Denne artikel omhandler renten, som er prisen for at låne penge. Renten angiver, hvor mange penge du skal betale for det lån, du har tegnet. Renten angives i procent pr. måned, kvartal eller år.
Det vil altså sige, at renten er den procentmæssige pris, som du skal betale for at have lånet i en given periode.
Eksempel – pålydende rente
Du låner 100.000 kr., med en årlig rente på 10%. Det vil medføre, at lånet vil koste dig 10.000 kr. om året at have. Dette er dog en simplificering af renteudregningen. I realiteten er beregningen en smule mere kompliceret, da renters rente og den valgte afdragsordning kan have betydning for den reelle beregning.
Denne type udregning kaldes en pålydende rente, hvilket er den årlige rentetilskrivning i procent af lånets hovedstol. Hovedstolen er det lånte beløb.
💡 Hvis du skal låne eller modtage et lån, er det en god idé at oprette et gældsbrev. Hos Aatos kan du nemt, hurtigt og billigt oprette et gældsbrev online. Derved er du sikker på, at låneaftalen indeholder alle de nødvendige oplysninger, herunder eventuelle renter.
Læs mere: Gældsbrev mellem venner og mindsterenten i et gældsbrev
Renter og det fulde lånebeløb
💡 Hvem bestemmer renten?
Den korte rente: Den korte rente er et realkreditlån, som typisk giver dig en lav ydelse her og nu, men din rente er kun kendt i seks måneder. Den korte rente kan styres centralt og det er Nationalbanken, der fastsætter renten på de låne- og placeringsmuligheder, der stilles til rådighed for penge- og realinstitutter. Det er den rente, som pengeinstitutterne får og betaler til Nationalbanken, der påvirker de rentesatser, der fastsættes i forhold til kunderne.
Den lange rente: De lange renter omfatter renter, der er fastsat for længere tid. Den lange rente er altså renten på en obligation, hvor løbetiden indtil obligationens indfrielse er lang. Det er Centralbankerne, der styrer renterne.
Hvilke renter findes der?
Der findes to typer af renter, den ene kaldes en variabel rente og den anden kaldes en fast rente.
- Variabel rente
En variabel rente bevæger sig op og ned på baggrund af markedsrenten, som løbende fastsættes af Nationalbanken. Afgørende for markedsrenten er udbud og efterspørgsel på markedet. Det vil sige, at renten fastsættes ud fra de renter, de danske banker er villige til at låne deres penge ud til og hvad forbrugerne er villige til at betale i rente.
👉 En fordel ved den variable rente er, at renten på lånet kan falde. Men modsætningsvist er det en ulempe, at renten tillige kan stige under lånets løbetid. Dette kan medføre bekymringer angående, om renten nu stiger eller falder og hvis du opretter et lån med variabel rente, er det vigtigt, at du har økonomisk fleksibilitet til, hvis renten stiger og dit lån bliver dyrere.
- Faste rente
Ved faste renter bliver renten fastsat fra lånets start. Det betyder, at du skal betale lånet tilbage med en fast månedlig ydelse. Renten og eventuelle gebyrer vil altså hverken falde eller stige under lånets løbetid.
En fordel ved den faste rente er, at du ikke risikerer, at dit lån bliver dyrere. Men modsat, vil lånet eller ikke blive billigere, hvis renten falder. Tillige er det en ulempe, at renten ofte er højere fastsat end markedsrenten ved lånets start. Denne type rente er mere forudsigelig og kræver ikke samme økonomisk fleksibilitet, som den variable rente gør.
Ved et fastforrentet lån kender du dine udgifter i forhold til lånet.
Euribor renter
Euribor er et finansielt indeks, der bruges som reference for renten på tidsbegrænsede realkreditlån. Euribor renten er den rentesats, hvorefter et udvalg af europæiske banker låner hinanden midler, hvor lånene har en løbetid på alt fra 1 uge til 12 måneder. Euribor renterne er de vigtigste europæiske interbankrenter.
Virkningen af Euribor
Euribor påvirker primært personer med fastforrentede realkreditlån, hvis rentebeløb beregnes med reference til Euribor.
Når Euribor renterne stiger eller falder i væsentligt omfang, er der stor sandsynlighed for, at renterne på bankprodukter som realkreditlån, opsparingskontoer og lån også vil blive justeret. Euribor er altså markedets usikrede referencerente.
Renter i et gældsbrev
Skal du låne penge eller låne penge ud, kan det være en god ide at oprette et gældsbrev.
I et gældsbrev kan I selv bestemme en tilbagebetalingsordning og eventuelle renter. I et privat gældsbrev kan låntager og långiver altså frit bestemme rammerne for lånet. Det er derfor valgfrit, om der overhovedet skal inkluderes renter.
Læs mere: