For­de­ling af arv mellem sø­sken­de

To personer ved bordet.
IMG_1939.jpeg
Karoline
19.10.2023 ● 5 minutter
Del artiklen
Når en person afgår ved døden, skal arven for­de­les mellem de ef­ter­lad­te.

Så­fremt der ikke er op­ret­tet et te­sta­men­te, vil arven for­de­les efter spe­ci­fik­ke regler i ar­ve­loven, og for­de­lin­gen vil af­hæn­ge af for­hol­det mellem afdøde og ef­ter­lad­te. Dette lov­re­gu­le­re­de ud­gangs­punkt, kan dog del­vist und­vi­ges ved at op­ret­te et te­sta­men­te.

For­de­ling af arv efter loven

Hvis afdøde ikke har et te­sta­men­te, vil arven blive for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven. Døds­bo­et udgør alle de ejen­de­le, her­un­der vær­di­er og gæld, som afdøde ef­ter­la­der sig.

1. Hvis afdøde ef­ter­la­der sig en æg­te­fæl­le med fælles børn

Hvis afdøde ef­ter­la­der sig en æg­te­fæl­le og fælles børn, og der ikke er op­ret­tet en æg­te­pagt om særeje, skal arven deles li­ge­ligt mellem æg­te­fæl­len og bør­ne­ne. Det be­ty­der, at æg­te­fæl­len arver halv­de­len, og bør­ne­ne til­sam­men arver den anden halv­del af for­mu­en.

Så­fremt længst­le­ven­de æg­te­fæl­le sidder i uskif­tet bo, vil fæl­les­bør­ne­ne først arve, når den længst­le­ven­de æg­te­fæl­le dør. Der gælder en række regler an­gå­en­de uskif­tet bo.

💡 Læs mere: Uskif­tet bo og sær­børn og Falden arv og før­tids­pen­sion

2. Hvis afdøde kun ef­ter­la­der sig børn, men ingen æg­te­fæl­le

Hvis afdøde ikke ef­ter­la­der sig en æg­te­fæl­le, men kun ef­ter­la­der sig børn, skal hele arven som ud­gangs­punkt til­fal­de bør­ne­ne (for­ud­sat, at bør­ne­ne er i live). Livs­ar­vin­ger (børn, bør­ne­børn og ol­debørn) har for­trin­s­ret til arven. Sted­børn er ikke livs­ar­vin­ger og vil derfor ikke arve efter ar­ve­loven. Sted­børn arver kun, hvis de til­go­de­ses i et te­sta­men­te.

3. Hvis afdøde hver­ken ef­ter­la­der sig æg­te­fæl­le eller børn

Hvis den afdøde hver­ken ef­ter­la­der sig livs­ar­vin­ger eller en æg­te­fæl­le, bliver arven for­delt mellem de øvrige fa­mi­lie­med­lem­mer. For­de­lin­gen sker efter ar­ve­klas­ser­ne.

Typer af ar­ve­klas­ser

Ar­ve­loven in­de­hol­der tre grup­per af slægt­nin­ge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har op­ret­tet et te­sta­men­te. Disse grup­per er kaldet ar­ve­klas­ser:

  • Ar­ve­klas­se 1: Æg­te­fæl­le og børn. Adop­tivbørn er også om­fat­tet. Først i ar­veræk­ken i ar­ve­klas­se 1 er æg­te­fæl­le og børn. Bør­ne­børn arver kun, hvis deres for­æl­dre (af­dø­des børn) er afgået ved døden.
  • Ar­ve­klas­se 2: For­æl­dre og sø­sken­de. Først i ar­veræk­ke­føl­gen i ar­ve­klas­se 2 er af­dø­des for­æl­dre. Hvis en eller begge for­æl­dre er døde, vil deres børn (dvs. af­dø­des sø­sken­de) arve. Hvis begge af­dø­des for­æl­dre og sø­sken­de er gået bort, vil af­dø­des sø­sken­des børn være den næste i ar­veræk­ken (dvs. af­dø­des niecer eller nevøer). 
  • Ar­ve­klas­se 3: Bedste­for­æl­dre og deres børn (dvs. af­dø­des onkler, tanter etc.).

