Arv til sam­le­ver

arver din samlever
IMG_1939.jpeg
Karoline
4.3.2024 ● 3 minutter
Del artiklen
Uanset, hvor længe du og din sam­le­ver har været sammen, vil din sam­le­ver aldrig au­to­ma­tisk arve efter dig. Det samme gælder for even­tu­el­le sted­børn. Det er derfor nød­ven­digt at op­ret­te et te­sta­mente, hvis du ønsker at ændre dette.

Det er en ud­bredt mis­for­stå­else, at ugifte sam­le­vere au­to­ma­tisk vil arve efter hin­an­den, hvis de har været sammen i mange år. Ugifte sam­le­vere til­go­de­ses ikke efter ar­vereg­ler­ne, der findes i ar­ve­loven, og derfor skal sam­le­vere til­go­de­ses i et sam­le­ver­te­sta­mente, hvis disse skal arve efter hin­an­den.

Arv efter ar­vereg­ler­ne

Så­fremt du ikke har op­ret­tet et te­sta­mente, vil arven efter dig blive for­delt efter reg­ler­ne i ar­ve­loven. Døds­bo­et udgør alle de ejen­de­le, vær­di­er og gæld, som afdøde ef­ter­la­der sig.

Typer af ar­ve­klas­ser

Ar­ve­loven in­de­hol­der tre grup­per af slægt­ninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har op­ret­tet et te­sta­mente. Disse grup­per er kaldet ar­ve­klas­ser;

Ar­ve­klas­se 1: Æg­te­fæl­le og børn. Adop­tivbørn er også om­fat­tet. Først i ar­veræk­ken i ar­ve­klas­se 1 er æg­te­fæl­le og børn. Bør­ne­børn arver kun, hvis deres for­æl­dre (af­dø­des børn) er afgået ved døden. Sam­le­ver indgår ikke i denne ar­ve­klas­se. Denne gruppe er tvangs­ar­vin­ger.

Ar­ve­klas­se 2: For­æl­dre og sø­skende. Først i ar­ve­klas­se 2 er af­dø­des for­æl­dre. Hvis en eller begge for­æl­dre er døde, vil deres børn (dvs. af­dø­des sø­skende) arve. Hvis begge af­dø­des for­æl­dre og sø­skende er gået bort, vil af­dø­des sø­sken­des børn være den næste i ar­veræk­ken (dvs. af­dø­des niecer eller nevøer).

Ar­ve­klas­se 3: Bedste­for­æl­dre og deres børn (dvs. af­dø­des onkler, tanter etc.).

Det be­ty­der, at så­fremt der ingen ar­vin­ger er i ar­ve­klas­se 1), vil arven til­falde slægt­ninge i ar­ve­klas­se 2), og hvis der ikke findes nogle ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 2), vil arven til­falde slægt­ninge i ar­ve­klas­se 3).

💡 Læs mere om, hvem dine ar­vin­ger er.

Arv, når du er ugift og enlig

Hvis du hver­ken er gift eller børn, har du altså ingen ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 1. Så­fremt du ikke har op­ret­tet et te­sta­mente, vil arven efter dig til­falde dine for­æl­dre, der findes i ar­ve­klas­se 2. Så­fremt dine for­æl­dre ikke læn­gere er i live, vil arven til­falde dine sø­skende. Og så­fremt dine sø­skende skulle være gået bort, vil arven til­falde deres børn osv.

💬­Ek­sem­pel: Søren går bort efter et læn­gere syg­doms­for­løb. Han har hver­ken kone eller børn. Han har ikke op­ret­tet et te­sta­mente, hvor­for arven for­de­les efter reg­ler­ne i ar­ve­loven. Dog er begge Sørens for­æl­dre også gået bort. Derfor vil arven til­falde Sørens to yngre sø­skende.

