Seks grunde til, at dit te­sta­men­te kan er­klæ­res ugyl­dig

To børn hånd i hånd
IMG_1939.jpeg
Karoline
27.2.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Op­ret­tel­sen af et te­sta­men­te er nød­ven­digt, hvis du selv vil have ind­fly­del­se på, hvad der skal ske, når du en dag går bort. Selvom op­ret­tel­sen af et te­sta­men­te kan synes li­ge­til, så er der nogle krav, der skal være op­fyldt, så du undgår ind­si­gel­ser mod dit te­sta­men­te.

Når du vælger at op­ret­te er te­sta­men­te, er det klart at fo­re­træk­ke, at te­sta­men­tet ikke senere hen bliver er­klæ­ret ugyl­digt. Du bør derfor være op­mærk­som på, hvilke grunde, der kan med­fø­re, at dit te­sta­men­te kan blive er­klæ­ret ugyl­digt.

Te­sta­men­ters ugyl­dig­hed

Reg­ler­ne for te­sta­men­ters ugyl­dig­hed frem­går af ar­ve­lovens ka­pi­tel 12. Et op­ret­tet te­sta­men­te vil ikke au­to­ma­tisk blive er­klæ­ret ugyl­digt, det vil kræve, at nogen gør ind­si­gel­se mod te­sta­men­tet.

Der findes en række fak­to­rer, der kan med­fø­re, at et te­sta­men­te kan blive er­klæ­ret ugyl­digt, hvis det senere hen bliver an­fæg­tet af en be­ret­ti­get person.

Seks po­ten­ti­el­le ugyl­dig­heds­grun­de

1. Al­der­s­krav: Et te­sta­men­te kan an­fæg­tes og er­klæ­res ugyl­digt, hvis te­sta­tor på tids­punk­tet for op­ret­tel­sen ikke var fyldt 18 år.

2. Frem­gangs­må­den for op­ret­tel­sen: Et te­sta­men­te kan er­klæ­res ugyl­digt, hvis de spe­ci­fik­ke regler for op­ret­tel­sen ikke er over­holdt. Reg­ler­ne for op­ret­tel­sen og gyl­dig­heds­be­tin­gel­ser­ne for te­sta­men­tet af­hæn­ger af, hvil­ken type af te­sta­men­te, der er op­ret­tet.

3. Ha­bi­li­tets­krav: Et te­sta­men­te kan er­klæ­res ugyl­digt, hvis te­sta­tor ved op­ret­tel­sen på grund af sinds­syg­dom, for­bi­gå­en­de sinds­for­vir­ring eller anden lig­nen­de til­stand, mang­le­de evnen til for­nufts­mæs­sigt at op­ret­te og forstå be­tyd­nin­gen af te­sta­men­tet.

Dette krav kan ramme te­sta­men­ter, som er op­ret­tet af per­so­ner, der på grund af alder er blevet senile eller de­men­te. Det rådes derfor til, at man op­ret­ter sit te­sta­men­te på et tids­punkt, hvor man fort­sat er i stand til for­nufts­mæs­sigt at forstå be­tyd­nin­gen af te­sta­men­tet.

4. Tvang og anden på­virk­ning: Et te­sta­men­te kan er­klæ­res ugyl­digt, hvis te­sta­tor ved op­ret­tel­sen var un­der­lagt tvang, svig eller anden util­bør­lig på­virk­ning. 
Te­sta­men­tet kan også er­klæ­res ugyl­digt, hvis der forelå mis­brug af te­sta­tors en­fol­dig­hed, svag­hedtil­stand eller af­hæn­gig­hed, eller hvis te­sta­tor ved op­ret­tel­sen af te­sta­men­tet be­fandt sig i en vild­fa­rel­se, som havde af­gø­ren­de be­tyd­ning for de te­sta­men­ta­ri­ske be­stem­mel­ser.

Det vil sige, hvis te­sta­tor i en sårbar si­tu­a­tion bliver ud­nyt­tet, tvun­get eller snydt til at op­ret­te et te­sta­men­te med et be­stemt ind­hold.