Ar­ve­klas­ser­ne med­fø­rer, at så­fremt der ingen ar­vin­ger er i ar­ve­klas­se 1, vil arven til­fal­de slægt­nin­ge i ar­ve­klas­se 2, og hvis der ikke findes nogle ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 2, vil arven til­fal­de slægt­nin­ge i ar­ve­klas­se 3.

💡 Læs mere: Hvem arver mig?

Nyhavn, København

For­de­ling af arv efter et te­sta­men­te

Så­fremt afdøde har op­ret­tet et gyl­digt te­sta­men­te, skal arven som ud­gangs­punkt for­de­les efter te­sta­men­tet.

Dog gælder der den und­ta­gel­se, at nogle ar­vin­ger, så­kald­te tvangs­ar­vin­ger, efter loven har krav på 25% af den faldne arv. Nor­malt vil disse ar­vin­ger arve mere, men kan ved te­sta­men­te netop be­græn­ses til 25%. Det be­ty­der, at der mak­si­malt kan dis­po­ne­res over 75% af arven, hvis der er livs­ar­vin­ger. Dette er også kaldet fri­ar­ven.

⚠️ Tvangs­ar­vin­ger er efter loven din æg­te­fæl­le, dine børn eller deres ef­ter­kom­me­re.

💡 Læs mere: De for­skel­li­ge typer af te­sta­men­ter

For­de­ling af arv mellem sø­sken­de

Ifølge ar­ve­loven til­fal­der arven sø­sken­de, hvis afdøde ikke ef­ter­la­der æg­te­fæl­le, børn, bør­ne­børn eller le­ven­de for­æl­dre. Sø­sken­de findes i ar­ve­klas­se 2.

⚠️ Hvis du vil sikre dig, at dine sø­sken­de arver efter dig, er det nød­ven­digt at op­ret­te et te­sta­men­te. I te­sta­men­tet kan du te­sta­men­te­re over fri­ar­ven, og du kan derfor be­gun­sti­ge dine sø­sken­de på denne måde.

Det er dog værd at be­mær­ke, at re­la­tio­nen mellem afdøde og arving har be­tyd­ning for, hvor meget en arving skal betale i ar­ve­af­gift.

💡 Læs mere: Te­sta­men­te pris og Ek­sem­pel på et te­sta­men­te: få en gratis ska­be­lon

Bo­af­gift

Bo­af­gift hed tid­li­ge­re ar­ve­af­gift. Det er en afgift, der skal be­ta­les til staten i for­bin­del­se med arv. Stør­rel­sen på af­gif­ten af­hæn­ger af, hvor meget afdøde ef­ter­la­der sig og hvem, arven til­fal­der;

  • Æg­te­fæl­le og re­gi­stre­ret part­ner: Der skal ikke be­ta­les bo­af­gift af boet, for den del af arven, der til­fal­der æg­te­fæl­le og re­gi­stre­ret part­ner.
  • Nær­me­ste fa­mi­lie: Boet skal betale 15% i bo­af­gift af den del af arven, der over­sti­ger 321.700 kr. i 2023, og som til­fal­der den nær­me­ste fa­mi­lie.
  • Alle andre: Arv, der til­fal­der alle andre end de oven­for nævnte per­so­ner, skal betale yder­li­ge­re 25% i afgift. Af­gif­ten på 15% fra­træk­kes ar­ve­be­lø­bet, før de yder­li­ge­re 25% be­reg­nes.

💡 Læs mere: Alt om bo­af­gift & Hvor­dan for­de­les arven?

(Kilde ang. bo­af­gift: Borger.dk, Ar­vereg­ler og af­gif­ter)

person på computeren.

Lav et te­sta­men­te i dag

Med Aatos’ ser­vi­ce kan du lave et te­sta­men­te nemt og hur­tigt. Du kan altid spørge om hjælp, hvis du har noget, du gerne vil have af­kla­ret.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.