Værd at vide om vid­ne­te­sta­men­te

En person, der underskriver et papir.
IMG_1939.jpeg
Karoline
15.2.2024 ● 4 minutter
Del artiklen
Der findes tre typer af te­sta­men­ter: vid­ne­te­sta­men­te, no­tar­te­sta­men­te og nød­te­sta­men­te. Der gælder for­skel­li­ge gyl­dig­heds­be­tin­gel­ser af­hæn­gigt af, hvil­ken type af te­sta­men­te, du ønsker at op­ret­te.

Denne ar­ti­kel giver dig et over­blik over kra­ve­ne til et vid­ne­te­sta­men­te.

Det er ikke ind­hol­det, der va­ri­e­rer for de for­skel­li­ge te­sta­men­te­ty­per, men der­i­mod, hvor­dan de gyl­digt op­ret­tes.

Sådan op­ret­ter du et vid­ne­te­sta­men­te – krav til og op­lys­nin­ger om vid­ner­ne

Først skal selve ind­hol­det i te­sta­men­tet ud­fær­di­ges. I selve te­sta­men­tet skal du be­stem­me, hvad der skal ske med din formue og ejen­de­le, når du går bort. Der­u­d­over kan et te­sta­men­te også in­de­hol­de ønsker an­gå­en­de din be­gra­vel­se og be­stem­mel­ser om, hvor­vidt arven efter dig skal være særeje.

Føl­gen­de krav for vid­ner­ne gælder, førend du kan op­ret­te et gyl­digt vid­ne­te­sta­men­te:

  1. Der skal være to uvil­di­ge vidner til stede. Det be­ty­der, at vid­ner­ne ikke må være be­gun­sti­get i dit te­sta­men­te. Dette gælder både for di­rek­te og in­di­rek­te be­gun­sti­gel­se.   
  2.  Vid­ner­ne skal være klar over, at der er tale om en op­ret­tel­se af et vid­ne­te­sta­men­te.  
  3.  Vid­ner­ne skal un­der­skri­ve sam­ti­dig. Også sam­ti­dig med te­sta­tor.
  4. Vid­ner­ne skal være myn­di­ge og habile. Det vil sige, at de skal være over 18 år og de må ikke være under vær­ge­mål.

Der­u­d­over, bør vid­ner­ne oplyse:

  • Ved­kom­men­des fulde navn
  •  Dato for un­der­skri­vel­sen 
  •  Ved­kom­men­des adres­se 
  • Vidnet skal be­kræf­te, at te­sta­tor og vidner har un­der­skre­vet sam­ti­dig efter te­sta­tors ønske entet.
  •  Vidnet skal be­kræf­te te­sta­tors ha­bi­li­tet ved un­der­skri­vel­sen

💡 Når du har lavet selve te­sta­men­tets ind­hold, skal du mødes med dem, som du har valgt skal være vidner til dit te­sta­men­te. Det er vig­tigt, at du gør dem op­mærk­som på, at de skal fun­ge­re som te­sta­men­te­vid­ner.

Her­ef­ter un­der­skri­ver du dit te­sta­men­te foran dine to te­sta­men­te­vid­ner. De to te­sta­men­te­vid­ner skri­ver der­ef­ter under som te­sta­men­te­vid­ner samt op­ly­ser re­le­vant in­for­ma­tion (fulde navn, dato etc), hvor­ved de be­kræf­ter, at de har set dig un­der­skri­ve te­sta­men­tet samt at du på tids­punk­tet for un­der­skri­vel­sen var for­nufts­mæs­sig i stand til at forstå be­tyd­nin­gen heraf.

Du har her­ef­ter op­ret­tet et vid­ne­te­sta­men­te.

Skriv dit eget te­sta­mente på 10 min

Over 150 000 bru­gere har været glade for at bruge Aatos ser­vi­ce.

Gadeudsigt i København

For­skel­len mellem vid­ne­te­sta­men­te og no­tar­te­sta­men­te – hvem kender til dit te­sta­men­te?

