Æg­te­pagt ved døds­fald

En æg­te­pagt kan ophøre på to for­skel­li­ge måder; enten ved skils­mis­se eller ved døds­fald. En æg­te­pagt vil i prak­sis både have kon­se­kven­ser for mid­ler­nes for­de­ling ved skils­mis­se død, idet den længst­le­ven­de oftest vil være sikret at kunne holde sit eget særeje uden­for op­gø­rel­sen af den andens dødsbo.

I denne del af ar­tik­len vil der fo­ku­se­res på, hvad der sker med en æg­te­pagt ved døds­fald. Her er det vig­tigt at frem­hæ­ve, at for­de­lin­gen af for­mu­en kommer meget an på hvil­ken type særeje man har valgt i æg­te­pag­ten, om det er kom­bi­na­tions­sæ­re­je, skils­mis­se­sæ­re­je eller fuld­stæn­dig­sæ­re­je.

Kom­bi­na­tions­sæ­re­je ved døds­fald

Hvis du har lavet en æg­te­pagt med kom­bi­na­tions­sæ­re­je, og din æg­te­fæl­le dør, bliver alt dit kom­bi­na­tions­sæ­re­je til fuld­stæn­digt særeje, hvor formue fra din afdøde æg­te­fæl­les særeje bliver en del af for­mu­e­fæl­les­ska­bet. Det vil sige, at du som den længst le­ven­de kommer til at eje langt mere, end hvis du ikke havde en æg­te­pagt. På denne måde kommer du som længst le­ven­de også udenom at skulle give din formue væk til din afdøde æg­te­fæl­le, og kan undgå at noget af din arv går til even­tu­el­le ar­vin­ger som din afdøde æg­te­fæl­le skulle have; børn, sær­børn osv.

For at gøre det nem­me­re at forstå, vil vi prøve at komme med et ek­sem­pel:

Kom­bi­na­tions­sæ­re­je ved døds­fald

Længst­le­ven­de be­hol­der sin egen formue og får halv­de­len af af­dø­des formue, da af­dø­des formue er blevet en del af for­mu­e­fæl­les­ska­bet. Dvs. længst­le­ven­de får i alt 250.000 kr.

Vs. Ingen æg­te­pagt

Skils­mis­se­sæ­re­je ved døds­fald

Ved skils­mis­se­sæ­re­je er æg­te­pag­ten, og det der skal anses som særeje kun gæl­den­de i for­bin­del­se med en skils­mis­se. Det be­ty­der at, hvis æg­te­fæl­ler­ne bliver skilt eller se­pa­re­ret, vil deres særeje ikke blive en del af for­mu­e­fæl­les­ska­bet. Til gen­gæld, hvis en af æg­te­fæl­ler­ne afgår ved døden, vil det de havde be­stemt for at være deres særeje nu blive en del af for­mu­e­fæl­leska­bet.

For at gøre det nem­me­re at forstå, vil vi prøve at komme med et ek­sem­pel:

Skils­mis­se­sæ­re­je ved se­pa­ra­tion eller skils­mis­se

Som også kan ses i ta­bel­len be­hol­der begge æg­te­fæl­ler bare deres særeje ved skils­mis­se eller se­pa­ra­tion.

Skils­mis­se­sæ­re­je ved døds­fald

I denne tabel ser tin­ge­ne lidt an­der­le­des ud. Her kan der være visse kon­se­kven­ser for længst­le­ven­de. I si­tu­a­tio­ner, hvor længst le­ven­de har en større formue, kan længst­le­ven­de fak­tisk miste noget af sin formue, som du også kan se i ta­bel­len her, hvor længst­le­ven­de havde en formue på 200.000kr men endte med en formue på 150.000 kr efter boet blev for­delt. Det er derfor vig­tigt at over­ve­je, hvil­ken slags særeje der vil passe dig bedst.

Fuld­stæn­dig­sæ­re­je ved døds­fald

Ved fuld­stæn­dig­sæ­re­je, for­bli­ver sæ­re­jet et særeje hvad end æg­te­ska­bet op­lø­ses ved skils­mis­se, se­pa­ra­tion eller ved døds­fald. Det be­ty­der altså, at dit særeje for­bli­ver dit særeje uanset hvad, med­min­dre du selv ønsker at ændre dette.

