Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevere automatisk vil arve efter hinanden, hvis de har været sammen i mange år. Ugifte samlevere tilgodeses ikke efter arvereglerne, der findes i arveloven, og derfor skal samlevere tilgodeses i et samlevertestamente, hvis disse skal arve efter hinanden.
Arv efter arvereglerne
Såfremt du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter reglerne i arveloven. Dødsboet udgør alle de ejendele, værdier og gæld, som afdøde efterlader sig.
Typer af arveklasser
Arveloven indeholder tre grupper af slægtninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har oprettet et testamente. Disse grupper er kaldet arveklasser;
Arveklasse 1: Ægtefælle og børn. Adoptivbørn er også omfattet. Først i arverækken i arveklasse 1 er ægtefælle og børn. Børnebørn arver kun, hvis deres forældre (afdødes børn) er afgået ved døden. Samlever indgår ikke i denne arveklasse. Denne gruppe er tvangsarvinger.
Arveklasse 2: Forældre og søskende. Først i arveklasse 2 er afdødes forældre. Hvis en eller begge forældre er døde, vil deres børn (dvs. afdødes søskende) arve. Hvis begge afdødes forældre og søskende er gået bort, vil afdødes søskendes børn være den næste i arverækken (dvs. afdødes niecer eller nevøer).
Arveklasse 3: Bedsteforældre og deres børn (dvs. afdødes onkler, tanter etc.).
Det betyder, at såfremt der ingen arvinger er i arveklasse 1), vil arven tilfalde slægtninge i arveklasse 2), og hvis der ikke findes nogle arvinger i arveklasse 2), vil arven tilfalde slægtninge i arveklasse 3).
💡 Læs mere om, hvem dine arvinger er.
Arv, når du er ugift og enlig
Hvis du hverken er gift eller børn, har du altså ingen arvinger i arveklasse 1. Såfremt du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig tilfalde dine forældre, der findes i arveklasse 2. Såfremt dine forældre ikke længere er i live, vil arven tilfalde dine søskende. Og såfremt dine søskende skulle være gået bort, vil arven tilfalde deres børn osv.
💬Eksempel: Søren går bort efter et længere sygdomsforløb. Han har hverken kone eller børn. Han har ikke oprettet et testamente, hvorfor arven fordeles efter reglerne i arveloven. Dog er begge Sørens forældre også gået bort. Derfor vil arven tilfalde Sørens to yngre søskende.
Arv, når du har en ugift samlever, men ingen børn
Hvis du ikke har børn eller ægtefælle, kan du testamentere over hele den arv, der vil falde efter dig. Såfremt du ikke opretter et testamente, også selvom du har en ugift samlever, vil arven blive fordelt efter arvereglerne, som er gennemgået ovenfor. Din samlever vil altså ikke automatisk arve noget efter dig ifølge arvereglerne.
Såfremt du ønsker at tilgodese din samlever, skal du oprette et testamente. Du og din samlever kan også, hvis I opfylder betingelserne, oprette et udvidet samlevertestamente. Her kan du testamentere hele din formue til din samlever, hvis du ikke har nogle børn.
💬Eksempel, uden testamente: Rune og Elise har været sammen i næsten 10 år, men de er aldrig blevet gift. De er ugifte samlevende. Rune går pludselig bort og Elise tænker, at hun skal arve efter Rune. Men Rune har ikke oprettet noget testamente, hvorfor Elise ikke bliver tilgodeset. Rune har ingen børn, og derfor falder arven efter Rune til familiemedlemmerne i arveklasse 2, dvs. Runes forældre, der stadig er i live.
💬Eksempel, med testamente: Rune og Elise har valgt at oprette et udvidet samlevertestamente. Da ingen af dem har nogle børn, har de valgt at testamentere hele deres formue til hinanden. Da Rune går bort arver Elise hele hans formue.
💡 Læs mere: Værd at vide om udvidet samlevertestamente & Alt du bør vide om arv
Arv, når du har en ugift samlever og fællesbørn
Da din ugifte samlever ikke automatisk arver efter dig, er det nødvendigt, at du opretter et testamente, hvis du ønsker at ændre dette. Ifølge arvereglerne, skal dine børn dele hele den arv, der falder efter dig, når du ikke har nogen ægtefælle.
Du kan dog tilgodese din ugifte samlever i et testamente. I kan også begge tilgodese hinanden i et udvidet samlevertestamente.
