Ægteskabsloven indeholder regler for, hvilke krav, der skal være opfyldt før, at I kan blive gift. De helt grundlæggende betingelser for indgåelse af ægteskab er, at I begge er fyldt 18 år og at I begge er ugifte på tidspunktet for vielsen. Såfremt I er under værgemål, skal i have jeres værgers samtykke.
Ved indgåelse af gyldigt ægteskab giver staten sin autorisation og tillægger en række retsvirkninger for jer som ægtefæller. Disse retsvirkninger frafalder kun ved skilsmisse eller dødsfald.
Følgende artikel giver dig et overblik over, hvad et ægteskab indebærer på det juridiske plan.
Økonomien i ægteskabet
Denne sektion omhandler de økonomiske aspekter af ægteskab i Danmark, herunder automatisk fælleseje under "formuefællesskab" og muligheden for at vælge det fra ved at oprette en gyldig ægtepagt.
Formuefællesskabet
Når I bliver gift får I automatisk formuefællesskab, også kendt som fælleseje eller delingsformue. Denne type formueordningen er en samlet betegnelse for de regler, der gælder for jer som ægtefæller i forhold til jeres formue, herunder i tilfælde af, at ægteskabet ophører ved skilsmisse eller dødsfald.
Formuefællesskab indebærer ikke, at I ejer alting sammen, I kan stadig råde frit over jeres ejendele (bodel). Formuefællesskabet indebærer derimod, at der skal ske ligedeling af jeres formue ved ægteskabets ophør.
Hvad hvis I ikke ønsker formuefællesskab?
Formuefællesskabet opstår automatisk, når I har indgået et gyldigt ægteskab. Hvis I ikke ønsker at have formuefællesskab kan I undgå dette ved at oprette en ægtepagt om særeje.
Det er ikke tilstrækkeligt, at I indbyrdes aftaler, at I ikke ønsker formuefællesskab. For at give gyldighed til aftalen, skal I have lavet en gyldig ægtepagt herom. Ved at oprette en ægtepagt om særeje, skal I nemlig ikke dele jeres ejendele, hvis i bliver separeret eller skilt. Tillige vil jeres særeje ikke indgå i formuefællesskabet, hvis en af jer dør.
Såfremt I har oprettet en ægtepagt om fordelingen af jeres formue, bidragspligt eller andre vilkår mellem jer, og denne aftale skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for aftalens indgåelse, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres uforbindende.
💡Se her: Læs om hvad prisen på en ægtepagt er?
Ægtepagt er et dokument, som alle bør lave
I en ægtepagt kan du beskytte dine egne og din families aktiver. Det er nemmere at drøfte på forhånd, hvad der sker med alle aktiver i tilfælde af skilsmisse eller død.
Opret din egen ægtepagt i dag sammen med din ægtefælle. Du kan gratis prøve, hvordan dine ønsker og situation påvirker dokumentet. Det tager kun 10 minutter.
Gæld – hvad hvis din partner har gæld?
Selv som ægtefæller hæfter I kun for jeres egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. I hæfter derfor kun for gæld, som I har optaget sammen. Der er dog to undtagelser hertil.
Første undtagelse: Du har forpligtet dig til gælden
Den første undtagelse er i tilfælde af, at du selv har forpligtet dig til gælden. Det vil sige i tilfælde af, at du har tilkendegivet, at du ønsker at hæfte for gælden. Eksempelvis ved kaution for din ægtefælles lån.
Læs mere: Ægteskab eller samlevende?
Anden undtagelse: Din ægtefælle har gæld til det offentlige
Den anden undtagelse er, hvis din ægtefælle har gæld til det offentlige. Eksempelvis SKAT. Dog skal flere kriterier være opfyldt og myndigheden skal først have forsøgt at inddrive gælden ved din ægtefælle.
💡 Din ægtefælle kan som ovenfor nævnt trække et eventuelt underskud i en personlig virksomhed fra i din skattepligtige indkomst, hvilket betyder, at du/I dermed får en skatterabat. Læs mere: Ægteskab skat.
Undgå indirekte hæftelse med en ægtepagt
I tilfælde af, at jeres ægteskab ophører ved separation, skilsmisse eller dødsfald, kan du risikere at hæfte for din ægtefælles gæld.