For at gøre det nem­me­re at forstå, vil vi prøve at komme med et ek­sem­pel:

Fuld­stæn­dig­sæ­re­je ved skils­mis­se eller se­pa­ra­tion

Fuld­stæn­dig­sæ­re­je ved døds­fald

Ved at kigge og sam­men­lig­ne begge ta­bel­ler, kan du se, at intet har ændret sig, selvom om­stæn­dig­he­der­ne er an­der­le­des, hvor første tabel viser for­mu­e­for­de­ling med fuld­stæn­dig­sæ­re­je i for­bin­del­se med skils­mis­se eller se­pa­ra­tion og den anden tabel viser et ek­sem­pel på fuld­stæn­digt særeje, hvor æg­te­ska­bet op­lø­ses pga. død.

Vi håber på, at du nu er blevet lidt klo­ge­re på, hvor­dan en æg­te­pagt fun­ge­rer efter døden. Men husk på, at selvom der er en del tale om for­de­ling af formue i for­bin­del­se med afdøde æg­te­fæl­ler, skal det ikke veks­les med et te­sta­men­te. Et te­sta­men­te og en æg­te­pagt ved døds­fald er to vidt for­skel­li­ge ting og det er to vidt for­skel­li­ge regler og form­krav der gør sig gæl­den­de.

Hvad er for­skel­len på et te­sta­men­te og en æg­te­pagt?

En æg­te­pagt og et te­sta­men­te er to vidt for­skel­li­ge juri­di­ske do­ku­men­ter. For det første kan en æg­te­pagt kun laves, hvis du snart skal til at indgå et æg­te­skab, eller hvis du al­le­re­de er i et æg­te­skab. Hvor­i­mod, et te­sta­men­te kan skri­ves af alle som er fyldt 18 år, og er myn­di­ge.

Der­u­d­over er er det for­skel­li­ge type love der gør sig gæl­den­de ved hvert do­ku­ment.  Begge typer do­ku­men­ter kan in­de­hol­de ordet ”særeje,” men i for­skel­li­ge kon­tek­ster. Æg­te­pag­ter hand­ler om æg­te­fæl­ler­nes særeje, mens te­sta­men­ter har be­stem­mel­ser om, at arven skal være særeje for ar­vin­ger­ne. Der­u­d­over på­vir­ker æg­te­pag­ten både de­lin­gen ved skils­mis­se og døds­fald, hvor et te­sta­men­te kun på­vir­ker de­lin­gen ved døds­fald.

Læs mere: Særeje og hus

Lav din æg­te­pagt med Aatos

Du kan på tra­di­tio­nelt vis få lav din æg­te­pagt hos en ad­vo­kat, men vær op­mærk­som på, at det kan være meget dyrt. Ad­vo­ka­ter kan tage op til 10.000 kr for en æg­te­pagt, alt efter, hvor mange møder I har sammen. Der­u­d­over er det også en læn­ge­re proces som kan tage op til flere uger, før I er fær­di­ge og har ud­for­met æg­te­pagt. Det tager tid, penge og energi.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvor meget en æg­te­pagt koster i 2022, kan du læse mere her.

Et andet al­ter­na­tiv; Aatos.

Opret en æg­te­pagt hos Aatos lige nu for 499 kroner. Du kan få dine do­ku­men­ter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juri­disk hjælp, når du har brug for det.

Aatos til­by­der derfor en su­per­hur­tig, nem og kor­rekt ser­vi­ce. Med vores smarte tek­no­lo­gi­ske plat­form skal du blot svare på nogle spørgs­mål, hvor vi ud fra dine svar ge­ne­rerer din per­son­li­ge te­sta­men­te lige til dig og dine behov.

For os er det vig­tigt, at alle har råd og over­skud til at få de vig­ti­ge juri­di­ske do­ku­men­ter på plads.

Læs mere:

• Kan det betale sig at lave en æg­te­pagt?
• Æg­te­pagt og pen­sion
• En enkes øko­no­mi­ske og juri­di­ske si­tu­a­tion