5. De­struk­tion af ejen­de­le: Et te­sta­men­te kan er­klæ­res ugyl­digt, hvis te­sta­men­tet går ud på an­ven­del­se eller til­in­tet­gø­rel­se af te­sta­tors ef­ter­la­den­ska­ber, som ty­de­ligt mang­ler en for­nuf­tig mening. Te­sta­men­tet kan også er­klæ­res ugyl­digt, hvis ind­hol­det er i strid med lov og ær­bar­hed.

6. Tvangs­arv og særeje: Et te­sta­men­te kan også er­klæ­res helt eller del­vist ugyl­digt, hvis det er i strid med ar­vereg­ler­ne, der findes i ar­ve­loven. Det kan ek­sem­pel­vis være, hvis te­sta­tor har for­søgt at te­sta­men­te­re tvangs­ar­ven væk. Der­u­d­over kan det også være i til­fæl­de, hvor te­sta­tor har te­sta­men­te­ret over ejen­de­le, som til­hø­rer æg­te­fæl­lens særeje eller bodel.

Læs mere: Hvor­når er dit te­sta­men­te gyl­digt? & Til­ba­ge­kal­del­se og æn­dring af te­sta­men­te

An­fæg­tel­se af et te­sta­men­te

For at kunne an­fæg­te et te­sta­men­te kræver det, at du selv ville arve, så­fremt te­sta­men­tet er­klæ­res ugyl­digt. Det er ved­kom­men­de, der an­fæg­ter te­sta­men­tet, der har be­vis­byr­den for, hvor­for te­sta­men­tet bør er­klæ­res ugyl­digt.

Hvor­vidt en ind­si­gel­se i sidste ende vil med­fø­re ugyl­dig­hed af­hæn­ger af nogle for­skel­li­ge fak­to­rer, her­un­der typen af te­sta­men­te, der an­fæg­tes.

💡 Læs mere om de for­skel­li­ge typer af te­sta­men­ter.

For at an­fæg­te et te­sta­men­te kræver det, at en af ugyl­dig­heds­grun­de­ne er til stede. Dog kan et te­sta­men­te kun an­fæg­tes, når det er blevet ak­tu­elt, det vil sige efter te­sta­tors død.

An­fæg­tel­se af et no­tar­te­sta­men­te

Et gyl­digt no­tar­te­sta­men­te skal, efter op­ret­tel­sen af selve tek­sten til te­sta­men­tet, ved­ken­des en notar. Det er no­ta­rens job at sikre sig, at te­sta­tor ved un­der­skri­vel­sen af te­sta­men­tet er te­sta­ments­ha­bil, det vil sige, at te­sta­tor er i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af te­sta­men­tet.

Et no­tar­te­sta­men­te er det sik­re­ste te­sta­men­te at op­ret­te og derfor også det svæ­re­ste at an­fæg­te. No­ta­rens på­teg­ning anses nemlig som en stærk in­di­ka­tor for te­sta­men­tets gyl­dig­hed, men det er ikke umu­ligt at an­fæg­te.

For at an­fæg­te et no­tar­te­sta­men­te kræver det, at det kan be­vi­ses, at te­sta­tor på op­ret­tel­ses­tids­punk­tet var ude af stand til at træffe for­nuf­ti­ge be­slut­nin­ger og ude af stand til at forstå be­tyd­nin­gen af det op­ret­te­de te­sta­men­te. No­ta­ren tjek­ker dog ikke det juri­di­ske ind­hold i te­sta­men­tet.

Der­u­d­over kan nogle af de andre ugyl­dig­heds­grun­de, der er gen­nem­gå­et oven­for, også med­fø­re, at te­sta­men­tet kan er­klæ­res ugyl­digt. Ugyl­dig­heds­grun­den skal dog kunne be­vi­ses.

Det faktum, at te­sta­tor var dement på op­ret­tel­ses­tids­punk­tet, er ikke bevis nok i sig selv til at er­klæ­re te­sta­men­tet ugyl­digt. Det skal kunne bevise, at te­sta­tor grun­det demens ikke var i stand til på for­nuf­tig vis at for­val­te sin formue. Så­fremt be­vis­byr­den for dette kan løftes, kan te­sta­men­tet er­klæ­res ugyl­digt.

💡 Læs mere om no­tar­te­sta­men­ter.

