Arv fra ud­lan­det – skal man stadig betale bo­af­gift?

Det er en afgift, der skal be­ta­les til staten. Stør­rel­sen på af­gif­ten af­hæn­ger af stør­rel­sen på boet og ar­vin­gens re­la­tion til afdøde.

Men hvad nu, hvis arven kommer fra ud­lan­det? Hvor­dan fo­re­går det og skal der stadig be­ta­les bo­af­gift?

Bo­af­gif­ter

Det klare ud­gangs­punkt er, at der skal be­ta­les bo­af­gift, når der arves fra en person, der var bo­sid­den­de i Dan­mark på døds­tids­punk­tet.

Bo­af­gift er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Stør­rel­sen på af­gif­ten af­hæn­ger af døds­bo­ets stør­rel­se og hvem, der arver efter afdøde:

• Æg­te­fæl­ler og re­gi­stre­re­de part­ne­re – boet skal ikke betale rets­af­gift af arven til æg­te­fæl­ler og re­gi­stre­re­de part­ne­re.
• Nær­me­ste fa­mi­lie – boet skal betale 15% i bo­af­gift, hvis boet er større end 321.700 kr. i 2023.
• Alle andre – boet skal betale yder­li­ge­re 25% i bo­af­gift af arven, der til­fal­der alle andre end æg­te­fæl­le, re­gi­stre­re­de part­ner og nær­me­ste fa­mi­lie.

💡 Læs mere: Hvad er et døds­boskif­te?

Hvem er den nær­me­ste fa­mi­lie?

• Af­dø­des for­æl­dre 
• Ugift sam­le­ver med fælles bopæl de sidste to år inden døds­fal­det 
• Fra­se­pa­re­ret eller fra­skilt æg­te­fæl­le
• Per­so­ner, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden døds­fal­det
• Per­so­ner, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på in­sti­tu­tion (fx ple­je­hjem)
• Per­so­ner, der har, har haft eller venter barn med afdøde
• Adop­tions­børn (det af­hæn­ger dog af adop­tions­be­vil­lin­gen)
• Børn, sted­børn
• Barn eller sted­barns æg­te­fæl­le
• Bør­ne­børn
• Ol­debørn

Vær op­mærk­som på, at sø­sken­de og nevøer/niecer kun hører til den nær­me­ste fa­mi­lie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden døds­fal­det.

Bo­af­gif­ten be­ta­les, når boop­gø­rel­sen er god­kendt af Skif­te­ret­ten og SKAT, men før arven ud­be­ta­les. Skif­te­ret­ten be­reg­ner bo­af­gif­ten.

Hvor mi­gre­rer dan­ske­re oftest til?

I 2022 emi­gre­re­de næsten 70.000 dan­ske­re fra Dan­mark. I 2022 var USA den ty­pi­ske desti­na­tion, som dan­ske­re emi­gre­re­de til med næsten 4.700 per­so­ner. Her­ef­ter ef­ter­fulgt af vores na­bo­land Norge med mere end 4.500 per­so­ner og der­ef­ter Tys­kland med lidt over 3.900 per­so­ner.

Arv fra ud­lan­det

Hvis du arver fra ud­lan­det, vil arven som ud­gangs­punkt for­de­les efter de regler, der er gæl­den­de i det land, som afdøde havde bopæl i på døds­tids­punk­tet.

Det følger af bo­af­gifts­lo­ven (§ 9), at når arv kommer fra en person med bopæl i ud­lan­det, er arven som ud­gangs­punkt fri­ta­get fra af­gif­ten til den danske stat. Det af­gø­ren­de er ikke na­tio­na­li­tet på døds­tids­punk­tet, men hvor afdøde havde bopæl. Dette er dog kun ud­gangs­punk­tet, hvor­til der er nogle und­ta­gel­ser:

1. Der skal be­ta­les bo­af­gift, hvis afdøde havde en formue knyt­tet til et fast drifts­sted i Dan­mark på døds­tids­punk­tet.
2. Der skal be­ta­les bo­af­gift, hvis afdøde på døds­tids­punk­tet havde fast ejen­dom i Dan­mark.
3. Der skal be­ta­les bo­af­gift, hvis af­dø­des formue er om­fat­tet af et skifte i Dan­mark. Det er den del af for­mu­en, der er en del af skif­tet i Dan­mark, der skal be­ta­les bo­af­gift af til staten.

