Frem­tids­fuld­mag­ten og be­slut­nin­gen om ple­je­hjem

To personer går
IMG_1939.jpeg
Karoline
16.10.2023 ● 5 minutter
Del artiklen
En frem­tids­fuld­magt gør det muligt for dig at be­stem­me på for­hånd, hvem der skal re­præ­sen­te­re dig og handle på dine vegne, hvis du en dag skulle komme i en si­tu­a­tion, hvor du får brug for det.

Men hvor bredt dækker en frem­tids­fuld­magt? Og har en frem­tids­fuld­magt be­tyd­ning for valg af ple­je­hjem?.

💡 Hos Aatos du kan nemt og hur­tigt lave en frem­tids­fuld­magt. Svar på en række simple spørgs­mål og få din frem­tids­fuld­magt i dag.

Kom­pe­ten­cer, der kan over­la­des i en frem­tids­fuld­magt

En frem­tids­fuld­magt kan angå per­son­li­ge og/eller øko­no­mi­ske in­ter­es­ser. Det er ind­hol­det i frem­tids­fuld­mag­ten, der be­stem­mer hvilke kom­pe­ten­cer, der over­la­des til den/de frem­tids­fuld­mæg­tig(e).

👉 De øko­no­mi­ske in­ter­es­ser

Øko­no­mi­ske in­ter­es­ser om­fat­ter ad­gan­gen til at råde over dine penge, ved f.eks. at have adgang til at betale reg­nin­ger, sælge fast ejen­dom osv.

En frem­tids­fuld­magt kan angå øko­no­mi­ske for­hold ge­ne­relt eller den kan angå et eller flere be­stem­te øko­no­mi­ske for­hold, som du be­stem­mer i tek­sten til frem­tids­fuld­mag­ten. Med­min­dre du i frem­tids­fuld­mag­ten an­gi­ver be­stem­te øko­no­mi­ske for­hold, vil den frem­tids­fuld­mæg­ti­ge bl.a. kunne:

  • Indgå rets­hand­ler og kon­trak­ter
  • Be­sty­re og sælge fast ejen­dom
  • Indfri dine lån og andre skylds­for­hold med dine egne penge
  • Ind­sæt­te dine penge i et pen­ge­in­sti­tut
  • An­brin­ge eller in­ve­ste­re dine penge
  • Ansøge om of­fent­li­ge ydel­ser på dine vegne
  • Re­præ­sen­te­re dig som arving eller kre­di­tor

👉 De per­son­li­ge in­ter­es­ser

På samme måde kan en frem­tids­fuld­magt gives for per­son­li­ge in­ter­es­ser ge­ne­relt, men frem­tids­fuld­mag­ten kan også af­græn­ses til at angå be­stem­te per­son­li­ge for­hold. Med­min­dre der er sket en af­græns­ning i frem­tids­fuld­mag­ten, vil den/de frem­tids­fuld­mæg­ti­ge kunne:

  • Ansøge kom­mu­nen om hjæl­pe­for­an­stalt­nin­ger (of­fent­lig hjælp)
  • Flyt­ning af fuld­magts­gi­ver til ple­je­hjem
  • Træffe valg og klage over af­gø­rel­ser ved­rø­ren­de dine per­son­li­ge for­hold
  • Få ak­tind­sigt i alle do­ku­men­ter an­gå­en­de dig og dit hel­bred
  • Komme med ind­si­gel­ser ift. pleje og omsorg

💡 Læs mere: Loven om frem­tids­fuld­mag­ter

Efterårsblade

Ge­ne­ral­fuld­magt eller frem­tids­fuld­magt?

Den stør­ste for­skel på en ge­ne­ral­fuld­magt og en frem­tids­fuld­magt er, at en ge­ne­ral­fuld­magt træder i kraft ved selve op­ret­tel­se, hvor­i­mod en frem­tids­fuld­magt først træder i kraft, hvis ud­ste­de­ren mister evnen til at va­re­ta­ge egne in­ter­es­ser.