💬Eksempel, uden testamente: Kasper og Sofie er ugifte samlevende. De har to fællesbørn. Da Sofie går bort, regner Kasper med, at han skal arve efter hende. Men Sofie har ikke tilgodeset Kasper i et testamente og det er derfor deres to børn, der skal dele hele formuen, der falder efter Sofie.
💬Eksempel, med testamente: Kasper og Sofie har oprettet et udvidet samlevertestamente, hvorefter de arver hinanden som ægtefæller. Da Sofie går bort arver Kasper derfor halvdelen af den formue, der falder efter Sofie. Deres to fællesbørn skal dele den anden halvdel.
Arv, når du har en ugift samlever, fællesbørn og særbørn
Børn arver kun automatisk efter deres biologiske forældre. Dog arver adoptivbørn også på lige fod med andre livsarvinger. Stedbørn er derfor ikke automatisk arveberettigede efter deres stedforældre. Det gælder uanset, hvor tæt relationen er.
Det vil sige, at hverken ugifte samlevere eller stedbørn er arvinger efter arveloven og såfremt du ønsker, at disse skal arve efter dig, skal du oprette et testamente, hvori du begunstiger henholdsvis din samlever og dine stedbørn.
💬Eksempel, uden testamente: Laura og Klaus er ugifte samlevere. De har sammen to børn, men Laura har også en datter fra et tidligere ægteskab, Maria. Klaus anser Maria som sin egen datter. Klaus går pludselig bort og har ikke oprettet et testamente. Da Klaus hverken har tilgodeset Laura eller Maria i et testamente, vil ingen af dem arve efter ham. Derfor tilfalder hele formuen efter Klaus til de to fællesbørn.
💬Eksempel, med testamente: Klaus og Laura er ugifte samlevere. De har sammen to børn, men Laura har også en datter fra et tidligere forhold. De har begge oprettet et testamente, hvori de begunstiger hinanden. Ifølge Klaus’ testamente skal Laura arve halvdelen efter ham, mens alle tre børn, dvs. både fællesbørn og særbarn, skal dele den anden halvdel af arven efter ham.
⚠️Du bør dog være opmærksom på, at du ikke kan testamentere således, at dine tvangsarvinger får mindre end deres tvangsarv, der udgør 25% af den arv, som arvingerne ellers ville være berettiget til at arve ifølge arveloven.
💡 Læs mere om tvangsarv.
Arv, når du har samlever og særbørn
Som gennemgået ovenfor, så arver børn kun automatisk efter deres biologiske forældre. Dog arver adoptivbørn også på lige fod som andre livsarvinger. Dine børn er tvangsarvinger.
Hvis du har en samlever og særbørn, det vil sige børn, der biologisk set kun er dine og ikke din samlevers, vil disse børn altså arve efter dig ifølge arvereglerne. Hvis særbarnet derimod er din samlevers, vil barnet ikke automatisk arve efter dig.
💬Eksempel, uden testamente: Henrik og Lisa er ugifte samlevende. Henrik har ingen børn, men Lisa har tre børn fra et tidligere ægteskab. Ingen af dem har oprettet et testamente. Da Lisa går bort arver Henrik altså intet efter hende. Hele hendes formue vil tilfalde de tre børn, der skal dele denne arv ligeligt. Såfremt det var Henrik, der var gået bort uden et testamente, ville hans arv tilfalde hans arvinger i arveklasse 2 eller 3.
💬Eksempel, med testamente: Henrik og Lisa er ugifte samlevende. Henrik har ingen børn, men Lisa har tre børn fra et tidligere ægteskab. De har begge oprettet et testamente, hvorefter de begunstiger hinanden. Henrik, der anser Lisas særbørn som sine egne børn, har i sit testamente indført, at børnene skal arve efter ham, som hvis de var hans egne. Da Henrik går bort arver Lisa halvdelen efter ham, mens de tre børn skal dele den anden halvdel.
💡Du kan læse mere om tvangsarv til særbørn.
Du bestemmer med et testamente
Såfremt du har tvangsarvinger, kan du bestemme over friarven, der udgør 75% af din formue. Det gør du ved at oprette et testamente. Du kan dog ikke testamentere over de 25%, som dine tvangsarvinger, dvs. ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn og oldebørn), er berettiget til ifølge arveloven.
Du kan dog, hvis både du og din samlever opretter et udvidet samlevertestamente, testamentere over 87,5% af din formue.
Såfremt du ingen tvangsarvinger har, kan du testamentere over hele din formue.
Hvis du har en ugift samlever og/eller stedbørn, som du ønsker skal arve efter dig, så skal du oprette et testamente, hvori du begunstiger disse.