👉  Det af­gø­ren­de er altså ikke na­tio­na­li­tet, men hvor afdøde på tids­punk­tet havde bopæl, da det klare ud­gangs­punkt er, at skif­tet skal ske efter bopælslan­dets regler herom.

💡 Læs mere: Hvem er egent­lig min arving – og kan jeg ændre på det?

Arv og dansk skif­te­ret

En dansk skif­ret be­hand­ler kun et dødsbo, hvis afdøde havde bopæl i Dan­mark.

Efter dansk lov de­fi­ne­res bopæl som;

• Det sted, hvor en person eller dennes hus­stand har deres varige hjem
• Hvor per­so­nen nor­malt op­hol­der sig
• Hvor per­so­nens ejen­de­le nor­malt be­fin­der sig

Det er skif­te­ret­ten, der afgør, om afdøde havde bopæl i Dan­mark. Du kan dog søge om, at få et uden­land­sk dødsbo be­hand­let ved en dansk skif­te­ret.

I til­fæl­de, hvor en ud­læn­ding dør i Dan­mark eller en dan­sker dør i ud­lan­det, og disse ikke op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne om bopæl i landet, er der stadig mu­lig­hed for, at boet be­hand­les ved en dansk skif­te­ret, hvis;

1. afdøde havde dansk ind­føds­ret eller anden særlig til­knyt­ning til landet og ef­ter­la­der sig ak­ti­ver, der ikke ind­dra­ges under bo­be­hand­lin­gen i ud­lan­det (eks. en dansk bank­kon­to).
2. den afdøde ef­ter­la­der sig ak­ti­ver i Dan­mark, der ikke ind­dra­ges under en bo­be­hand­ling i ud­lan­det.

Disse be­tin­gel­ser følger di­rek­te af døds­boskif­te­lovens § 2.

Ved an­mod­ning om be­hand­ling af et dødsbo eller en del af døds­bo­et i Dan­mark, skal der ind­sen­des­do­ku­men­ta­tion for, at boet efter den afdøde ikke er eller vil blive skif­tet i den af­dø­des bopæls- eller op­holdsland. Dette kan ek­sem­pel­vis ske ved en er­klæ­ring fra myn­dig­he­der­ne i det på­gæl­den­de land.

Her­ef­ter skal du sende en an­mod­ning til den danske skif­te­ret om, at døds­bo­et eller en del heraf skal be­hand­les af skif­te­ret­ten i Dan­mark. Skif­te­ret­ten tager her­ef­ter stil­ling til, om døds­bo­et eller dele heraf op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne for at blive skif­tet i Dan­mark.

Opret dine juri­di­ske do­ku­men­ter online hos Aatos

Med Aatos’ ser­vi­ce kan du lave et te­sta­men­te nemt og hur­tigt.

Du kan også op­ret­te æg­te­pagt, ga­ve­brev og gælds­brev hos Aatos, så du har styr på dine juri­di­ske do­ku­men­ter.

Vi yder altid gratis juri­disk hjælp, hvis du har spørgs­mål.

Kilder:

Sta­ti­s­ta - Number of emi­grants from Den­mark in 2022
Dan­marks Dom­sto­le – Ud­lan­det og døds­fald

Læs mere:

• Falden arv og før­tids­pen­sion
• Arv og gæld ved be­hand­ling af dødsbo
• Sådan for­de­les arven, når du er gift