Ind­si­gelse mod et te­sta­mente

Lys tændt i et rum
aatos-author-icon.png
Aatos
3.8.2023 ● 4 minutter
Del artiklen
Selvom det mod­sat­te vil være at fo­re­træk­ke, kan der ske det, at der opstår pro­ble­mer i for­bin­delse med te­sta­men­ter. Det kan være, at der er grund til at stille spørgs­måls­tegn ved et te­sta­men­tes gyl­dig­hed, og her vil man i nogle til­fælde kunne lave en ind­si­gelse mod et te­sta­mente.

Hvis du står i en si­tu­a­tion, hvor du vil finde ud af, om du kan gøre ind­si­gelse mod et te­sta­mente, eller hvis du blot vil vide mere om, hvor­dan det fo­re­går, og hvad en ind­si­gelse kræver, så læs med her.

Hvor­dan gør man ind­si­gelse mod et te­sta­mente?

Af ar­ve­lovens ka­pi­tel 12 frem­går det, at et te­sta­mente ikke au­to­ma­tisk bliver er­klæ­ret ugyl­digt, men at det kun kan ske, hvis nogen, der ellers ville have arvet, gør ind­si­gelse mod te­sta­men­tet. Dette kaldes også at an­fægte et te­sta­mente. Det vil altså sige, at du kan gøre ind­si­gelse mod et te­sta­mente, så­fremt at du ville arve, hvis te­sta­men­tet er­klæ­res ugyl­digt.

Hvor­vidt der suc­ces­fuldt kan gøres ind­si­gelse mod et te­sta­mente, kommer dog an på en række ting. For ek­sem­pel kan det være van­ske­li­gere at gøre ind­si­gelse mod et no­tar­te­sta­mente i for­hold til et vid­ne­te­sta­mente.

Ind­si­gelse mod et no­tar­te­sta­mente

Et no­tar­te­sta­mente er et te­sta­mente, der er un­der­skre­vet foran en notar. Her vil no­ta­ren sikre, at te­sta­tor er den, de ud­gi­ver sig for at være, og no­ta­ren sikrer des­u­den også, at te­sta­tor er be­vidst om, hvad de gør. Det vil altså sige, at no­ta­ren skri­ver under på te­sta­men­tes gyl­dig­hed.

Hvis man ønsker at an­fægte et no­tar­te­sta­mente, kræver det, at man kan bevise, at der er grund til at er­klære te­sta­men­tet ugyl­digt. Det kan for ek­sem­pel være, at te­sta­tor lider af demens og derfor ikke kan for­ven­tes at træffe for­nuf­tige be­slut­nin­ger.

Dog er det ikke bevis nok, at te­sta­tor for ek­sem­pel har været dement på det tids­punkt, hvor han eller hun har op­ret­tet te­sta­men­tet. Man skal kunne bevise, at te­sta­tor grun­det sin demens ikke har kunne for­valte sin egen formue for­nuf­tigt, da te­sta­men­tet blev op­ret­tet.

💡 No­tar­te­sta­mente er den sik­re­ste form for te­sta­mente – og derfor også den svæ­re­ste form at an­fægte.

Ind­si­gelse mod et vid­ne­te­sta­mente

Mens et no­tar­te­sta­mente kan være svært at an­fægte, er det let­tere at gøre ind­si­gelse mod et vid­ne­te­sta­mente. Et vid­ne­te­sta­mente laves ved, at te­sta­tor un­der­skri­ver te­sta­men­tet foran to vidner, der også skal un­der­skrive.

Til disse vidner er der dog nogle krav, der skal op­fyl­des:

  1. Vid­ner­ne må nemlig ikke stå til at arve i te­sta­men­tet
  2. Vid­ner­ne må heller ikke have et tæt for­hold til en anden, der står til at arve

Denne form for te­sta­mente er nem­mere at an­fægte. Hvis det sker, vil det være op til dem, der ser te­sta­men­tet som gyl­digt, at bevise, at te­sta­men­tet i sand­hed er gyl­digt. Typisk vil det altså være dem, der står til at arve, der skal bevise te­sta­men­tets gyl­dig­hed.

Hvis vi fort­sæt­ter ek­semp­let med te­sta­tor, der lider af demens, vil det altså være dette te­sta­men­tes ar­vin­gers opgave at bevise, at te­sta­tor var i stand til at op­ret­te te­sta­men­tet trods sin demens.

Hvor­når kan et te­sta­mente er­klæ­res ugyl­digt?

Vi har nu været inde på, at der kan være om­stæn­dig­he­der, der kan gøre, at et te­sta­mente kan blive er­klæ­ret ugyl­digt.