⚠️ Det samme krav gør sig dog gæl­den­de for begge fuld­mag­ter: et krav om, at den part, der op­ret­ter fuld­mag­ten, er habil på op­ret­tel­ses­tids­punk­tet. Ellers vil fuld­mag­ten være ugyl­dig.

💡Læs mere: Vej­led­ning til at gøre din frem­tids­fuld­magt gyldig

Ind­flyt­ning i en ple­je­bo­lig/ple­je­hjem

Hvis du er indsat som frem­tids­fuld­mæg­tig i en frem­tids­fuld­magt, der ud­tryk­ke­ligt giver frem­tids­fuld­mæg­ti­ge ret til at til­træ­de op­ta­gel­se i et be­stemt bo­til­bud, og frem­tids­fuld­mag­ten er sat i kraft, kan du som frem­tids­fuld­mæg­tig altså til­træ­de flyt­nin­gen og be­stem­me, at fuld­magts­gi­ver skal på ple­je­hjem.

Dette vil også være til­fæl­det, hvis du har op­ret­tet en frem­tids­fuld­magt, hvor du giver en eller flere fuld­mæg­ti­ge fuld­magt til at træffe be­slut­nin­ger på dine vegne i alle dine per­son­li­ge og øko­no­mi­ske for­hold.

👉 I en frem­tids­fuld­magt kan der ske ud­spe­ci­fi­ce­ring an­gå­en­de ple­je­hjem og le­ve­vil­kår, som den frem­tids­fuld­mæg­ti­ge vil være for­plig­tet til at følge. Hand­lings­ev­nen for den fuld­mæg­ti­ge af­hæn­ger netop af om­fan­get af fuld­mag­ten.

Ek­sem­pel: Inger vil ikke læn­ge­re på ple­je­hjem

Inger op­ret­te­de for et par år siden en frem­tids­fuld­magt, mens hun stadig var rask. I frem­tids­fuld­mag­ten giver hun den frem­tids­fuld­mæg­ti­ge, hendes datter Jo­han­ne, retten til at be­stem­me, at hun skal på ple­je­hjem. Inger ind­før­te i frem­tids­fuld­mag­ten, at så­fremt hun får en de­mens­syg­dom eller anden al­vor­lig hjer­neska­de, der gør det umu­ligt for hende at ræ­son­ne­re for­nuf­tigt, hvil­ket med­fø­rer, at hun nægter at flytte på ple­je­hjem, så ønsker Inger at blive flyt­tet på ple­je­hjem al­li­ge­vel. Det ind­før­tes di­rek­te i frem­tids­fuld­mag­ten, at Ingers ønske også gælder, selvom hun mod­sæt­ter sig flyt­nin­gen. Det er så­le­des Ingers ønske, at Jo­han­ne, som frem­tids­fuld­mæg­tig, træf­fer be­slut­ning om, hvor­når det er på tide at flytte på ple­je­hjem i samråd med læger og even­tu­el­le andre eks­per­ter. Inger giver herved sit samtyk­ke til at blive flyt­tet på ple­je­hjem, hvis den nær­væ­ren­de si­tu­a­tion skulle blive en re­a­li­tet.

Inger har der­u­d­over ind­ført, at hendes datter Jo­han­ne er be­ret­ti­get til at sælge bo­li­gen, når Inger skal på ple­je­hjem.

En frem­tids­fuld­magt er derfor en god ide, da du ellers ri­si­ke­rer ikke at kunne fo­re­ta­ge frem­ti­di­ge be­slut­nin­ger såsom salg af bolig, of­fent­li­ge læ­ge­be­hand­lin­ger, ple­je­hjem og ple­je­bo­lig.

I de fleste til­fæl­de, hvor der ikke fo­re­lig­ger en fuld­magt, vil det of­fent­li­ge træde til og træffe be­slut­nin­ger­ne. Ved op­ret­tel­se af en frem­tids­fuld­magt undgår du altså, at det of­fent­li­ge sætter dig under vær­ge­mål og du sikrer til­li­ge, at der hand­les ud fra dine in­ter­es­ser i for­hold til det ind­hold, du har ind­ført i din frem­tids­fuld­magt.

Prøv gratis:

Alle juridiske forhold fra start til slut online.