Arv og særeje

Sort/hvide billeder i en kasse
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
21.11.2022 ● 5 minutter
Del artiklen
Det er vig­tigt at over­ve­je, om man vil gøre sin arv til særeje eller ej. Det kan have stor be­tyd­ning for ens ar­vin­ger, om den arv de mod­ta­ger er un­der­lagt særeje eller ej.

De ty­pi­ske over­vej­el­ser der kan være, når man gør arv til særeje, er, at man vil sikre, at arven for­bli­ver ar­vin­gens, også i til­fæl­de af skils­mis­se og døds­fald.

Dette kan være re­le­vant både for pen­ge­be­løb, men i sær­de­les­hed gen­stan­de som har af­fek­tions­vær­di og som ønskes skal for­bli­ve i fa­mi­li­en. Men er arven særeje, kan det også have andre virk­nin­ger for ar­vin­gen og dennes æg­te­fæl­le, som bør over­ve­jes nøje. 

Hvad er ud­gangs­punk­tet?

Når en ar­vin­gen mod­ta­ger arv, ek­sem­pel­vis et pen­ge­be­løb eller en gen­stand, vil arven blive en del af ar­vin­gens formue. Er ar­vin­gen gift, vil arven au­to­ma­tisk indgå i for­mu­e­fæl­les­ska­bet, som ar­vin­gen har med sin æg­te­fæl­le. Det be­ty­der, at i til­fæl­de af skils­mis­se og døds­fald, så vil vær­di­en af arven indgå i be­reg­nin­gen af, hvad der skal deles mellem æg­te­fæl­ler­ne. Arven indgår så­le­des på lige fod med andre ejen­de­le og vær­di­er. 

Har ar­vin­gen i sit æg­te­skab en æg­te­pagt om særeje, vil arven kun være dækket af sæ­re­jet, hvis dette er be­stemt i æg­te­pag­ten mellem ar­vin­gen og dennes æg­te­fæl­le. Det er derfor ord­ly­den af æg­te­pag­ten, som man må se nær­me­re på. Er arven om­fat­tet af sæ­re­jet, skal arven som ud­gangs­punkt ikke indgå i de­lin­gen af for­mu­e­fæl­les­ska­bet ved skils­mis­se og even­tu­elt døds­fald.

Læs mere: Skat af arv

Prøv gratis

Prøv vores ser­vi­ce gratis lige her.

Hvad kan jeg gøre som te­sta­tor?

Det er kun æg­te­fæl­ler­ne der kan be­stem­me, hvad der skal være om­fat­tet af deres æg­te­pagt. Som te­sta­tor, kan man så­le­des kun be­stem­me at arv skal være særeje i et te­sta­men­te. Har man som te­sta­tor over­vej­el­ser om, at ens arv bør be­skyt­tes af særeje, så skal man aktivt sørge for, at et særeje laves. 

Der kan være mange grund for, at man som te­sta­tor over­ve­jer at hele eller dele af ens arv skal være særeje for ar­vin­ge. Det kan ek­sem­pel­vis være, at man ikke ønsker, at ar­vin­gens æg­te­fæl­le skal få del i arven ved skils­mis­se og døds­fald. Det kan også være, at en given gen­stand har været i fa­mi­li­en i mange ge­ne­ra­tio­ner, hvor­for man ønsker at sikre, at denne tra­di­tion fort­sæt­ter i næste ge­ne­ra­tion.

Læs mere: Arv efter for­æl­dre

Kom­bi­na­tions­sæ­re­je eller fuld­stæn­digt særeje?

Har man be­slut­tet sig, at arven skal være særeje, vil man som te­sta­tor typisk skulle vælge om arven skal være kom­bi­na­tions­sæ­re­je eller fuld­stæn­digt særeje. Den tredje type af særeje, skils­mis­se­sæ­re­je, be­nyt­tes ikke meget læn­ge­re og an­be­fa­les ge­ne­relt ikke. 

Gøres arven til kom­bi­na­tions­sæ­re­je, be­ty­der det, at arven ikke indgå i de­lin­gen ved skils­mis­se. Hvis ar­vin­gens æg­te­fæl­le (svi­ger­barn) dør først, vil arven til­li­ge være særeje i for­bin­del­se med døds­boskif­te efter afdøde æg­te­fæl­le. Afgår ar­vin­gen der­i­mod ved døden først, vil kom­bi­na­tions­sæ­re­jet bort­fal­de og arven vil indgå i døds­boskif­tet efter den afdøde arving. 

Et kom­bi­na­tions­sæ­re­je vil også betyde, af ar­vin­gens æg­te­fæl­le vil have mu­lig­hed for at sidde i uskif­tet bo efter ar­vin­gens død. Det vil end­vi­de­re være muligt for æg­te­fæl­len at be­hol­de 75%, dog af­hæn­gigt af, om et te­sta­men­te er lavet, af boet efter ar­vin­gens døds­fald. Dette af­hæn­ger til­li­ge af, hvor­dan si­tu­a­tio­nen er med fælles- og sær­børn. 

Vælger man i stedet, at arven skal være fuld­stæn­digt særeje, så vil arven hver­ken indgå i bo­de­lin­gen i for­bin­del­se med skils­mis­se og døds­fald.  Arven fro­b­li­ver så­le­des ar­vin­gens særeje, uaf­hæn­gigt af, hvem af æg­te­fæl­ler­ne, der over­le­ver den anden æg­te­fæl­le. Er arven fuld­stæn­digt særeje, vil ar­vin­gens æg­te­fæl­le som ud­gangs­punkt mod­ta­ge 50% af vær­di­en af det fuld­stæn­di­ge særeje, mens børn af ar­vin­gen vil mod­ta­ge 50%. Modsat ved kom­bi­na­tions­sæ­re­je, er det ikke muligt for ar­vin­gens æg­te­fæl­le at sidde i uskif­tet bo.

Der kan så­le­des være for­skel­li­ge mo­ti­ver for, hvor­for man bør vælge den ene eller den anden form for særeje for den arv, man som te­sta­tor gerne vil be­skyt­te. Man kan even­tu­elt vælge, at sæ­re­jet skal være tids­be­græn­set, hvor­ef­ter sæ­re­jet bort­fal­der efter en vis tid. Dette kan være et godt kom­pro­mis, hvis man ønsker dels at be­skyt­te arven og ar­vin­gen, men sam­ti­dig også gerne vil have, at arven ikke kommer med for mange be­tin­gel­ser.

Læs mere: Hvad er tvangs­arv?

Lav et særeje med Aatos

Med Aatos kan du nemt, hur­tigt og til en god pris lave et te­sta­men­te. Du kan lave dit eget te­sta­men­te eller et gen­si­digt te­sta­men­te med din part­ner. Som led i pro­ces­sen, kan du vælge, at din arv skal være særeje.

Du kan teste tje­ne­sten gratis. Du får det en­de­li­ge do­ku­ment ved at betale 599 kr.