Udtrykket fremtidstestamente bruges en gang i mellem til at beskrive det dokument, hvor man kan bestemme, hvem man vil have til at repræsenterer sig og handle på sine vegne, hvis man i fremtiden får brug for det.
Udtrykket fremtidstestamente refererer til testamente, hvilket det bestemt ikke er. Det korrekte juridiske begreb er fremtidsfuldmagt.
En fremtidsfuldmagt vil særligt være vigtig, hvis du bliver meget fysisk eller mentalt svækket af eksempelvis alvorlig sygdom, en ulykke, demens eller lignende. Med en fremtidsfuldmagt har du således fuld kontrol over, hvem du giver fuldmagt til samt under hvilke omstændigheder.
Prøv gratis:
Hvem bør oprette et fremtidstestamente?
Det er ikke et krav at oprette et fremtidstestamente, men hos Aatos anbefaler vi, at alle opretter et. Et fremtidstestamente kan oprettes af alle myndige personer. Det betyder altså groft sagt, at du skal være over 18 år og ved dine fulde fem, når fremtidstestamentet oprettes.
Det betyder, at personer, der er under værgemål, eksempelvis ikke kan oprette et fremtidstestamente. Selv hvis du ikke er syg, er det en rigtig god idé, at du opretter et fremtidstestamente.
Hvis du pludseligt ikke længere selv kan varetage dine forhold, og du ikke har et fremtidstestamente, er det nemlig for sent at oprette et.
💡Vidste du, at ægtefæller også har brug for fremtidsfuldmagt til at tage sig af hinandens økonomiske og personlige forhold?
Hvem kan du gøre fuldmægtig i dit fremtidstestamente?
Du kan som udgangspunkt gøre alle myndige personer fuldmægtige i dit fremtidstestamente.
Den fremtidsfuldmægtige må dog ikke være:
- under værgemål
- under 18 år eller
- have oprettet et fremtidstestamente, der er sat i kraft
Du kan vælge både at gøre én eller flere personer fuldmægtige, og du bestemmer selv, hvilke forhold den eller de fuldmægtige varetager, hvis du en dag ikke selv er i stand til det. Du kan blandt andet gøre dine børn til dine fremtidsfuldmægtige.
Det er altid en god idé at tage en snak med den eller de personer, du gerne vil gøre til fuldmægtige, så du er sikker på, at personen har både evnen og viljen til at varetage dine interesser, hvis det skulle blive nødvendigt.
Læs mere: Aktivering af fremtidsfuldmagt og Fremtidsfuldmagten og beslutningen om plejehjem
Derfor skal du oprette et fremtidstestamente
Som tidligere nævnt anbefaler vi hos Aatos, at alle opretter et fremtidstestamente. Selv hvis du ikke er syg, kan du nemlig godt komme i en situation, hvor du ville ønske, at du havde et fremtidstestamente.
Et fremtidstestamente sikrer nemlig dine fremtidige økonomiske og personlige forhold, hvis du pludseligt rammes af en alvorlig sygdom, kommer ud for en ulykke, får demens eller lignende. Med et fremtidstestamente bestemmer du selv, hvem der i så fald tager vare på dine interesser.
Et fremtidstestamente ophører automatisk, hvis fuldmagtsgiveren afgår ved døden eller kommer under værgemål. Hvis den fremtidsfuldmægtige ikke længere ønsker at være fuldmægtig, vil fremtidstestamentet ligeledes ophøre.
Dette gælder ligeledes, hvis personen selv har et fremtidstestamente, der sættes i kraft, eller personen kommer under værgemål.
Hvad sker der, hvis du ikke har et fremtidstestamente?
Den største konsekvens af ikke at oprette et fremtidstestamente er, at du ikke selv bestemmer, hvem der skal tage sig af dine personlige og økonomiske forhold, hvis du en dag i fremtiden ikke selv er i stand til det.
Men hvad sker der, hvis du ikke har et fremtidstestamente, og du kommer ud for en ulykke eller lignende, der gør, at du ikke selv kan varetage dine personlige eller økonomiske forhold?
I så fald vil det være Familieretshuset, der udpeger en værge for dig, og du kan således ikke selv bestemme, hvem der skal være din værge, eller hvad værgen skal have mandat til. Det betyder altså, at din formue anbringes og forvaltes efter reglerne i Værgemålsloven.
Hvis du derimod opretter et fremtidstestamente, vil dit fremtidstestamente blive registreret digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret, hvilket betyder, at Familieretshuset kan se, at der er oprettet et fremtidstestamente, samt hvem der skal handle på dine vegne.
Som nævnt kaldes et fremtidstestamente også for en fremtidsfuldmagt, og det er vigtigt at nævne, at en fremtidsfuldmagt ikke er det samme som en almindelig fuldmagt.
Den almindelige fuldmagt registreres ikke digitalt, og er eksempelvis en god idé, hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet eller er indlagt på hospitalet i kortere tid.
En almindelig fuldmagt giver meget vide rammer for, hvordan den fuldmægtige kan handle på dine vegne.
Opret dit fremtidsfuldmagt hos Aatos
Hvis du har brug for at oprette et fremtidsfuldmagt, kan vi hjælpe dig hos Aatos. Det er nemlig vigtigt, at det oprettes korrekt samt at fuldmagten er i overenstemmelse med gældende ret.
Husk at en fremtidsfuldmagt skal tinglyses!
Ved at betale 499 kr., får du adgang til alle Aatos juridiske dokumenter. Du kan få dine dokumenter sendt hjem til dig og du har altid adgang til juridisk hjælp, når du har brug for det.