I skal giftes, men hvad in­de­bæ­rer det?

Hvad betyder ægteskabsloven?
IMG_1939.jpeg
Karoline
9.6.2023 ● 3 minutter
Del artiklen
Der er mange ting at tage stil­ling til og mange ting at holde styr på, når I ønsker at indgå æg­teskab. Mange glem­mer dog at tage stil­ling til de juri­diske aspek­ter, som æg­teskab med­fø­rer, når I vælger at sige ja til hin­an­den i kirken eller på rå­d­hu­set.

Æg­te­skabs­lo­ven in­de­hol­der regler for, hvilke krav, der skal være op­fyldt før, at I kan blive gift. De helt grund­læg­gende be­tin­gel­ser for ind­gå­else af æg­teskab er, at I begge er fyldt 18 år og at I begge er ugifte på tids­punk­tet for vi­el­sen. Så­fremt I er under vær­ge­mål, skal i have jeres vær­gers samtyk­ke.

Ved ind­gå­else af gyl­digt æg­teskab giver staten sin au­to­ri­sa­tion og til­læg­ger en række retsvirk­nin­ger for jer som æg­te­fæl­ler. Disse retsvirk­nin­ger fra­fal­der kun ved skils­mis­se eller døds­fald.

Føl­gende ar­ti­kel giver dig et over­blik over, hvad et æg­teskab in­de­bæ­rer på det juri­diske plan.

Øko­no­mien i æg­te­ska­bet

Denne sek­tion om­hand­ler de øko­no­miske aspek­ter af æg­teskab i Dan­mark, her­un­der au­to­ma­tisk fæl­leseje under "for­mu­e­fæl­les­skab" og mu­lig­he­den for at vælge det fra ved at op­ret­te en gyldig æg­te­pagt.

For­mu­e­fæl­les­ska­bet

Når I bliver gift får I au­to­ma­tisk for­mu­e­fæl­les­skab, også kendt som fæl­leseje eller de­lings­for­mue. Denne type for­mu­e­ord­nin­gen er en samlet be­teg­nelse for de regler, der gælder for jer som æg­te­fæl­ler i for­hold til jeres formue, her­un­der i til­fælde af, at æg­te­ska­bet op­hø­rer ved skils­mis­se eller døds­fald.

For­mu­e­fæl­les­skab in­de­bæ­rer ikke, at I ejer alting sammen, I kan stadig råde frit over jeres ejen­de­le (bodel). For­mu­e­fæl­les­ska­bet in­de­bæ­rer der­i­mod, at der skal ske li­ge­de­ling af jeres formue ved æg­te­ska­bets ophør.

Hvad hvis I ikke ønsker for­mu­e­fæl­les­skab?

For­mu­e­fæl­les­ska­bet opstår au­to­ma­tisk, når I har ind­gå­et et gyl­digt æg­teskab. Hvis I ikke ønsker at have for­mu­e­fæl­les­skab kan I undgå dette ved at op­ret­te en æg­te­pagt om særeje.

Det er ikke til­stræk­ke­ligt, at I ind­byr­des af­ta­ler, at I ikke ønsker for­mu­e­fæl­les­skab. For at give gyl­dig­hed til af­ta­len, skal I have lavet en gyldig æg­te­pagt herom. Ved at op­ret­te en æg­te­pagt om særeje, skal I nemlig ikke dele jeres ejen­de­le, hvis i bliver se­pa­re­ret eller skilt. Til­lige vil jeres særeje ikke indgå i for­mu­e­fæl­les­ska­bet, hvis en af jer dør.

Så­fremt I har op­ret­tet en æg­te­pagt om for­de­lin­gen af jeres formue, bi­drags­pligt eller andre vilkår mellem jer, og denne aftale skøn­nes uri­me­lig for den ene æg­te­fæl­le på tids­punk­tet for af­ta­lens ind­gå­else, kan af­ta­len ved dom ændres eller er­klæ­res ufor­bin­dende.

💡Se her: Læs om hvad prisen på en æg­te­pagt er?