Arv, når du har en ugift sam­le­ver, men ingen børn

Hvis du ikke har børn eller æg­te­fæl­le, kan du te­sta­men­tere over hele den arv, der vil falde efter dig. Så­fremt du ikke op­ret­ter et te­sta­mente, også selvom du har en ugift sam­le­ver, vil arven blive for­delt efter ar­vereg­ler­ne, som er gen­nem­gå­et oven­for. Din sam­le­ver vil altså ikke au­to­ma­tisk arve noget efter dig ifølge ar­vereg­ler­ne.

Så­fremt du ønsker at til­go­dese din sam­le­ver, skal du op­ret­te et te­sta­mente. Du og din sam­le­ver kan også, hvis I op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne, op­ret­te et ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­mente. Her kan du te­sta­men­tere hele din formue til din sam­le­ver, hvis du ikke har nogle børn.

💬­Ek­sem­pel, uden te­sta­mente: Rune og Elise har været sammen i næsten 10 år, men de er aldrig blevet gift. De er ugifte sam­le­vende. Rune går plud­se­lig bort og Elise tænker, at hun skal arve efter Rune. Men Rune har ikke op­ret­tet noget te­sta­mente, hvor­for Elise ikke bliver til­go­de­set. Rune har ingen børn, og derfor falder arven efter Rune til fa­mi­lie­med­lem­mer­ne i ar­ve­klas­se 2, dvs. Runes for­æl­dre, der stadig er i live.

💬­Ek­sem­pel, med te­sta­mente: Rune og Elise har valgt at op­ret­te et ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­mente. Da ingen af dem har nogle børn, har de valgt at te­sta­men­tere hele deres formue til hin­an­den. Da Rune går bort arver Elise hele hans formue.

💡 Læs mere: Værd at vide om ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­mente & Alt du bør vide om arv

Arv, når du har en ugift sam­le­ver og fæl­les­børn

Da din ugifte sam­le­ver ikke au­to­ma­tisk arver efter dig, er det nød­ven­digt, at du op­ret­ter et te­sta­mente, hvis du ønsker at ændre dette. Ifølge ar­vereg­ler­ne, skal dine børn dele hele den arv, der falder efter dig, når du ikke har nogen æg­te­fæl­le.

Du kan dog til­go­dese din ugifte sam­le­ver i et te­sta­mente. I kan også begge til­go­dese hin­an­den i et ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­mente.

💬­Ek­sem­pel, uden te­sta­mente: Kasper og Sofie er ugifte sam­le­vende. De har to fæl­les­børn. Da Sofie går bort, regner Kasper med, at han skal arve efter hende. Men Sofie har ikke til­go­de­set Kasper i et te­sta­mente og det er derfor deres to børn, der skal dele hele for­mu­en, der falder efter Sofie.

💬­Ek­sem­pel, med te­sta­mente: Kasper og Sofie har op­ret­tet et ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­mente, hvor­ef­ter de arver hin­an­den som æg­te­fæl­ler. Da Sofie går bort arver Kasper derfor halv­de­len af den formue, der falder efter Sofie. Deres to fæl­les­børn skal dele den anden halv­del.

Arv, når du har en ugift sam­le­ver, fæl­les­børn og sær­børn

Børn arver kun au­to­ma­tisk efter deres bi­o­lo­giske for­æl­dre. Dog arver adop­tivbørn også på lige fod med andre livs­ar­vin­ger. Sted­børn er derfor ikke au­to­ma­tisk ar­ve­be­ret­ti­gede efter deres sted­for­æl­dre. Det gælder uanset, hvor tæt re­la­tio­nen er.

Det vil sige, at hver­ken ugifte sam­le­vere eller sted­børn er ar­vin­ger efter ar­ve­loven og så­fremt du ønsker, at disse skal arve efter dig, skal du op­ret­te et te­sta­mente, hvori du be­gun­sti­ger hen­holds­vis din sam­le­ver og dine sted­børn.

💬­Ek­sem­pel, uden te­sta­mente: Laura og Klaus er ugifte sam­le­vere. De har sammen to børn, men Laura har også en datter fra et tid­li­gere æg­teskab, Maria. Klaus anser Maria som sin egen datter. Klaus går plud­se­lig bort og har ikke op­ret­tet et te­sta­mente. Da Klaus hver­ken har til­go­de­set Laura eller Maria i et te­sta­mente, vil ingen af dem arve efter ham. Derfor til­fal­der hele for­mu­en efter Klaus til de to fæl­les­børn.

