Personbogen er et nationalt register, der indeholder en række forskellige oplysninger, herunder oplysninger om tinglyste kreditorrettigheder i løsøre og ægtepagter. Personbogen er en del af tinglysningssystemet.
Denne artikel skaber et overblik over indholdet i Personbogen.
Hvad registreres i Personbogen?
En række forskellige rettigheder registreres og opbevares i Personbogen.
Personbogen indeholder oplysninger om blandt andet tinglyste kreditorrettigheder i løsøre, fordringspant og virksomhedspant.
Derudover kan høstpant, pantsætningsforbud og forpagtningskontrakter også findes i Personbogen. Personbogen indeholder tillige oplysninger om ægtepagter, værgemål og rådighedsbegrænsninger.
Nedenfor vil blive gennemgået nogle af de rettigheder, som Personbogen indeholder.
Opret din ægtepagt hos Aatos
Ved at betale 499 kr. får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig, og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det. Det er muligt at annullere abonnementet når som helst.
Pant i løsøre
Formålet med at tage pant i en genstand er at opnå sikkerhed for et tilgodehavende. Rettigheder over løsøre skal tinglyses i Personbogen.
Pantsætning af løsøre kan enten ske ved håndpantsætning eller underpantsætning. De to pantsætninger har dog det tilfælles, at de begge stiftes ved aftale mellem skyldneren (pantsætter) og aftaleerhververen (panthaver).
👉 Denne type pant kaldes også viljebestemt pant.
Håndpant
Ved denne type pantsætning fratages ejeren rådigheden over det pantsatte løsøre. Derfor får panthaveren som udgangspunkt rådighed over genstanden. Det er netop denne rådighedsberøvelse, der tjener som sikringsakt for pantsætningen i håndpant.
Underpant
Underpantsætning betegner den type pantsætning, hvor pantsætter får lov til at beholde det pantsatte løsøre. Det vil sige, at underpant ikke kræver rådighedsberøvelse.
Ved etablering af underpant i løsøre, skal der derfor oprettes et pantebrev til sikring af panthaverens ret.
⚠️ Det er dette pantebrev, der skal tinglyses for at panthaveren opnår sikkerhed.
Fordringspant og virksomhedspant
Virksomhedspant betyder, at en virksomhed kan pantsætte alt, hvad virksomheden ejer og senere erhverver. Det er en måde, hvorpå virksomheder kan stille sikkerhed i virksomhedens aktiver, når virksomheden ønsker at optage et lån.
Ved fordringspant kan der ske pantsættelse af et tilgodehavende. Fordringspant medfører, at en virksomheds fordringer omfattes af panteretten efterhånden som disse stiftes. Fordringspant udgår ved ophør, f.eks. ved indfrielse af fordringen.
Ægtepagter
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem kommende eller værende ægtefæller. I en ægtepagt kan det bestemmes, hvordan jeres respektive formuer skal fordeles i tilfælde af, at ægteskaber ophører og I ønsker at fravige udgangspunktet, der er formuefællesskab. Det er altså i en ægtepagt, at der tages stilling til vigtige økonomiske spørgsmål.
For at en ægtepagt opnår gyldighed, skal den tinglyses. Hvis en ægtepagt ikke bliver tinglyst, vil den ikke kunne håndhæves indbyrdes eller over for andre. Hvis ægtepagten derimod er gyldigt tinglyst, vil den blive registreret i Personbogen.
💡 Læs mere: Hvad er en ægtepagt?
Sådan registrerer du rettigheder i Personbogen
Registrering af rettigheder i Personbogen sker via Tinglysning.dk. Her kan du både registrere rettigheder eller tjekke, om der er pant i en genstand. Der gælder ingen forældelsesfrist for blandt andet værgemål og ægtepagter, men pant udløber efter 10 år og skal derfor fornyes inden denne frist udløber.
Prisen for at registrere rettigheder
Opslag på Tinglysning.dk er gratis, men det koster et gebyr på 150 kr. at få en officiel attest fra blandt andet Personbogen.
For pantebreve i Bil- og Personbogen koster det 1,5% af det pantesikret beløb plus tinglysningsafgiften på 1.850 kr. Dette er en fast tinglysningsafgift.
Hvis du ønsker at registrere en ægtepagt, vil prisen for dette være tinglysningsafgiften på 1.850 kr.
Læs mer: Bryllup i udlandet
Ægtepager i Personbogen
Det kan være en god ide at oprette en ægtepagt for at undgå misforståelser og eventuelle tvister senere hen, hvis jeres ægteskab skulle ophøre.
En ægtepagt er med til at klarlægge, hvordan jeres formuer skal fordeles i tilfælde af, at ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død.
Opret nemt og hurtigt din ægtepagt online hos Aatos i dag
Med Aatos kan I nemt oprette en skræddersyet ægtepagt til netop jeres behov. Vores smarte teknologiske platform guider jer igennem nogle spørgsmål og inden for 10 minutter har vi jeres ægtepagt klar til jer.
💡 Læs mere: Kan ægtepagten indgås online? og Ægtepagt pris i 2024