Æg­te­pagt er et do­ku­ment, som alle bør lave

I en æg­te­pagt kan du be­skyt­te dine egne og din fa­mi­lies ak­ti­ver. Det er nem­mere at drøfte på for­hånd, hvad der sker med alle ak­ti­ver i til­fælde af skils­mis­se eller død.

Opret din egen æg­te­pagt i dag sammen med din æg­te­fæl­le. Du kan gratis prøve, hvor­dan dine ønsker og si­tu­a­tion på­vir­ker do­ku­men­tet. Det tager kun 10 mi­nut­ter.

Gæld – hvad hvis din part­ner har gæld?

Selv som æg­te­fæl­ler hæfter I kun for jeres egen gæld, uanset om gælden er op­stå­et før eller under æg­te­ska­bet. I hæfter derfor kun for gæld, som I har op­ta­get sammen. Der er dog to und­ta­gel­ser hertil.

Første und­ta­gelse: Du har for­plig­tet dig til gælden

Den første und­ta­gelse er i til­fælde af, at du selv har for­plig­tet dig til gælden. Det vil sige i til­fælde af, at du har til­ken­de­gi­vet, at du ønsker at hæfte for gælden. Ek­sem­pel­vis ved kau­tion for din æg­te­fæl­les lån.

Læs mere: Æg­teskab eller sam­le­vende?

Anden und­ta­gelse: Din æg­te­fæl­le har gæld til det of­fent­lige

Den anden und­ta­gelse er, hvis din æg­te­fæl­le har gæld til det of­fent­lige. Ek­sem­pel­vis SKAT. Dog skal flere kri­te­ri­er være op­fyldt og myn­dig­he­den skal først have for­søgt at ind­drive gælden ved din æg­te­fæl­le.

💡 Din æg­te­fæl­le kan som oven­for nævnt trække et even­tu­elt un­der­skud i en per­son­lig virk­som­hed fra i din skat­teplig­tige ind­komst, hvil­ket be­ty­der, at du/I dermed får en skat­te­ra­bat. Læs mere: Æg­teskab skat.

Undgå in­di­rek­te hæf­telse med en æg­te­pagt

I til­fælde af, at jeres æg­teskab op­hø­rer ved se­pa­ra­tion, skils­mis­se eller døds­fald, kan du ri­si­kere at hæfte for din æg­te­fæl­les gæld.

I til­fælde af, at I har for­mu­e­fæl­les­skab, vil jeres formue deles i til­fælde af se­pa­ra­tion, skils­mis­se eller døds­fald. Der sker altså en bo­de­ling af det, I ejer sammen. Her­ef­ter med­reg­nes jeres respek­tive ak­ti­ver og pas­si­ver, såsom per­son­lig gæld (gæld er et passiv, der gør din bodel mindre). Når begge jeres bodele er opdelt, skal I hver især dele jeres bodel med den anden.

Men hvor­dan kan du hæfte in­di­rek­te for din æg­te­fæl­les gæld?

I til­fælde af, at din æg­te­fæl­le har gæld, vil denne blive fra­truk­ket ved­kom­men­des del af boet, hvil­ket gør bo­de­lens værdi mindre. Selvom du ikke har gæld, men det kun er din æg­te­fæl­le, der har, skal du stadig dele hele din bodel med din æg­te­fæl­le. Uanset om dette føles uret­fær­digt.

Ek­sem­pel: Æg­te­fæl­le har en gæld

Du og din æg­te­fæl­le har en fælles formue på 4.000.000 kr. I ønsker at blive skilt og skal derfor dele jeres formue. Det vil sige, at jeres bodel hver især er 2.000.000 kr.

Men din æg­te­fæl­le har en gæld på 1.000.000 kr. og denne vil derfor blive fra­truk­ket ved­kom­men­des bodel. Det vil sige, at din bodel udgør 2.000.000 kr., som du skal dele med din æg­te­fæl­le, der der­i­mod kun har en bodel på 1.000.000 kr.