Der kan være flere for­skel­lige år­sa­ger til, at et te­sta­mente kan er­klæ­res ugyl­digt, og her kommer en række af dem:

  • Regler for frem­gangs­må­de over­hol­des ikke: Et te­sta­mente kan er­klæ­res ugyl­digt, hvis reg­ler­ne for frem­gangs­må­den ikke er blevet over­holdt. Hvis der gøres ind­si­gelse mod et sådant te­sta­mente, vil det typisk er­klæ­res ugyl­digt. Hvis et te­sta­mente for ek­sem­pel ikke er un­der­skre­vet af en notar eller to vidner, vil det kunne bruges til at an­fægte te­sta­men­tet.
  • Alder: Et te­sta­mente kan også er­klæ­res ugyl­digt, hvis te­sta­tor ved op­ret­tel­sen ikke var fyldt 18 år.
  • Evnen til at handle for­nuf­tigt: Hvis te­sta­men­tet op­ret­tes, mens te­sta­tor lider af sinds­syg­dom, for­bi­gå­ende sinds­for­vir­ring eller for ek­sem­pel demens og ikke kan træffe for­nuf­tige be­slut­nin­ger, kan dette bruges i en ind­si­gelse.
  • Tvang og på­virk­ning: Et te­sta­mente kan også an­fæg­tes, hvis det er blevet lavet under tvang, på­virk­ning eller mis­brug af for ek­sem­pel te­sta­tors svag­heds­til­stand eller af­hæn­gig­hed.
  • De­struk­tion af ejen­de­le: Hvis te­sta­men­tet kræver, at ejen­de­le de­stru­e­res eller bruges på en måde, der stri­der mod for­nuf­ten, eller som går imod loven, vil det kunne blive er­klæ­ret ugyl­digt.
  • Tvangs­arv og særeje: Et te­sta­mente kan er­klæ­res del­vist ugyl­digt, hvis det stri­der mod tvangs­ar­vereg­ler­ne, eller hvis te­sta­tor har teste­ret over ejen­de­le, der fak­tisk til­hø­rer deres æg­te­fæl­les særeje eller bodel.

I disse ek­semp­ler vil te­sta­men­tet ikke altid blive er­klæ­ret ugyl­digt au­to­ma­tisk. De vil altså kræve, at nogen gør ind­si­gelse mod te­sta­men­tet. Som nævnt skal det være nogen, der står til at arve, hvis te­sta­men­tet er­klæ­res ugyl­digt.

Læs mere: Regler for et te­sta­mente

Ind­si­gelse mod et te­sta­mente: Hvad lægges der vægt på?

Du er nu blevet præ­sen­te­ret for, hvad det kræver at gøre ind­si­gelse mod et no­tar­te­sta­mente og et vid­ne­te­sta­mente. Selvom det kan være svært at an­fægte et no­tar­te­sta­mente især, er der dog ek­semp­ler på, at det er sket, for ek­sem­pel hvis det kan be­vi­ses, at te­sta­tor er blevet på­vir­ket til at op­ret­te te­sta­men­tet i en svag­heds­til­stand, som no­ta­ren ikke er blevet un­der­ret­tet om.

Vi vil derfor nu for­tæl­le, hvad der lægges vægt på, når der gøres ind­si­gelse mod et te­sta­mente, og dets gyl­dig­hed bliver sat på prøve.

Hvis det er re­le­vant for sagen, vil der være behov for læ­ge­lige op­lys­nin­ger, der for­tæl­ler om te­sta­tors men­ta­le og fy­siske til­stand. Så­dan­ne op­lys­nin­ger kan for ek­sem­pel skaf­fes gennem læ­gejour­na­ler eller udsagn fra læger, ple­je­per­so­na­le eller Retslæ­ge­rå­det.

Der­u­d­over vil man kigge på, hvem der har taget ini­ti­a­tiv til te­sta­men­tet, og hvor stor en rolle ved­kom­men­de, der står til at arve, har spil­let i pro­ces­sen.

Det er også re­le­vant, om der har været pro­fes­sio­nel­le med til at lave te­sta­men­tet. Her kan der for ek­sem­pel også kigges på, om te­sta­men­tet af­vi­ger meget fra tid­li­gere te­sta­men­ter.

Det kan også være re­le­vant, om te­sta­men­tet er over­sku­e­ligt, eller om det er præget af mere kom­plekse be­stem­mel­ser.

Dette er blot nogle ek­semp­ler på, hvad der kan spille en rolle, når et te­sta­men­tes gyl­dig­hed skal vur­de­res. En vur­de­ring af en ind­si­gelse vil na­tur­lig­vis altid tage ud­gangs­punkt i den en­kelte sag, og derfor vil pro­ce­du­ren også altid blive for­skel­lig.

Opret et no­tar­te­sta­mente, der af­spej­ler dine ønsker

I løbet af denne ar­ti­kel er vi kommet ind på, at no­tar­te­sta­men­tet er den sik­re­ste form for te­sta­mente samt den svæ­re­ste at an­fægte.

Der­u­d­over kan du med et no­tar­te­sta­mente være sikker på, at dit te­sta­mente bliver fundet efter din død, da det op­be­va­res ved Cen­tral­re­gi­stret for Te­sta­men­ter, når først no­ta­ren har un­der­skre­vet det. Dette er ikke til­fæl­det for et vid­ne­te­sta­mente.

Hos Aatos kan du nemt og bil­ligt op­ret­te et te­sta­mente, der tager ud­gangs­punkt i og ind­dra­ger dine ønsker til dit te­sta­mente. Det tager 10 mi­nut­ter, og du vil kunne se en for­hånds­vis­ning af te­sta­men­tet inden be­ta­ling. Ved at bruge en online juri­disk tje­ne­ste kan du spare op til 4000 kr. sam­men­lig­net med en al­min­de­lig ad­vo­kat.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.