I denne afsnit vil vi dykke ned i de to pri­mæ­re former for te­sta­men­ter i dansk ret: no­tar­te­sta­men­tet og vid­ne­te­sta­men­tet.

No­tar­te­sta­men­tet, som op­ret­tes med as­si­stan­ce fra en notar, sikrer en høj grad af for­ma­li­tet og rets­sik­ker­hed for te­sta­tor. På den anden side til­by­der vid­ne­te­sta­men­tet, som kræver til­ste­de­væ­rel­sen af to vidner ved op­ret­tel­sen, en mere flek­si­bel til­gang til te­sta­ments­op­ret­tel­se.

Begge former har deres unikke for­de­le og be­tin­gel­ser, som vi vil ud­for­ske for at give en dyb­de­gå­en­de for­stå­el­se af, hvor­dan man bedst sikrer sine sidste ønsker bliver respek­te­ret.

No­tar­te­sta­men­te

Når tek­sten til dit te­sta­men­te er op­ret­tet, skal te­sta­men­tet ved­ken­des en notar, der er ansat i den lokale skif­te­ret. Når te­sta­men­tet er un­der­skre­vet foran en notar, vil en kopi af te­sta­men­tet (også kaldet gen­par­ten) blive op­be­va­ret i Cen­tral­re­gi­ste­ret for Te­sta­men­ter.

Ved no­tar­te­sta­men­ter, er du derved sikret, at te­sta­men­tet vil blive kendt af Skif­te­ret­ten, når be­hand­lin­gen af dit dødsbo finder sted. Dette gælder også, selvom det ori­gi­na­le ek­sem­plar er blevet væk eller gået til grunde.

👉 Det er dog værd at be­mær­ke, at no­ta­ren ikke tjek­ker det juri­di­ske ind­hold i te­sta­men­tet, men blot er til stede for at be­kræf­te ægt­he­den og gyl­dig­he­den af din un­der­skrift samt at du er for­nufts­mæs­sigt i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af dit op­ret­te­de te­sta­men­te. Det kan derfor være en god ide, at be­nyt­te en form for juri­disk bi­stand, når du op­ret­ter et te­sta­men­te!

Vid­ne­te­sta­men­te

I mod­sæt­ning til et no­tar­te­sta­men­te, så kommer et vid­ne­te­sta­men­te ikke au­to­ma­tisk frem, når Skif­te­ret­ten be­hand­ler dit dødsbo. Der findes kun det ene gyl­di­ge ek­sem­plar, som du har. Det er derfor vig­tigt, at du op­be­va­rer te­sta­men­tet på en for­svar­lig måde. Hvis du op­ret­ter et

💡 Læs mere: Ek­sem­pel på et te­sta­men­te: få en gratis ska­be­lon

Gyl­dig­hed for te­sta­men­ter

For at et te­sta­men­te er gyl­digt, gælder der, af­hæn­gigt af te­sta­men­te­ty­pen, nogle for­skel­li­ge krav til op­ret­tel­sen, der skal være til stede. Kra­ve­ne til et vid­ne­te­sta­men­te er gen­nem­gå­et oven­for.

Men ét krav er dog fælles for alle te­sta­men­ter: Du skal være habil, det vil sige, at du skal være for­nufts­mæs­sig i stand til at forstå be­tyd­nin­gen af dit te­sta­men­te.

Det er derfor for sent at op­ret­te et te­sta­men­te, hvis du en dag skulle finde dig selv in­ha­bil, det vil sige, at du ikke læn­ge­re er ved dine ”fulde fem”. Det er derfor en god ide at op­ret­te et te­sta­men­te mens du stadig er habil.

Et nor­disk studie viser, at en fjerde af dan­ske­re over 35 år al­le­re­de har op­ret­tet et te­sta­men­te.

Læs mere: Hvad er et te­sta­men­te?

Lav et te­sta­mente på kun 10 mi­nut­ter

Opret et te­sta­men­te al­le­re­de i dag ved brug af Aatos.

Alle juridiske forhold fra start til slut online.