Te­sta­men­te – Arv og særeje

Sort/hvide billeder i en kasse
thomas_square.jpg
Thomas, jurist
21.11.2022 ● 5 minutter
Det er vigtigt at overveje, om man vil gøre sin arv til særeje eller ej. Det kan have stor betydning for ens arvinger, om den arv de modtager er underlagt særeje eller ej.

De ty­pi­ske over­vej­el­ser der kan være, når man gør arv til særeje, er, at man vil sikre, at arven for­bli­ver ar­vin­gens, også i til­fæl­de af skils­mis­se og døds­fald.

Dette kan være re­le­vant både for pen­ge­be­løb, men i sær­de­les­hed gen­stan­de som har af­fek­tions­vær­di og som ønskes skal for­bli­ve i fa­mi­li­en. Men er arven særeje, kan det også have andre virk­nin­ger for ar­vin­gen og dennes æg­te­fæl­le, som bør over­ve­jes nøje. 

Hvad er ud­gangs­punk­tet?

Når en ar­vin­gen mod­ta­ger arv, ek­sem­pel­vis et pen­ge­be­løb eller en gen­stand, vil arven blive en del af ar­vin­gens formue. Er ar­vin­gen gift, vil arven au­to­ma­tisk indgå i for­mu­e­fæl­les­ska­bet, som ar­vin­gen har med sin æg­te­fæl­le. Det be­ty­der, at i til­fæl­de af skils­mis­se og døds­fald, så vil vær­di­en af arven indgå i be­reg­nin­gen af, hvad der skal deles mellem æg­te­fæl­ler­ne. Arven indgår så­le­des på lige fod med andre ejen­de­le og vær­di­er. 

Har ar­vin­gen i sit æg­te­skab en æg­te­pagt om særeje, vil arven kun være dækket af sæ­re­jet, hvis dette er be­stemt i æg­te­pag­ten mellem ar­vin­gen og dennes æg­te­fæl­le. Det er derfor ord­ly­den af æg­te­pag­ten, som man må se nær­me­re på. Er arven om­fat­tet af sæ­re­jet, skal arven som ud­gangs­punkt ikke indgå i de­lin­gen af for­mu­e­fæl­les­ska­bet ved skils­mis­se og even­tu­elt døds­fald. 

Hvad kan jeg gøre som te­sta­tor?

Det er kun æg­te­fæl­ler­ne der kan be­stem­me, hvad der skal være om­fat­tet af deres æg­te­pagt. Som te­sta­tor, kan man så­le­des kun be­stem­me at arv skal være særeje i et te­sta­men­te. Har man som te­sta­tor over­vej­el­ser om, at ens arv bør be­skyt­tes af særeje, så skal man aktivt sørge for, at et særeje laves. 

Der kan være mange grund for, at man som te­sta­tor over­ve­jer at hele eller dele af ens arv skal være særeje for ar­vin­ge. Det kan ek­sem­pel­vis være, at man ikke ønsker, at ar­vin­gens æg­te­fæl­le skal få del i arven ved skils­mis­se og døds­fald. Det kan også være, at en given gen­stand har været i fa­mi­li­en i mange ge­ne­ra­tio­ner, hvor­for man ønsker at sikre, at denne tra­di­tion fort­sæt­ter i næste ge­ne­ra­tion.

Prøv gratis

Prøv vores ser­vi­ce gratis lige her.

Kom­bi­na­tions­sæ­re­je eller fuld­stæn­digt særeje? 

Har man be­slut­tet sig, at arven skal være særeje, vil man som te­sta­tor typisk skulle vælge om arven skal være kom­bi­na­tions­sæ­re­je eller fuld­stæn­digt særeje. Den tredje type af særeje, skils­mis­se­sæ­re­je, be­nyt­tes ikke meget læn­ge­re og an­be­fa­les ge­ne­relt ikke. 

Gøres arven til kom­bi­na­tions­sæ­re­je, be­ty­der det, at arven ikke indgå i de­lin­gen ved skils­mis­se. Hvis ar­vin­gens æg­te­fæl­le (svi­ger­barn) dør først, vil arven til­li­ge være særeje i for­bin­del­se med døds­boskif­te efter afdøde æg­te­fæl­le. Afgår ar­vin­gen der­i­mod ved døden først, vil kom­bi­na­tions­sæ­re­jet bort­fal­de og arven vil indgå i døds­boskif­tet efter den afdøde arving. 

Et kom­bi­na­tions­sæ­re­je vil også betyde, af ar­vin­gens æg­te­fæl­le vil have mu­lig­hed for at sidde i uskif­tet bo efter ar­vin­gens død. Det vil end­vi­de­re være muligt for æg­te­fæl­len at be­hol­de 75%, dog af­hæn­gigt af, om et te­sta­men­te er lavet, af boet efter ar­vin­gens døds­fald. Dette af­hæn­ger til­li­ge af, hvor­dan si­tu­a­tio­nen er med fælles- og sær­børn. 

Vælger man i stedet, at arven skal være fuld­stæn­digt særeje, så vil arven hver­ken indgå i bo­de­lin­gen i for­bin­del­se med skils­mis­se og døds­fald.  Arven fro­b­li­ver så­le­des ar­vin­gens særeje, uaf­hæn­gigt af, hvem af æg­te­fæl­ler­ne, der over­le­ver den anden æg­te­fæl­le. Er arven fuld­stæn­digt særeje, vil ar­vin­gens æg­te­fæl­le som ud­gangs­punkt mod­ta­ge 50% af vær­di­en af det fuld­stæn­di­ge særeje, mens børn af ar­vin­gen vil mod­ta­ge 50%. Modsat ved kom­bi­na­tions­sæ­re­je, er det ikke muligt for ar­vin­gens æg­te­fæl­le at sidde i uskif­tet bo.

Der kan så­le­des være for­skel­li­ge mo­ti­ver for, hvor­for man bør vælge den ene eller den anden form for særeje for den arv, man som te­sta­tor gerne vil be­skyt­te. Man kan even­tu­elt vælge, at sæ­re­jet skal være tids­be­græn­set, hvor­ef­ter sæ­re­jet bort­fal­der efter en vis tid. Dette kan være et godt kom­pro­mis, hvis man ønsker dels at be­skyt­te arven og ar­vin­gen, men sam­ti­dig også gerne vil have, at arven ikke kommer med for mange be­tin­gel­ser. 

Lav et særeje med Aatos

Med Aatos kan du nemt, hur­tigt og til en god pris lave et te­sta­men­te. Du kan lave dit eget te­sta­men­te eller et gen­si­digt te­sta­men­te med din part­ner. Som led i pro­ces­sen, kan du vælge, at din arv skal være særeje.