Dette ek­sem­pel il­lu­stre­rer, hvor­dan du in­di­rek­te kan hæfte for din æg­te­fæl­les gæld, hvil­ket med­fø­rer, at din formue også for­rin­ges. Dette kan du dog undgå ved at op­ret­te en æg­te­pagt om særeje. Dette sikrer, at jeres ejen­de­le og vær­di­er ikke skal deles i til­fælde af, at jeres æg­teskab skulle ophøre.

Op­ret­telse af æg­te­pagt – hvor­for?

En æg­te­pagt bruges til at be­skyt­te jeres øko­no­miske in­ter­es­ser i til­fælde af, at jeres æg­teskab op­hø­rer ved skils­mis­se eller døds­fald.

Æg­te­pag­ten kan altså bruges som et vig­tigt værk­tøj til at fore­byg­ge og undgå kon­flik­ter og til­lige sikre, at I får det, som I reelt har krav på.

Ek­sem­pel: Uden æg­te­pagt

Du har 1.000.0000 kr. med ind I æg­te­ska­bet og din parter har 200.000 kr. med ind i æg­te­ska­bet. I har ikke op­ret­tet en æg­te­pagt, så i har au­to­ma­tisk for­mu­e­fæl­les­skab. Desvær­re ender jeres æg­teskab i skils­mis­se og for­mu­en på 1.200.000 kr. skal deles lige.

Det vil sige at du og din æg­te­fæl­le hver især tager 600.000 kr. med ud af æg­te­ska­bet, hvil­ket er væ­sent­ligt mindre end det beløb, du havde med ind i æg­te­ska­bet.

For­skel­lige typer af særeje

Der findes flere for­skel­lige typer af særeje. Du bør især kende til skils­mis­se­sæ­reje, fuld­stæn­digt særeje og kom­bi­na­tions­sæ­reje.

Ved skils­mis­se­sæ­reje skal I ikke dele jeres for­mu­er i til­fælde af skils­mis­se. I til­fælde af døds­fald bliver begge for­mu­er dog til fæl­leseje, da denne type særeje netop kun gælder for ophør ved skils­mis­se.

Ved fuld­stæn­digt særeje, vil I aldrig komme til at dele jeres for­mu­er i til­fælde af skils­mis­se. Ved døds­fald vil arven dog, blive for­delt mellem den over­le­vende æg­te­fæl­le og even­tu­el­le børn (med­min­dre der er te­sta­men­te­ret an­der­le­des).

Ved kom­bi­na­tions­sæ­reje vil dette fun­gere som skils­mis­se­sæ­reje, hvis jeres æg­teskab op­hø­rer ved skils­mis­se. Ved døds­fald bliver afdøde æg­te­fæl­les formue til fæl­leseje og den over­le­vende æg­te­fæl­les formue for­bli­ver fuld­stæn­dig særeje. Denne type særeje er en po­pu­lær va­ri­ant.

Ek­sem­pel: Med æg­te­pagt

I har valgt at op­ret­te en æg­te­pagt med kom­bi­na­tions­sæ­reje. Du har en formue på 2.000.000 kr. og din æg­te­fæl­le har en formue på 1.000.000 kr. Jeres æg­teskab op­hø­rer ved døds­fald. I det til­fælde vil din formue for­blive dit særeje, mens den afdøde æg­te­fæl­les formue nu indgår i fæl­les­bo­et.

Så­fremt æg­te­ska­bet der­i­mod var ophørt ved skils­mis­se, ville I begge have fuld­stæn­digt særeje over jeres vær­di­er og I skal derfor ikke dele noget ved æg­te­ska­bets ophør.

Hvor­når skal en æg­te­pagt op­ret­tes?

Der er ingen regler for, hvor­når en æg­te­pagt skal op­ret­tes. I kan altså op­ret­te en æg­te­pagt før eller efter I er blevet gift. Det er dog nem­mere (og bedre) at op­ret­te en æg­te­pagt inden, at I vælger at blive gift, så undgår du, at din part­ner ændrer mening, hvil­ket vil med­føre, at I er bundet af for­mu­e­fæl­les­ska­bet i hele jeres æg­teskab.

Opret en juri­disk kor­rekt æg­te­pagt for kun 499 kr. hos Aatos. Den er klar på 10 mi­nut­ter.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.