Arv og særeje

Sort/hvide billeder i en kasse
A photo of Anna
Anna, jurist
21.11.2022 ● 5 minutter
Del artiklen
Det er vig­tigt at over­veje, om den formue man ef­ter­la­der sig, skal være ens ar­vin­gers særeje. Det kan have stor be­tyd­ning for ens ar­vin­ger, om den arv de mod­ta­ger bliver deres særeje eller ej.

De ty­piske over­vej­el­ser der kan være, når man gør arv til særeje, er, at man vil sikre, at arven for­bli­ver ar­vin­gens, i til­fælde af skils­mis­se og døds­fald.

Dette kan være re­le­vant både når arven udgør et pen­ge­be­løb, men i sær­de­les­hed også så­fremt arven består af gen­stande, som har af­fek­tions­værdi for fa­mi­lien. Der er dog både for­de­le og ulem­per ved at gøre arven til ar­vin­ger­nes særeje.

Hvad er ud­gangs­punk­tet?

Når en ar­vin­gen mod­ta­ger sin arv, vil arven blive en del af ar­vin­gens formue. Er ar­vin­gen gift, og har æg­te­fæl­ler­ne ingen æg­te­pagt om særeje, vil arven au­to­ma­tisk indgå i for­mu­e­fæl­les­ska­bet, som ar­vin­gen har med sin æg­te­fæl­le. Det be­ty­der, at i til­fælde af skils­mis­se og døds­fald, så vil vær­di­en af arven indgå i be­reg­nin­gen af, hvad der skal deles mellem æg­te­fæl­ler­ne. Arven indgår så­le­des på lige fod med andre ejen­de­le og vær­di­er, ek­sem­pel­vis ar­vin­gens op­spa­ring og kø­re­tøj.

Har ar­vin­gen i sit æg­teskab en æg­te­pagt om særeje, vil arven kun være dækket af sæ­re­jet, hvis dette er be­stemt i æg­te­pag­ten mellem ar­vin­gen og dennes æg­te­fæl­le. Det er derfor ord­ly­den af æg­te­pag­ten, som man må se nær­mere på. Er arven om­fat­tet af sæ­re­jet, skal arven som ud­gangs­punkt ikke indgå i de­lin­gen af for­mu­e­fæl­les­ska­bet ved skils­mis­se og even­tu­elt døds­fald.

Læs mere: Skat af arv & For­de­ling af arv - Hvor­dan hånd­te­res si­tu­a­tio­nen?

Prøv gratis

Prøv vores ser­vi­ce gratis lige her.

Hvad kan jeg gøre som te­sta­tor?

Det er kun æg­te­fæl­ler­ne, der kan be­stem­me, hvad der skal være om­fat­tet af deres æg­te­pagt. Som te­sta­tor, kan man så­le­des kun be­stem­me at arv skal være særeje i et te­sta­mente. Har man som te­sta­tor over­vej­el­ser om, at ens arv bør være særeje for ens ar­vin­ger, så skal man aktivt sørge for, at der op­ret­tes et særeje.

Der kan være mange grund til, at man som te­sta­tor over­ve­jer at hele eller dele af ens arv skal være særeje for ens ar­vin­ger. Det kan ek­sem­pel­vis være, at man ikke ønsker, at ar­vin­gens æg­te­fæl­le skal få del i arven ved skils­mis­se og døds­fald. Det kan også være, at en given gen­stand har været i fa­mi­lien i mange ge­ne­ra­tio­ner, hvor­for man ønsker at sikre, at denne tra­di­tion fort­sæt­ter i næste ge­ne­ra­tion.

Læs mere: Arv efter for­æl­dre

Kom­bi­na­tions­sæ­reje eller fuld­stæn­digt særeje?

Har man be­slut­tet, at arven skal være særeje, vil man som te­sta­tor typisk skulle vælge om arven skal være kom­bi­na­tions­sæ­reje eller fuld­stæn­digt særeje. Den tredje type af særeje, skils­mis­se­sæ­reje, be­nyt­tes ikke meget læn­gere og an­be­fa­les ge­ne­relt ikke.

Gøres arven til kom­bi­na­tions­sæ­reje, be­ty­der det, at arven ikke indgår i de­lin­gen i til­fælde af skils­mis­se. Hvis ar­vin­gens æg­te­fæl­le dør først, vil arven der­i­mod være særeje i for­bin­delse med døds­boskifte efter afdøde æg­te­fæl­le. Afgår ar­vin­gen der­i­mod ved døden først, vil kom­bi­na­tions­sæ­re­jet bort­falde, og arven vil indgå i døds­boskif­tet efter den afdøde arving.

Et kom­bi­na­tions­sæ­reje vil også betyde, af ar­vin­gens æg­te­fæl­le vil have mu­lig­hed for at sidde i uskif­tet bo efter ar­vin­gens død, så­fremt de øvrige be­tin­gel­ser herfor er op­fyldt.

Vælger man i stedet, at arven skal være fuld­stæn­digt særeje, så vil arven hver­ken indgå i bo­de­lin­gen i for­bin­delse med skils­mis­se og døds­fald.  Arven for­bli­ver så­le­des ar­vin­gens særeje, uaf­hæn­gigt af, hvem af æg­te­fæl­ler­ne, der bliver længst­le­vende. Modsat ved kom­bi­na­tions­sæ­reje, er det ikke muligt for ar­vin­gens æg­te­fæl­le at sidde i uskif­tet bo.

Der kan så­le­des være for­skel­lige mo­ti­ver for, hvor­for man bør vælge den ene eller den anden form for særeje for den arv, man som te­sta­tor gerne vil be­skyt­te. Man kan even­tu­elt vælge, at sæ­re­jet skal være tids­be­græn­set, hvor­ef­ter sæ­re­jet bort­fal­der efter en vis tid. Dette kan være et godt kom­pro­mis, hvis man ønsker dels at be­skyt­te arven og ar­vin­gen, men sam­ti­dig også gerne vil have, at arven ikke hin­drer længst­le­vende æg­te­fæl­le fra at sidde i uskif­tet bo.

Læs mere: Hvad er tvangs­arv?

Opret et te­sta­mente med særeje for dine ar­vin­ger med Aatos

Med Aatos kan du nemt, hur­tigt og til en god pris op­ret­te et te­sta­mente. Du kan op­ret­te et per­son­ligt te­sta­mente eller et gen­si­digt te­sta­mente med din part­ner. Du kan en­vi­dere be­stem­me, at din arv skal være dine ar­vin­gers særeje.

Te­sta­mente er en del af Aatos' Be­kym­rings­fri abon­ne­ment. Ved at betale 499 kr. om året, får du adgang til alle juri­diske do­ku­men­ter. Du kan få dine do­ku­men­ter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juri­disk hjælp, når du har brug for det. Det er muligt at an­nul­lere abon­ne­ment­et når som helst.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.