💬­Ek­sem­pel, med te­sta­mente: Klaus og Laura er ugifte sam­le­vere. De har sammen to børn, men Laura har også en datter fra et tid­li­gere for­hold. De har begge op­ret­tet et te­sta­mente, hvori de be­gun­sti­ger hin­an­den. Ifølge Klaus’ te­sta­mente skal Laura arve halv­de­len efter ham, mens alle tre børn, dvs. både fæl­les­børn og sær­barn, skal dele den anden halv­del af arven efter ham.

⚠️Du bør dog være op­mærk­som på, at du ikke kan te­sta­men­tere så­le­des, at dine tvangs­ar­vin­ger får mindre end deres tvangs­arv, der udgør 25% af den arv, som ar­vin­ger­ne ellers ville være be­ret­ti­get til at arve ifølge ar­ve­loven.

💡 Læs mere om tvangs­arv.

Arv, når du har sam­le­ver og sær­børn

Som gen­nem­gå­et oven­for, så arver børn kun au­to­ma­tisk efter deres bi­o­lo­giske for­æl­dre. Dog arver adop­tivbørn også på lige fod som andre livs­ar­vin­ger. Dine børn er tvangs­ar­vin­ger.

Hvis du har en sam­le­ver og sær­børn, det vil sige børn, der bi­o­lo­gisk set kun er dine og ikke din sam­le­vers, vil disse børn altså arve efter dig ifølge ar­vereg­ler­ne. Hvis sær­bar­net der­i­mod er din sam­le­vers, vil barnet ikke au­to­ma­tisk arve efter dig.

💬­Ek­sem­pel, uden te­sta­mente: Henrik og Lisa er ugifte sam­le­vende. Henrik har ingen børn, men Lisa har tre børn fra et tid­li­gere æg­teskab. Ingen af dem har op­ret­tet et te­sta­mente. Da Lisa går bort arver Henrik altså intet efter hende. Hele hendes formue vil til­falde de tre børn, der skal dele denne arv li­ge­ligt. Så­fremt det var Henrik, der var gået bort uden et te­sta­mente, ville hans arv til­falde hans ar­vin­ger i ar­ve­klas­se 2 eller 3.

💬­Ek­sem­pel, med te­sta­mente: Henrik og Lisa er ugifte sam­le­vende. Henrik har ingen børn, men Lisa har tre børn fra et tid­li­gere æg­teskab. De har begge op­ret­tet et te­sta­mente, hvor­ef­ter de be­gun­sti­ger hin­an­den. Henrik, der anser Lisas sær­børn som sine egne børn, har i sit te­sta­mente ind­ført, at bør­ne­ne skal arve efter ham, som hvis de var hans egne. Da Henrik går bort arver Lisa halv­de­len efter ham, mens de tre børn skal dele den anden halv­del.

💡Du kan læse mere om tvangs­arv til sær­børn.

Du be­stem­mer med et te­sta­mente

Så­fremt du har tvangs­ar­vin­ger, kan du be­stem­me over fri­ar­ven, der udgør 75% af din formue. Det gør du ved at op­ret­te et te­sta­mente. Du kan dog ikke te­sta­men­tere over de 25%, som dine tvangs­ar­vin­ger, dvs. æg­te­fæl­le og livs­ar­vin­ger (børn, bør­ne­børn og ol­debørn), er be­ret­ti­get til ifølge ar­ve­loven.

Du kan dog, hvis både du og din sam­le­ver op­ret­ter et ud­vi­det sam­le­ver­te­sta­mente, te­sta­men­tere over 87,5% af din formue.

Så­fremt du ingen tvangs­ar­vin­ger har, kan du te­sta­men­tere over hele din formue.

Hvis du har en ugift sam­le­ver og/eller sted­børn, som du ønsker skal arve efter dig, så skal du op­ret­te et te­sta­mente, hvori du be­gun­sti­ger disse.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.