Der følger nogle klare regler i arveloven om, hvordan arven skal fordeles, såfremt afdøde ikke har oprettet et testamente, der udtrykkeligt afviger arvelovens regler. Hvis du ønsker at oprette et testamente, skal det oprettes mens du er habil, det vil sige i stand til at forstå betydningen af det oprettede testamente.
Denne artikel giver et overblik over, hvem der arver, hvis man er gift - både med og uden børn.
Har du overvejet at lave et testamente?
Med Aatos’ service kan du lave et testamente nemt og hurtigt. Hvorfor udskyde det, når du kan lave et her og nu på 10 minutter?
Prøv Aatos gratis.
Arv efter loven - 3 arveklasser
Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt efter reglerne i arveloven.
Arveloven indeholder tre grupper af slægtninge, der arver efter afdøde, hvis afdøde ikke har oprettet et testamente.
Disse grupper er kaldet arveklasser;
- Arveklasse 1: Ægtefælle og børn. Adoptivbørn er også omfattet. Først i arverækken er ægtefælle og børn. Disse arver 50/50. Ægtefællen arver alt, hvis der ikke er børn. Børnebørn arver kun, hvis deres forældre (afdødes børn) er afgået ved døden.
- Arveklasse 2: Forældre og søskende. Først i arverækkefølgen i arveklasse 2, er afdødes forældre. Hvis en eller begge forældre er gået bort, vil deres børn (dvs. afdødes søskende) arve. Hvis både afdødes forældre og søskende er gået bort, vil afdødes søskendes børn være næste i arverækken (dvs. afdødes niecer eller nevøer).
- Arveklasse 3: Bedsteforældre og deres børn (dvs. afdødes onkler, tanter etc.).
👉 Det betyder, at såfremt der ikke er arvinger i arveklasse 1), vil arven tilfalde slægtninge i arveklasse 2), og hvis der ikke findes nogle arvinger i arveklasse 2), vil arven tilfalde slægtninge i arveklasse 3).
Læs mere: Testamente - fra det åbnes, til arven udbetales
Arv efter testamente
Hvis du ønsker en anden fordeling end den, der følger af arvereglerne, skal du oprette et testamente. I et testamente, kan du eksempelvis bestemme, at du ønsker at begunstige din ægtefælle så meget som muligt. På samme, måde kan du også bestemme, at arven skal begrænses så meget som muligt.
Dog skal du være opmærksom på, at du ikke kan gøre dine tvangsarvinger arveløse. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle, dine børn og dine børns efterkommere.
Tvangsarven udgør 25% af arven. Det betyder, at du kan testamentere over 75% af arven, der vil falde efter dig. Denne del er kaldet friarven.
👉 Læs mere om friarv og tvangsarv i dansk arveret
Bemærk, at en ugift samlever ikke arver, medmindre dette er indført i et gyldigt testamente.
Overordnet set, findes tre typer af testamenter, du kan oprette; notatestamente, vidnetestamente, eller nødtestamente. Vær opmærksom på, at der gælder forskellige krav, afhængig af typen af testamente.
💡 Læs mere: Arv og gæld ved behandling af dødsbo
Tre arvetilfælde: ingen børn, fællesbørn eller særbørn
1. Hvis I ikke har børn
Det følger af reglerne i arveloven, at såfremt du har en ægtefælle, men ingen børn, vil hele arven efter dig gå til din ægtefælle.
💬 Eksempel
Allan og Inge har ingen børn, hverken særbørn eller fællesbørn. Da Allan afgår ved døden, efterlader han en formue på 4.000.000 kr. Da Allan ingen børn har, vil hele formuen gå til Inge.
2. Hvis I har fællesbørn
Såfremt du har ægtefælle og fællesbørn, vil arven efter dig skulle deles mellem længstlevende ægtefælle og jeres børn. Dette følger af arveloven.
Det vil sige, at længstlevende ægtefælle vil arve 50% og børnene vil arve 50%. Hvis der er mere end ét barn, skal børnene som udgangspunkt dele arveloddet ligeligt mellem sig.
💬 Eksempel
Sofia og Jesper er gift og har sammen tre børn. Da Jesper går bort opgøres den arv, der falder efter Jesper til 1.200.000 kr.
Sofia skal arve 50%, dvs. 600.000 kr. Fællesbørnene skal dele de resterende 600.000 kr. Dvs. at hvert barn arver 200.000 kr.
3. Hvis I har særbørn
Hvis I derimod kun har særbørn, men ingen fællesbørn, er det kun ægtefællen og afdødes biologiske børn, der arver efter arveloven. Dette gælder uanset, hvor tæt en relation afdøde havde til sine stedbørn.
Hvis du ønsker, at dine stedbørn skal arve efter dig, skal dette indskrives i et testamente.
💬 Eksempel
Gitte og Jørgen er gift og har ingen fællesbørn. Gitte har ét barn fra et tidligere ægteskab, og Jørgen har to børn fra et tidligere forhold. Da Jørgen afgår ved døden, har han ikke oprettet et testamente. Der falder en arv på 2.200.000 kr. efter Jørgen.
Hans ægtefælle Gitte arver 50%, dvs. 1.100.000 kr. og de resterende 50% tilfalder Jørgens biologiske børn, der skal dele 1.100.000 kr. ligeligt mellem sig. Selvom Jørgen og Gittes datter Lena havde godt forhold, og Lena anså Jørgen som sin far, arver hun ikke efter ham, da Jørgen ikke havde oprettet et testamente, hvori han begunstigede Lena.
Hvis du ønsker at fravige de regler, der gælder i arveloven, og derved ønsker en anden fordeling, end den der følger af loven, er det vigtigt, at du opretter et testamente, mens du stadig er habil.
Læs mere: Uskiftet bo og særbørn og Tvangsarv til særbørn