I tilfælde af, at I har formuefællesskab, vil jeres formue deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Der sker altså en bodeling af det, I ejer sammen. Herefter medregnes jeres respektive aktiver og passiver, såsom personlig gæld (gæld er et passiv, der gør din bodel mindre). Når begge jeres bodele er opdelt, skal I hver især dele jeres bodel med den anden.
Men hvordan kan du hæfte indirekte for din ægtefælles gæld?
I tilfælde af, at din ægtefælle har gæld, vil denne blive fratrukket vedkommendes del af boet, hvilket gør bodelens værdi mindre. Selvom du ikke har gæld, men det kun er din ægtefælle, der har, skal du stadig dele hele din bodel med din ægtefælle. Uanset om dette føles uretfærdigt.
Eksempel: Ægtefælle har en gæld
Du og din ægtefælle har en fælles formue på 4.000.000 kr. I ønsker at blive skilt og skal derfor dele jeres formue. Det vil sige, at jeres bodel hver især er 2.000.000 kr.
Men din ægtefælle har en gæld på 1.000.000 kr. og denne vil derfor blive fratrukket vedkommendes bodel. Det vil sige, at din bodel udgør 2.000.000 kr., som du skal dele med din ægtefælle, der derimod kun har en bodel på 1.000.000 kr.
Dette eksempel illustrerer, hvordan du indirekte kan hæfte for din ægtefælles gæld, hvilket medfører, at din formue også forringes. Dette kan du dog undgå ved at oprette en ægtepagt om særeje. Dette sikrer, at jeres ejendele og værdier ikke skal deles i tilfælde af, at jeres ægteskab skulle ophøre.
Oprettelse af ægtepagt – hvorfor?
En ægtepagt bruges til at beskytte jeres økonomiske interesser i tilfælde af, at jeres ægteskab ophører ved skilsmisse eller dødsfald.
Ægtepagten kan altså bruges som et vigtigt værktøj til at forebygge og undgå konflikter og tillige sikre, at I får det, som I reelt har krav på.
Eksempel: Uden ægtepagt
Du har 1.000.0000 kr. med ind I ægteskabet og din parter har 200.000 kr. med ind i ægteskabet. I har ikke oprettet en ægtepagt, så i har automatisk formuefællesskab. Desværre ender jeres ægteskab i skilsmisse og formuen på 1.200.000 kr. skal deles lige.
Det vil sige at du og din ægtefælle hver især tager 600.000 kr. med ud af ægteskabet, hvilket er væsentligt mindre end det beløb, du havde med ind i ægteskabet.
Forskellige typer af særeje
Der findes flere forskellige typer af særeje. Du bør især kende til skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Ved skilsmissesæreje skal I ikke dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse. I tilfælde af dødsfald bliver begge formuer dog til fælleseje, da denne type særeje netop kun gælder for ophør ved skilsmisse.
Ved fuldstændigt særeje, vil I aldrig komme til at dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse. Ved dødsfald vil arven dog, blive fordelt mellem den overlevende ægtefælle og eventuelle børn (medmindre der er testamenteret anderledes).
Ved kombinationssæreje vil dette fungere som skilsmissesæreje, hvis jeres ægteskab ophører ved skilsmisse. Ved dødsfald bliver afdøde ægtefælles formue til fælleseje og den overlevende ægtefælles formue forbliver fuldstændig særeje. Denne type særeje er en populær variant.
Eksempel: Med ægtepagt
I har valgt at oprette en ægtepagt med kombinationssæreje. Du har en formue på 2.000.000 kr. og din ægtefælle har en formue på 1.000.000 kr. Jeres ægteskab ophører ved dødsfald. I det tilfælde vil din formue forblive dit særeje, mens den afdøde ægtefælles formue nu indgår i fællesboet.
Såfremt ægteskabet derimod var ophørt ved skilsmisse, ville I begge have fuldstændigt særeje over jeres værdier og I skal derfor ikke dele noget ved ægteskabets ophør.
Hvornår skal en ægtepagt oprettes?
Der er ingen regler for, hvornår en ægtepagt skal oprettes. I kan altså oprette en ægtepagt før eller efter I er blevet gift. Det er dog nemmere (og bedre) at oprette en ægtepagt inden, at I vælger at blive gift, så undgår du, at din partner ændrer mening, hvilket vil medføre, at I er bundet af formuefællesskabet i hele jeres ægteskab.
Opret en juridisk korrekt ægtepagt for kun 499 kr. hos Aatos. Den er klar på 10 minutter.
