­te­fæl­le har ret til di­rek­te skils­mis­se, hvis den anden æg­te­fæl­le har andet æg­teskab i strid med lov­giv­nin­gen. Dvs. at en æg­te­fæl­le kan søge om di­rek­te skils­mis­se, hvis den anden æg­te­fæl­le har et tid­li­gere æg­teskab eller re­gi­stre­ret part­ner­skab, der stadig består. Det gælder begge veje, dvs. at der kan søges om di­rek­te skils­mis­se, hvis du finder ud af, at din æg­te­fæl­le er gift i for­vej­en eller senere hen gifter sig igen, uden at være skilt først.

Bør­ne­bort­fø­relse
Der fo­re­lig­ger en bør­ne­bort­fø­relse, når den ene æg­te­fæl­le ulov­ligt har ført ens barn ud af landet eller på ulov­lig vis til­ba­ge­hol­der ens barn i ud­lan­det. I så­dan­ne til­fælde, kan den anden æg­te­fæl­le søge om di­rek­te skils­mis­se.

Dog skal an­søg­nin­gen om di­rek­te skils­mis­se ind­sen­des inden for ét år efter, at ens barn er bragt til­bage.

Læs mere: Skils­mis­se og sta­ti­stik & Salg af hus ved skils­mis­se

Ge­by­rer i for­bin­delse med sags­be­hand­lin­gen

Fa­mi­li­e­rets­hu­set tager et gebyr på 775 kr. at ansøge om skils­mis­se.

Hvis I skal have en vil­kårs­for­hand­ling, koster det yder­li­gere et gebyr på 1.825 kr.

Kan man få hjælp til bo­de­lin­gen ved uove­r­ens­stem­mel­ser?

Når den ene æg­te­fæl­le ønsker skils­mis­se, men den anden æg­te­fæl­ler ikke gør, kan der nemt opstå kon­flik­ter i pro­ces­sen. Sær­ligt kan der opstå kon­flik­ter, når det kommer til bo­de­lin­gen.

Bo­de­lin­gen ved jeres skils­mis­se af­hæn­ger af, om I har op­ret­tet en æg­te­pagt eller ej. Hvis I har op­ret­tet en gyldig æg­te­pagt, hvori I har aftalt, hvor­dan jeres for­mu­er skal for­de­les ved op­hø­ret af jeres æg­teskab, skal denne aftale ef­ter­le­ves.

Hvis I ikke kan blive enige om bo­de­lin­gen, kan I hver især bede Skif­te­ret­ten om hjælp til bo­de­lin­gen. I kan dog først bede om hjælp ved Skif­te­ret­ten efter, at I har ind­gi­vet en an­mod­ning til Fa­mi­li­e­rets­hu­set om skils­mis­se eller se­pa­ra­tion. Det koster 750 kr. at få hjælp til bo­de­lin­gen af Skif­te­ret­ten.

Det er en mis­for­stå­else, at den ene æg­te­fæl­le kan opnå kom­pen­sa­tion ved bo­de­lin­gen, hvis den anden æg­te­fæl­le har været utro. Fæl­les­bo­et skal deles li­ge­ligt mellem æg­te­fæl­ler­ne eller i over­ens­stem­melse med æg­te­pag­ten, selvom der fo­re­lig­ger ut­roskab. Og det er ikke muligt at ind­sæt­te en gyldig ”ut­ro­skabs­klausul” i en æg­te­pagt.

Læs mere: Sådan på­vir­ker skils­mis­se din øko­nomi

(Kilde: Fa­mi­li­e­rets­hu­set, Vi er gift og ønsker at blive di­rek­te skilt, af sær­lige grunde).

Alle juridiske forhold fra start til slut online.