An­fæg­tel­se af et vid­ne­te­sta­men­te

Et vid­ne­te­sta­men­te kan være let­te­re at an­fæg­te, da der ikke føres samme of­fi­ci­el­le kon­trol, som der føres ved et no­tar­te­sta­men­te. Et vid­ne­te­sta­men­te op­ret­tes ved, at te­sta­tor un­der­skri­ver te­sta­men­tet foran to uvil­di­ge vidner, der også skal un­der­skri­ve do­ku­men­tet.

Ved et vid­ne­te­sta­men­te gælder ha­bi­li­tets­kra­ve­ne for te­sta­tor stadig, men der gælder til­li­ge nogle krav til vid­ner­ne. Vid­ner­ne skal være habile og må ikke be­gun­sti­ges, hver­ken di­rek­te eller in­di­rek­te, i te­sta­men­tet.

💡 Læs mere om vid­ne­te­sta­men­ter.

An­fæg­tel­se af nød­te­sta­men­te

Et te­sta­men­te, som er nedskre­vet og un­der­skre­vet af te­sta­tor, men som ikke er ved­kendt en notar eller un­der­skre­vet af to uvil­di­ge vidner, kaldes et ho­lo­gra­fisk te­sta­men­te. Et sådant te­sta­men­te kan blive lagt til grund, hvis gyl­dig­he­den ikke an­fæg­tes, eller hvis te­sta­tor ved op­ret­tel­sen be­fandt sig i en svær nøds­si­tu­a­tion, der for­hin­dre­de te­sta­tor i at op­ret­te et notar- eller vid­ne­te­sta­men­te – i så fald er der tale om et nød­te­sta­men­te.

Nød­te­sta­men­ter er en særlig form for te­sta­men­te, der kun kan gyl­digt op­ret­tes, hvis te­sta­tor be­fandt sig i en sådan nød­si­tu­a­tion, at ved­kom­men­de ikke kunne op­ret­te nogen anden form for te­sta­men­te. Det kan være ved akut op­stå­et sygdom eller ulykke.

Et nød­te­sta­men­te bort­fal­der au­to­ma­tisk efter tre må­ne­der, hvis der ikke har været noget til hinder for, at te­sta­tor i mel­lem­ti­den fik op­ret­tet et notar- eller vid­ne­te­sta­men­te.

💡 Vidste du, at en fjer­de­del af dan­ske­re over 35 har et te­sta­men­te?

Hvis te­sta­men­tet er ugyl­digt

Findes hele eller dele af et te­sta­men­te ugyl­digt, kan hele eller dele af te­sta­men­tet til­si­de­sæt­tes. Hvis der fo­re­lig­ger en fejl i te­sta­men­tet, hvis f.eks. te­sta­tor har te­sta­men­te­ret over mere end det, te­sta­tor ejer, så skal der på be­gæ­ring ske en for­tolk­ning af te­sta­men­tet og virk­nin­gen af ind­si­gel­sen mod te­sta­men­tet, skal vur­de­res i for­hold til for­må­let. Dette kaldes også en for­måls­for­tolk­ning.

Så­fremt hele te­sta­men­tet er­klæ­res ugyl­digt, vil det være ar­vereg­ler­ne i ar­ve­loven, som arven skal for­de­les efter.

Er det der­i­mod kun en del af te­sta­men­tet, der findes ugyl­digt,  kan denne del af te­sta­men­tet mu­lig­vis til­si­de­sæt­tes. Det kan dog ikke ga­ran­te­res, at dette vil være til­fæl­det.

Det ses i den juri­di­ske lit­te­ra­tur, at hvis en ugyl­dig­heds­grund alene angår en enkelt af te­sta­men­tets be­stem­mel­ser, så skal resten af te­sta­men­tet for­bli­ve gyl­digt. Det er dog ikke sik­kert, at retten vil an­er­ken­de det i alle til­fæl­de.

⚠️Derfor kan et te­sta­men­te, hvor én enkelt del er ugyl­dig med­fø­re, at hele te­sta­men­tet til­si­de­sæt­tes.

Se en gratis ska­be­lon til et te­sta­men­te

Alle juridiske forhold fra start til slut online.