Særeje er en juridisk betegnelse inden for ægteskabslovgivningen, som refererer til den formueordning, hvor en eller begge ægtefæller har ejendele, der ikke indgår i fællesboet. Det betyder, at disse ejendele ikke skal deles med ægtefællen ved en eventuel skilsmisse eller død.
Særeje kan være enten skabt gennem en ægtepagt eller ved bestemmelser i et testamente og kan inddeles i forskellige former såsom fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje, afhængigt af hvordan og hvornår ejendelene er beskyttet. Særejets hovedformål er at sikre, at bestemte værdier forbliver hos en ægtefælle og ikke kan kræves delt i forbindelse med ægteskabets ophør, hvilket kan være særligt relevant i forhold til arv, personlige virksomheder eller værdifulde personlige ejendele.
💡 Du kan læse mere om konsekvenserne af at lave en ægtepagt før eller efter ægteskab.
Der findes tre former for særeje, som man kan benytte og kombinere i en ægtepagt:
- skilsmissesæreje
- fuldstændigt særeje
- kombinationssæreje
Det er vigtigt at forstå retsvirkningerne af de forskellige særejeformer ikke blot i forhold til separation og skilsmisse, men også dødsfald. Èn ting er således at sikre sig i tilfælde af separation og skilsmisse, men det samtidigt vigtigt at overveje, hvordan man er stillet, såfremt ens ægtefælle afgår ved døden.
Simpelt sat op, dækker de tre former for særeje hver især følgende i tilfælde af separation og skilsmisse og dødsfald.
| Særeje | Separation og skilsmisse | Dødsfald |
|---|---|---|
| Skilsmissesæreje | ❌ ikke ligedeling af formuer underlagt særeje | ✅ ligedeling af formuer underlagt særeje (særejet bortfalder) |
| Kombinationssæreje | ❌ ikke ligedeling af formuer underlagt særeje | ✅ for afdøde (særejet bortfalder) og nej for længstlevende (særejet overgår til fuldstændigt særeje) |
| Fuldstændigt særeje | ❌ ikke ligedeling af formuer underlagt særeje | ❌ ikke ligedeling af formuer underlagt særeje |
Læs mere: Særeje og hus
Det er klogt at overveje ens situation i tilfælde af dødsfald
Som det fremgår af tabellen, så er virkningen af de tre typer af særeje den samme i tilfælde af separation og skilsmisse.
I sådanne tilfælde, skal formue underlagt særeje ikke indgå i delingsformuen, som deles ligeligt mellem parterne. Den store forskel på de tre typer af særeje kommer til udtryk i tilfælde af, at en af ægtefællerne afgår ved døden.
Skilsmissesæreje
Ved den ene ægtefælles dødsfald, bortfalder hele skilsmissesærejet for begge ægtefæller, dvs. også for ejendele og formue af længstlevende.
Det er således den samlede formue for både afdøde og længstlevende, der skal indgå i bodelingen i forbindelse opgørelse af bo efter afdøde.
Dette kan have negativ indvirken på længstlevende, i det han eller hun herved kan komme til at skulle betale arvinger eller kreditorer af afdøde fra egne midler, idet disse ikke længere er underlagt særeje. Af denne grund bruges skilsmissesæreje sjældent.
Kombinationssæreje
Ved ægtefællebegunstigende kombinationssæreje bortfalder skilsmissesæreje kun for afdøde ægtefælle, mens skilsmissesærejet for længstlevende automatisk overgår fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje.
Heraf navnet kombinationssæreje fordi typen af særeje kombinerer skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.
Det har den virkning, at det kun er den afdødes formue og anden fælles formue, der skal indgå i bodelingen efter afdøde.
Længstlevende ægtefælles formueelementer underlagt særeje vil ikke indgå i bodelingen og skal ikke deles ligeligt. Dette betyder, at længstlevende ikke på samme måde som med rent skilsmissesæreje risikerer at komme til at skulle betale til afdødes arvinger og kreditorer af egne midler, idet sådanne midler fortsat er underlagt særeje.
Med et kombinationssæreje har længstlevende også mulighed for at sidde i uskiftet bo med afdødes formue, hvilket i visse tilfælde kan være at foretrække. Af blandt andet disse grunde er kombinationssæreje bredt anset som særligt begunstigende for ægtefællerne, hvorfor også de fleste vælger netop denne form for særeje i deres ægtepagt.
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje gælder særejet for begge ægtefæller både ved separation og skilsmisse og dødsfald.
Det har den virkning, at det særeje holdes adskilt også ved dødsfald, hvorfor afdødes formue skal deles i henhold til arvelovgivningen og i henhold til testamente, hvis et sådan er oprettet. Formueelementer underlagt fuldstændigt særeje skal således ikke deles ligeligt, hverken ved separation og skilsmisse og i tilfælde af dødsfald. Med et fuldstændigt særeje har længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med afdødes formue, hvilket i visse tilfælde kan være at foretrække.
Af disse grund er fuldstændigt særeje bredt anset som særligt begunstigende for fællesbørn og særbørn af afdøde. Foretrækker man således at prioritere livsarvinger såsom børn og børnebørn frem for sin ægtefælle i tilfælde af dødsfald, bør man overveje fuldstændigt særeje, kombineret med et testamente.
Læs mere: Fuldstændigt særeje - alt du skal vide
Betydelige fordele ved at vælge det rette særeje
Med det rette særeje kan I undgå mange økonomiske ubehageligheder i tilfælde af separation og skilsmisse og dødsfald, som illustreret ovenfor. At lave en ægtepagt med det rette særeje kan give begge ægtefæller en tryghed for fremtiden og det kan tillige være en stabilitet for jeres økonomi, at I ved, hvordan I hver især er stillet, lige meget hvordan forholdet skulle ende.
Med Aatos kan du nemt og hurtigt udfærdige en ægtepagt online, der er tilpasset jeres situation og konkrete ønsker. Det behøves således ikke at være besværligt og dyrt at opnå en form for smart tryghed for jer begge.
Opret en ægtepagt med Aatos. Ved at betale 499 kr. får du adgang til alle juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.
